I 1969 leder Muammar Gaddafi et militærkup mod kongen og bliver diktator i Libyen. Gaddafi inspirerer den arabiske verden til at kræve mere af vestens olieselskaber, og da Yom Kippur-krigen bryder ud i 1973, er de for alvor klar til at bruge olievåbnet. Verden er i krise.

I efteråret 1973 bliver olieprisen firdoblet. Bilfri søndage, rationeringsmærker og kolde parcelhuse bliver billedet på krisen i Danmark. Men grunden til nedturen skal findes i et fjernt og problemfyldt naboskab, og i de arabiske landes knusende nederlag til Israel under Seksdagskrigen.

I 1993 går statsminister Poul Schlüter af. Han stod i spidsen for en regering, der brød loven og nægtede de tamilske flygtninge familiesammenføring. I skyggen af skandalen ligger et usikkert politisk klima og en blodig borgerkrig i Sri Lanka.

I 1988 røver Blekingegadebanden en pengetransport ved Købmagergades Postkontor. De drømmer om at befri palæstinenserne, men ender med at dræbe en 22-årig dansk politielev. Bag volden gemmer sig en stærk idealisme, men hvor kommer den fra?

I efteråret 2001 invaderer USA Afghanistan, som direkte reaktion på angrebene d. 11. september. Målet er at fange Osama Bin Laden og al-Qaeda, men de smutter hurtigt ind over grænsen til Pakistan. Tilbage er Taleban: En ny fjende, der intet har med terrorangrebene i USA at gøre. Hvorfor går de ikke bare ind i Pakistan, finder al-Qaeda og får krigen overstået?

Den 1. juli 1969 bliver billedpornografien frigivet i Danmark som det første land i verden. København bliver verdens sex-hovedstad, men bag den enestående lovgivning ligger årtiers intellektuel kamp for den seksuelle frigørelse.

(Sendt første gang 9. april 2022).

Den 6. april 1994 blev Rwandas præsident Juvénal Habyarimanas fly skudt ned af to missiler. Under en time senere startede et af historiens mest frygtindgydende folkedrab. En tragedie, der har rødder i kolonitidens kapløb om Afrika.

Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold, men for de ex-jugoslavere, der gav os billetten til slutrunden, ligger sommeren 1992 stadig i skyggen af et blodigt folkemord.

D. 18. maj 1993 trak politiet sine pistoler og skød 11 demonstranter på Nørrebro i København. Himlen var animeret med brosten, og gaderne var i brand. Urolighederne var en reaktion på en folkeafstemning om EU, men det viser sig, at uroen havde rumsteret i byens forladte huse i årtier. 18. maj var kulminationen på en lang og voldelig konflikt mellem borger og politi.

Den 11. september 2001 blev World Trade Center i New York angrebet. For anden gang. Vi kender konsekvenserne ud og ind. Men hvorfor skete det? I selvmordspiloternes bagage ligger der et brev. Det handler om hævn. En hævntørst, der kan spores tilbage til Osama Bin Ladens ungdomsrejse til LA og en ung arkitektstuderendes møde med en jihadistisk terrorcelle i Hamborg.