Bæredygtig Business

Bæredygtig Business

By Steffen Max HøghBusiness
Download on the App Store

Bæredygtig Business episodes

  • Krisesnak med Bonderøven
    Bonderøven aka Frank Erichsen og Steffen Max Høgh tager fat på en meget vigtig diskussion i dagens episode: Hvilken krise er ”værst”? Klimakrisen eller biodiversitetskrisen? Kan vi løse dem begge? Og hvad skal der til? Lyt med til en snak om blandt andet biodiversitetsdræbere og selvforsyning, når Frank er gæst hos Steffen i Bæredygtig Business.
    Lige nu ”stakker” vi kriserne ovenpå hinanden, og derfor kommer de internt til at konkurrere med hinanden. Et eksempel er vindmøller, som ikke bliver etableret, fordi der er nogle dyr i området, som lider last. Men det er en forkert præmis, mener Frank Erichsen. For natur skal ikke vige til fordel for klimaet og vi må ikke skille tingene ad med den form for argumentation. Hvordan løser vi det så? Lyt med og bliv klogere.
    Vi taler blandt andet om:
    • At det ikke er bæredygtig at sige, at folk skal arbejde mere for at løse den store krise, vi befinder os i. Tværtimod
    • Hvis man tror, at det at blive selvforsynende, løser alle ens problemer med økonomi, stress etc., så tager man fejl
    • Grøn kolonialisme
    • Erstatningslogik
    • Græsplæner, som er biodiversitetsdræberen over dem alle
    • Gode råd til virksomheder, som vil arbejde mere med naturen
    Nævnt i episoden:
    • Læs om Frank Erichsen på Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Frank_Erichsen
    • Debatindlæg om den norske Fosen-sag: https://www.information.dk/debat/2023/03/konflikten-vindmoeller-paa-samernes-land-viser-universel-tendens-groen-kolonialisme
    Episoden er sponsoreret af REBOOT.
    REBOOT er et nyt event, som matcher ansvarlige produkter, rådgivning eller løsninger med virksomheder og organisationer, der vil tage næste skridt i deres grønne omstilling. Læs mere på https://reboot-event.dk/
    Foto af Frank Erichsen: Sofie Klougart
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    36 min
  • Sådan arbejder du med den indre bæredygtighed
    Hvad er ”indre bæredygtighed”, og er det overhovedet håndgribeligt? Ja, siger en række svenske forskere som har skabt en pendant til SDG’erne (Sustainable Development Goals) som de kalder IDG’erne (Inner Development Goals). Og disse IDG’er har Eva Damsgaard Nielsen omsat til et spil, der kan hjælpe ledere med at sætte ord på forandring og indre bæredygtighed.
    Spillet kaldes ”Mind Your Inner Development”, og Eva Damsgaard Nielsen besøger Steffen Max Høgh i podcaststudiet på Havnen i Aarhus for at tale om spillet, og hvorfor det er så vigtig, at sætte fokus på den indre bæredygtighed.
    Du kan blandt andet høre om:
    • Hvordan IDG’erne blev udviklet af en række svenske forskere og konsulenter
    • De fem dimensioner, de består af: Tænke, Være, Relatere, Samarbejde og Handle
    • At der under disse fem dimensioner er 23 færdigheder og kompetencer
    • Hvordan spillet hjælper ledere med at skabe forandring og finde den indre bæredygtighed
    • At Eva Damsgaard Nielsen mener de 23 færdigheder kan ses som en slags ledelsesuddannelse
    Nævnt i episoden:
    • Eva Damsgaard Nielsen: https://www.linkedin.com/in/eva-damsgaard-a30620/
    • www.innerdeveopmentgoals.org – IDG-initiativets website, hvor I også kan downloade slides, se små film og holde jer orienterede om, hvad de sætter i gang
    • www.idg.tools – IDG-initiativets website, hvor de løbende lægger øvelser og metoder op helt gratis
    • www.capioconsult.dk/idg – en dansk introduktion til indre bæredygtighed og IDG-initiativet. Her kan spillet også købes
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    30 min
  • Biotech og bæredygtighed i Chr. Hansen
    I 2019 fik den danske bioscience-virksomhed Chr. Hansen titlen ”Verdens mest bæredygtige virksomhed” af Corporate Knights-ranking, og det satte dem både på verdenskortet og forpligtede dem på deres videre færd mod en mere bæredygtig forretning. Hør hvad titlen har haft af betydning og forstå hvad det præcis er, virksomheden gør for planeten med deres produkter inden for fødevarekulturer, enzymer, probiotika m.m.
    Rune Jørgensen, som er chef for Sustainability & ESG hos Chr. Hansen, har i dag sat sig i den varme stol hos Steffen Max Høgh. Rune har stor erfaring med bæredygtighed fra blandt andre Novo, EY og NIRAS og fortæller, hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed og hvordan de griber skeptiske myndigheder og lovgivere an.
    Du kan blandt andet høre om:
    Chr. Hansens kundesegmenter:
    • Landbrug og produktion af afgrøder, hvor de leverer de biologisk baseret plantebeskyttelse, der kan nedbringe forbruget af kemiske pesticider
    • Mejeriproduktion, hvor de arbejder på løsninger, der kan give mejerier bedre udbytte af den samme mængde mælk
    • Holdbarhedsforlængelse af fødevareprodukter, hvor de arbejder med løsninger, der kan være med til at forlænge levetiden for mad – for madspild er et af verdens større problemer, og cirka en tredjedel af al mad, der produceres på verdensplan går til spilde.
    Og om:
    • EU-lovgivning
    • Data
    • Greenwashing
    • Medarbejdernes bæredygtighedsviden
    • Kommunikation om bæredygtighed hos Chr. Hansen.
    Nævnt i episoden:
    • Rune Jørgensen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/rune-joergensen/
    • Chr. Hansen https://www.chr-hansen.com/en/
    • Corporate Knights Ranking: https://www.corporateknights.com/rankings/global-100-rankings/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    47 min
  • Bæredygtighed i Grønland - med Stine Selmer
    Det er verdens 12. største land og den største ø i verden. Man kan kun komme dertil ved at flyve eller tage et krydstogtskib. Så hvordan kan det overhovedet være bæredygtigt at besøge Grønland? Det har Steffen Max Høgh og Bæredygtig Business sat sig for at undersøge, og i dag møder han Stine Selmer, der har konsulentvirksomheden SuStine Consult. Hun rådgiver virksomheder i Grønland til at omstille sig til mere bæredygtige praksisser.
    Stine Selmer er specialiseret i bæredygtig turisme, og når du har lyttet, vil du forstå hvordan det hænger sammen i et land, der forbindes med smeltende isbjerge og isbjørne, der desperat leder efter mad. For mens Grønlands befolkning tæller lidt over 56.000 mennesker, så er turismeindustrien næsten dobbelt så stor! Omkring 100.000+ gæster ankommer årligt til Grønland og 45% af dem ankommer på et krydstogtskib.
    Du kan høre om:
    • Hvad der forstås ved bæredygtig turisme og hvilke typer turister der typisk besøger Grønland
    • At man som turist, når man er på en fjern destination, kan tænke over både hvordan man agerer selv og hvilke produkter/ydelser, man vælger at købe, når man er der
    • At der er ved at blive bygget to internationale lufthavne i Grønland, så man kan flyve dertil på kortere tid end før, og hvilke perspektiver, der ligger i det
    Nævnt i episoden:
    • SUSTINE Consult: https://sustine.gl/
    • Den segmenteringsmodel som Visit Greenland har lavet på de forskellige turistsegmenter: https://traveltrade.visitgreenland.com/da/seneste-nyt/ny-forsimplet-segmenteringsmodel/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    52 min
  • Håb for fremtiden med Mickey Gjerris
    Vi er nødt til at indse, at vi kommer til at leve vores liv på en anden måde.
    I denne uge udkom den seneste IPCC-rapport, og det er dyster læsning; vi kan se ind i en fremtid med temperaturstigninger langt større end de 1,5 - 2 grader, vi skulle holde os under.
    Hvordan lever vi med en usikker fremtid? Hvordan får vi håb? Hvordan får vi mennesker til at foretage de nødvendige adfærdsændringer? Og hvad skal virksomhederne gøre?
    Det taler Steffen Max Høgh i dag med teolog, bioetiker, forfatter og foredragsholder Mickey Gjerris om. Blandt andet kan du høre om hans bog, ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”, hvor han argumenterer for, at vi skal skifte mindset, for at kunne handle på den viden, vi har om klima og biodiversitet.
    Episoden er i øvrigt optaget sidste år, og dermed langt før IPCC-rapporten udkom, hvorfor Steffen og Mickey ikke drøfter denne.
    Du kan høre om at:
    • Du kan starte med at holde af denne her planet og forstå den som et hjem, hvor du hører til
    • Vi alle har en ”økologisk skygge” og at de gode ting, vi gør, kan påvirke
    • Virksomheder skal stoppe med at tro, at de kan ophæve deres udledninger (altså ”blive CO2-neutrale”) ved at plante flere træer
    • Nogle mennesker kommer helt op i det røde felt, når andre påpeger eller måske opfordrer til, at de skal ændre deres levevis for at vi kan få en verden, der er til at leve i – vi drøfter hvorfor
    Nævnt i episoden:
    • Mickey Gjerris: https://www.mickeygjerris.com/
    • ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb”: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A47017513
    • World Ecocide: https://www.weforum.org/agenda/2021/07/ecocide-environmental-harm-international-crime/
    • Mia Heide og Absolut Bæredygtighed: https://webuilddenmark.dk/nyheder/fra-relativ-til-absolut-baeredygtighed/
    • Emissions Gap Report fra UNEP: https://www.unep.org/resources/emissions-gap-report-2022
    • Den New Zealandske filosof, Rosalinde Hursthouse: https://en.wikipedia.org/wiki/Rosalind_Hursthouse
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    46 min
  • Find den indre bæredygtighed – med Louise Sparf
    Rigtig mange mennesker lever det hæsblæsende arbejdsliv med fuld skrue derudaf, 60-70 timers arbejdsuge, presser sig selv max, skruer ned for søvnen, hvorefter de skal ud at løbe og derefter vække familien med friskbagte boller. Men det er ikke bæredygtigt. Dagens gæst i Bæredygtig Business, Louise Sparf vil bringe natur, nærvær og pauser ind i ledelsen og i arbejdslivet igen. Den indre bæredygtighed er nemlig en forudsætning for at vi kan skabe den ydre bæredygtighed.
    Louise Sparf er leder, rådgiver, debattør, podcastvært og forfatter til bogen ”Lederskabet i balance”. Hun forsøger at skabe den forandring, der skal til, både på bestyrelsesniveau og på direktionsniveau, når hun arbejder med ledelse og medarbejdere om at få den indre bæredygtighed frem. I dag deler hun ud af sine gode råd.
    Du kan høre om:
    • Fire-dage/fem-dages arbejdsuge
    • Arbejdskultur og det meningsfulde (arbejds)liv
    • Hvorfor natur, pauser og nærvær er vigtige for den indre/ydre bæredygtighed
    • Om at være rollemodel som leder
    • ”Spotify-modellen”
    • People-washing – at virksomheder siger et men gør noget andet
    Nævnt i episoden:
    • Louise Sparf: https://makeworkmeaningful.dk/louise-sparf/
    • Podcasten ”Det Meningsfulde Arbejdsliv” https://open.spotify.com/show/7y61O5AoAbqXUdd7bK0NFl?si=d17e7be423ba4639
    • Bogen ”Lederskabet i balance”: https://makeworkmeaningful.dk/bog-lederskabet-i-balance
    • Nature Connectedness: https://en.wikipedia.org/wiki/Nature_connectedness
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    57 min
  • 38 mærker du kan stole på
    Vi hører ofte, at mærker og certificeringer er en jungle at finde rundt i. Men i virkeligheden er der kun 38 certificerede mærker, du behøver lære at kende som forbruger, fordi du kan stole på dem. De 38 mærker er analyseret og gennemgået i bogen: ”Op på mærkerne – din guide til certificerede mærker og venligaktivisme”.
    I dag har Steffen Max Høgh den ene af forfatterne i studiet, Lars Ludvigsen fra LETZCERTI, og desuden medvirker Helle Rex fra STEP, som har analyseret sig frem til at definere de fire bæredygtighedstyper, der også bliver gengivet i bogen.
    Du kan høre om:
    • De fire områder, mærkerne er inddelt i: Klima, Miljø, Sundhed og Sociale forhold
    • At vi ikke kan få alle fire ting i ét mærke, men at ét produkt godt kan have flere mærker
    • At mærker og certificeringer pr. definition ”foran lovgivningen” og skubber markedet i den rigtige retning¬¬¬¬¬
    • Om STEPs årlige forbrugeranalyse, som inddeler danskerne i fire stereotyper: Modstanderne (udgør 17%), tvivlerne (udgør 34%), hverdagsaktivisterne (udgør 30%) og meningsdannerne (udgør 19%).
    • Om Butterfly-Modellen og dens fire vinger: Transparens, Interessenter, Relevans og Certificering & kontrol
    Nævnt i episoden:
    • Lars Ludvigsen fra LETSZERTI, der rådgiver virksomheder og forbrugere om certificerede mærker og bæredygtig kommunikation: https://www.linkedin.com/in/lars-ludvigsen-0776b75/
    • Helle Rex, Sustainability Manager I kommunikationskollektivet STEP: https://www.linkedin.com/in/helle-rex/
    • Bogen ”Op på mærkerne” som Lars Ludvigsen har skrevet sammen med Jakob Zeuthen, Kasper Nesager og Susanne Hacke: https://www.letzcerti.com/books/op-pa-maerkerne-din-guide-til-certificerede-maerker-og-venligaktivisme/
    • Bogen “Mærk din forretning”, som Lars Ludvigsen har skrevet sammen med Jakob Zeuthen https://www.letzcerti.com/books/maerk-din-forretning/
    • Forbrugeranalysen fra STEP, som omfatter 1000 respondenter https://www.theunicorn.dk/reports/forbrugeranalyse/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    45 min
  • Employer branding og bæredygtighed
    I dag kan du blive klogere på begrebet ”Employer Branding” og hvordan det hænger sammen med bæredygtighed. Der er mange agendaer og temaer i spil, og du kan få et indblik i det hele i dagens episode, hvor Steffen Max Høgh taler med Hans Ubbe Ebbesen, tidligere Novo Nordisk og nu Head of Global Employer Branding hos Maersk.
    Hans Ubbe Ebbesen deler ud af både de overordnede temaer og de konkrete ting, virksomheden kan fokusere på, for at engagere medarbejderne til at være med på den grønne omstilling. Du hører hvad Employer Branding indbefatter, hvordan det skal foregå i praksis, og hvorfor autenticitet og sårbarhed er vigtige i virksomhedernes kernefortælling.
    Vi taler også om:
    • Virksomhedens formål, tilhørsforhold og mikroengagement - både når medarbejderne møder folk på gaden eller taler med familien ved middagsselskaber
    • Den bæredygtige arbejdsplads
    • Lederens rolle, stressparametre, teknologi og subkulturer
    • At Employer Branding skal tage udgangspunkt i virksomhedens egen organisation, men at man også skal kigge på markedet, og tage udgangspunkt i de talentsegmenter, man er efter
    • Talent Value Propositions, dvs. fortællinger til målrettede grupper, som virksomheden gerne vil i dialog med
    • Hvor man spotter alle de gode historier, der ligger hos alle medarbejderne, og som man ville kunne tage frem og benytte i kernefortællingen, hvis man altså tog sig tid til at lytte til dem
    • The great resignation, quiet quitting, the great reshuffle og the great reflection
    Nævnt i episoden:
    • Hans Ubbe Ebbesen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/hansubbeebbesen/
    • ”D&I”: Diversity and Inclusion
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    39 min
  • Sådan får du tilskud til virksomhedens grønne omstilling
    Her er episoden, du ikke vil misse, for der er penge i at lytte til dagens udgave af Bæredygtig Business! Her taler Steffen Max Høgh med Nicholas Mohr Krøyer, som er senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, som sidste år vejledte over 250 virksomheder i bæredygtighed. Nicholas kalder selv de seks danske Erhvervshuse for ”Danmarks største hemmelighed”.
    I Erhvervshusene kan du og din virksomhed for eksempel både få gratis og uvildig vejledning samt tilskud til at betale løn til medarbejdere, der arbejder med bæredygtighed. Lyt med og bliv klogere på de fire puljer af penge, der ligger i SMV Grøn, Grønne Kompetencer, CO2-puljen og SMV Vækstpilot, og som kan hjælpe jeres bæredygtighedsarbejde et rigtigt godt stykke på vejen.
    Du kan høre om:
    • Klimakompasset, Bæredygtighedshjulet, (hvor alle typer virksomheder, kan screene sig selv for, hvor bæredygtige de er), Væksthjulet og andre gode værktøjer, man kan benytte ganske gratis
    • Virksomhedernes tre største udfordringer:
    o Greenwashing & kommunikation af bæredygtige tiltag
    o Rapportering så de kan følge den nye EU-lovgivning
    o Strukturering af virksomhedernes tiltag og hvordan de får størst effekt af mindst mulige penge
    • Hvorvidt erhvervshusene tager levebrødet fra de konsulenter, der lever af at rådgive om bæredygtighed – hertil svarer Nicholas nej. De ”varmer virksomhederne op”, så konsulenten kan tage over. Erfaringen viser, fortæller Nicholas, at virksomheder, der normalt ikke ville bruge konsulenter, begynder på det.
    Nævnt i episoden:
    • Erhvervsfremmebestyrelsen og en oversigt over alle Erhvervshuse i Danmark: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/tvaerkommunale-erhvervshuse
    • Cradle to Cradle (bog): https://en.wikipedia.org/wiki/Cradle_to_Cradle:_Remaking_the_Way_We_Make_Things
    • SMV Grøn: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/
    • Klimakompasset https://klimakompasset.dk/klimakompasset/
    • New Loop: https://thenewloop.dk/
    • Maria Black Jewelry: https://www.maria-black.com/dk/
    • Væksthjulet: https://vaeksthjulet.net/
    • Bæredygtighedshjulet: https://erhvervshushovedstaden.dk/baeredygtighed/
    • European Sustainability Reporting Standards – ESRS: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/regnskab-og-rapportering/rapportering-om-baredygtighed/european-sustainability-reporting-standards---esrs/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Du kan også følge Nicholas Mohr Krøyer på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nicholaskroyer/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    32 min
  • Bæredygtighed og bestyrelse med Laura Vilsbæk
    Er du fast lytter af denne podcast, vil du vide, at bæredygtighed er en vigtig ledelsesopgave, og at man ikke ”lige kan ansætte en person, der tager sig af det dér med bæredygtighed”. Det samme gælder bestyrelsen, siger dagens gæst, Laura Vilsbæk, som både arbejder med bestyrelsespostkandidater og med virksomhedsejere, som gerne vil etablere nye eller anderledes bestyrelser.
    I denne udgave af Bæredygtig Business får du en 360 graders indførelse i hvad det kræver (og hvad det ikke kræver) at sidde i en bestyrelse, og hvorfor bæredygtighed i bestyrelsen er et must. Og så kan du høre, hvordan Laura Vilsbæk er mentor for åben mikrofon for Steffen Max Høgh og hans partner Jens Vogels nye virksomhed SUSTAINBUSINESS. Hvordan kan Steffen og Jens finde de rigtige kompetencer til deres kommende bestyrelse? Og hvad koster det?
    Du kan høre om:
    • At når bæredygtighed bliver sat på agendaen, er det ikke drevet fra bestyrelseslokalet, men drevet af driften
    • At under 20% af bestyrelsesposter er besat af kvinder og at der heller ikke er mange unge mennesker i bestyrelser
    • At der mangler kompetencer omkring bæredygtighed i bestyrelser og hvad ”kompetencer” betyder i denne sammenhæng
    • Hvordan man kan klæde bestyrelsesmedlemmer på til at få ny viden om bæredygtighed
    • Hvorfor bestyrelseslederen er kritisk at kigge på, hvis du går ind i en bestyrelse
    • De tre vigtige rekrutteringskriterier, også kaldet ”De tre K’er”: Kemi, Kultur og Kompetencer
    • Bestyrelseshonoraret – hvad får man egentlig for at være med i en bestyrelse?
    Nævnt i episoden:
    • Lauras virksomhed ”Ny i bestyrelsen” https://www.nyibestyrelsen.dk/
    • Netværket BoardPartner: https://boardpartner.dk/
    • SMV Grøn: https://virksomhedsprogrammet.dk/content/ydelser/smvgroen/bab6c5de-d96e-41d9-bc48-363d7d270776/
    • Bestyrelsesguiden.dk: https://bestyrelsesguiden.dk/ - linket til Ole Borchs bog ”Succes i en dansk bestyrelse” kan du finde ved at scrolle helt ned i bunden af forsiden
    • Lauras hashtag på LinkedIn: #bestyrelsessøgning
    • Nboard.dk: https://nboard.dk/forside
    • Bestyrelsesuddannelserne fra Aarhus Universitet: https://bss.au.dk/efteruddannelser/skraeddersyede-bestyrelsesuddannelser
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    1 hr

About Bæredygtig Business

From the publisher's feed

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje.

More shows like Bæredygtig Business

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

8 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

6 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

19 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

5 Listeners

Genstart by DR

Genstart

107 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Prompt by DR

Prompt

4 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

49 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

Det billige skidt med Holm og Klein

6 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

9 Listeners