I Randers eksisterede der et såkaldt ’tiggerkloster’ midt i byen. I modsætning til datidens klostre på landet, så ejede man her ikke omkringliggende jord, der kunne give mønter i kisten eller mad i maven. Derfor samlede klosterets beboere almisser ind fra byens borgere for at overleve.

Vi laver alle sammen spor. Taber du 10 kroner på en mark, eller graver du i din have for måske at bygge et nyt skur, vil arkæologer om 200 år stadig kunne finde spor efter dig.

Forestil dig at du kunne finde et middel, der kunne stoppe en ulykkelig forelskelse. Eller at du kunne spise en plante, som kunne gøre dig liderlig – eller det modsatte. Det kan nogle af de planter (måske), som vi i dette afsnit af podcasten er på jagt efter i Øm Klosterhave. Museumsinspektør ved Museum Skanderborg Lene Mollerup er ekspert i middelalderens klosterhave, og hun fortæller her, hvad haven kan afsløre om munke og nonners hverdagsliv og verdensopfattelse.

En burgermenu med pommes frites og cola. Du ved hvad du får, hvis du går ind i en stor burgerkæde og bestiller noget at spise. I dag kender vi begrebet franchise som en særlig måde at drive virksomhed på, hvor butikkerne er selvstændige forretninger men også drives efter et bestemt koncept.

Ordene ”bed og arbejd” sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa og hele vejen langs Gudenåen i Jylland. Flere steder våger munke og nonner dag og nat og beder for alle menneskers frelse. Men arbejdet omfatter også mange gøremål, som almindelige mennesker har gavn af, og i klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og underviser.

Sidste afsnit i serien "Klima og katastrofer" fører os frem til i dag, hvor livet for menneskene omkring Gudenåen er præget af nutidige klimaforandringer. Mathias Utoft Jørgensen, projektleder ved Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune, fortæller om de klimaudfordringer, der præger området i dag.

Lad os forestille os, at du lever i stenalderen. Langsomt og næsten umærkeligt bliver klimaet varmere, og landskabet forvandler sig. Det er ikke en buldrende og altødelæggende katastrofe, som river alt med sig og forandrer menneskenes liv fra det ene øjeblik til det andet, men det er alligevel en forandring, der over en langstrakt periode forvandler livet og landskabet markant.

I sommeren 1971 kan Jyllands-Posten med et stort farvefoto på forsiden dokumentere, at man ved byen Bjerringbro hver dag sender en million liter urenset spildevand fra blandt andet byens slagteri ud i Gudenåen. Det er blot én af historierne om, hvordan affald og ikke renset spildevand blev sendt direkte ud i Gudenåen, fordi man simpelthen troede, at den var selvrensende. Og også lang tid før 1971 blev Gudenåen brugt som losseplads.

ISTID: Da isen slipper taget i jorden ved Illerup Ådal tæt på Gudenåen opstår en kraftige vandafstrømning, der får ekstreme konsekvenser i området. Idet permafrosten slipper jorden, skrider den ene side af dalen nemlig ud på grund af de store mængder af strømmende vand. Det er et kæmpe jordskred på omkring en kvadratkilometer, og det med til at danne landskabet, som vi kender det i dag. Det hele er sket fra det ene sekund til det næste, så katastrofen ville være ekstrem, hvis der har opholdt sig istidsjægere i området – samtidig ville deres hverdag være forandret for bestandigt.

Forestil dig at dit hus står under vand, og du må bevæge dig rundt i en båd i din hjemby. Det var virkeligheden i Randers efter en storm i 1921 oversvømmede byen og skabte en ufrivillig tilstand af Venedig i den jyske provinsby. Katastrofen skabte store ødelæggelser og personlige omkostninger for byens borgere – men den blev samtidig kimen til nye tanker om sikring af byen mod vandmasserne.