Lotte Folke og Eva Eistrup forstætter deres undersøgelse af det digitale vejrfænomen ‘Shitstorm’. Her i andet afsnit undersøger vi forskellige underkategorier af shitstorme, hvordan Brian Mørk, Jes Dorphs, Jon Stephensen og Naomis Wolffs shitstorme adskiller sig fra hinanden, og hvad de afslører om, vores samtid. For hvad man kan vinde og hvad kan man tabe når man står midt i stormens øje? Hvad gør de ved os?

I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er andet afsnit.

Find den fulde episode i Politiken Lyd

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Okman, Sejr, Diez og Dorph er blot et par af de kendte navne, der i de seneste år har kæmpet for at bevare fodfæstet i en shitstorm. Dette særlige sociale vejrfænomen voksede sig stort med internettet og de sociale medier. For pludselig var magten til at deltage i den offentlige samtale demokratiseret, og alle kunne sige hvad de ville, om hvem de ville. Men har shitstormene vokset sig for stærke?
I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er første afsnit, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup undersøger shitstormenes anatomi, og hvad de siger om os.

Find den fulde episode i Politiken Lyd

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

 

»Der er intet naturligt ved nationalisme«, siger en af vores tids største intellektuelle stjerner, Lea Ypi, der er på besøg i Den levende. Ypi har genbesøgt sin bedstemors historie helt tilbage til dengang for kun lidt over 100 år siden, hvor man ikke pr automatisk tænkte, at alle mennesker havde en nation, de hørte til.Og nu, hvor nationalismen stormer frem igen, advarer Ypi om, at hun frygter en ny »ekstremernes tid«, hvor menneskelig værdighed bliver mindre vigtig, og drømmen om de rene nationer afføder ny vold.»Nationalismen var en konstruktion, noget kunstigt, et projekt, som folk skabte som et svar på noget andet«, siger hun – og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad den pointe kan bruges til på et tidspunkt, hvor nogle i ramme alvor igen er begyndt at lede efter danskhed i biologien.Lea Ypi er professor i politisk teori ved London School of Economics og har for nylig udgivet bogen ’Uværdighed’ på dansk.
Litteraturliste

Lyt, læs og se videre

Lea Ypi: Uværdig. Informations Forlag 2026

Lea Ypi: Fri. Informations Forlag 2021

Deadline med Rasmus Munch Søndergaard og Kristoffer Bayer, vært Christian Bennike på dr.dk

Deadline med Lottes interview med Lea Ypi fra 2021 på kb.dk

Hannah Arendt: ‘Totalitarismens oprindelse I-III’. Klim 2019 (1951)

Anbefalinger

Lotte: BBC Outlooks Lives Less Ordinary med Jackie McCarthy O’Brien, del 1 på bbc.co.uk og del 2 på bbc.co.uk

Eva: New York Times-podcasten ’The Interview’ på nytimes.com

Den levende

Producer: Stella Buur Rasmussen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

»Jeg tænkte, jeg er i en tabersituation. Og jeg græd hver nat og jeg havde ikke noget at spise. Men jeg kan gøre en af to ting. Jeg kan blive ved med at klage over min situation, eller jeg kan tænke løsningsorienteret. Måske ændre mit perspektiv. Hvordan jeg ser tingene.«

Ordene er Mattys, og han er en af de unge mænd vi møder i Louis Theroux’ meget omtalte Netflixdokumentar ’Inside the Manosphere’. Matty er en ung følger og fan af manfluenceren Justin Wallers, der som så mange andre opmærksomhedskapitalister i manosfæren tjener sine penge på de kliks og eyeballs, som kvindehad giver ham.

Og ikke mindst på – ved hjælp af selektive principper taget fra den antikke filosofi stoicismen – at inspirere unge mænd til efterstræbe hans ekstravagante livsstil.

’Broicisme’, som denne særlige, og meget amputerede version af livsfilosofien stoicisme, der florerer hos maskulinistiske influencere.

Man behøver ikke have et stort kendskab til de gamle grækere eller være en af dem der tænker på romerriget hver dag for at have opdaget at den antikke livsfilosofi stoicisme har haft vind i sejlene de sidste mange år. Primært som selvhjælp. For selvom der også er mange der går til antikke kilder som Epiktet, Marcus Aurelius og Seneca for stoicistisk indsigt, så er der sket et boom i mere populær formidling af stoicismens værdier og grundprincipper.

I denne uges Den levende ser vi nærmere på broicisme, pop-stoicisme og ikke mindst den klassiske stoicisme for at skille skæg fra snot og blive klogere på, hvorfor en antik livsfilosofi pludselig er at finde overalt alt fra bestsellerlister, selvhjælps-kurser og brocasts til i det ideologiske mindset hos tech bros i Silicon Valley og Andrew Tate.

Gæst er forfatter og foredragsholder Niels Overgaard, som selv har været en drivende kraft i populariseringen og formidlingen af den antikke stoicisme til et moderne publikum med bøger som ’Det hele handler ikke om dig’ og ’Mere er aldrig nok’. Og som han siger i podcasten: »Marcus Aurelius ville have hadet Andrew Tate«

Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.

Producer er Stella Buur Rasmussen.

Lyt, læs og se videre:

Niels Overgaard: ’Det hele handler ikke om dig’, People’s Press, 2020.

Niels Overgaard: ’Mere er aldrig nok’, Gyldendal, 2024.

Louis Theroux: ’Inside the Manosphere’, Netflix, 2026.

The Guardian-artikel: ’The stoicism secret: how Ryan Holiday became a Silicon Valley guru’ af Zoey Williams.

Kronik af sociolog Tobias Petersen i Politiken: ’I algoritmernes digitale cirkus må man iføre sig klovnekostumet og træde af sted på den ethjulede’, marts 2026.

Video-essay af youtube-kollektivet Aperture: ’How Stoicism Became the Worlds Greates Scam’, marts 2025.

Lottes anbefaling: Ny podcast fra Serial: The Idiot.

Evas anbefaling: Begærs-treenighed af 1) Anne Carsons ’Eros the Bittersweet’, 2) ’Sense and Sensibility’ BBC-serie fra 2008 (Britbox) og 3) ’Romantic Comedy’ af Curtis Sittenfield.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det amerikanske justitsministerium har i januar og februar 2026 frigivet mere end 3,5 millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra Epstein-sagen. Mange sidder lige nu og pløjer sig igennem materialet, hvor den ene magtfulde person efter den anden dukker op på billeder sammen med Jeffrey Epstein.

Ét navn glimrer dog ved sit fravær i de offentliggjorte filer: Donald Trump.

Både det fravær og en række besynderlige sammenfald med kendte konspirationsteorier har sat gang i spekulationerne. For jo flere af Epstein-filerne, der bliver frigivet, jo mere begynder nogle at tale om, at det samlede billede næsten ligner, ikke bare en sammensværgelse, men den sammensværgelse den berygtede Pizzagate-konspirationsteori har søgt spor efter overalt.

I dagens afsnit dykker ’Den Levende’ ned i spørgsmålet om, hvordan Epstein-sagen hænger sammen med konspirationsteorier.

For hvad er egentlig en konspirationsteori? Er Epstein-sagen et eksempel på en konspirationsteori, der faktisk har vist sig at have noget på sig? Og kan man overhovedet tale om, at nogle konspirationsteorier rummer en form for sandhed?

Det taler vi med ugens gæst Ole Retsbo om. Han er historiker og journalist og forfatter til ’1000 års konspirationsteorier: Fra tempelriddere og Illuminati til QAnon og Trump’, og han skrev for nylig et indlæg i Politiken om Epstein-sagen og Pizzagate.

Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.

Producer er Stella Buur Rasmussen.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre:

Bøger

Ole Retsbo: ’1000 års konspirationsteorier: Fra tempelriddere og Illuminati til QAnon og Trump’. Gads Forlag

Naomi Klein: ’Dobbeltgænger - en rejse ind i spejlverdenen’, Gads Forlag, 2025.

Kate Manne: ’Down Girl - The Logic of Misogyny’, Penguin, 2019.

Podcasts

Conspirituality: ’The Epstein Satanic Panic’, afsnit 297, 28. februar 2026.

Bogfolk med Ole Retsbo og Jes Stein Pedersen på pol.dk

Artikler

’Blandt millioner af dokumenter i Epstein-filerne er en tegning særligt kvalmende’. Debatindlæg af Ole Retsbo i Politiken

’Hvad var de besatte af igen? Glemmer vi noget? Nogen?’. Eva Eistrups kommentar i Politiken om danske mediers tilgang til Epstein-filerne.

Michael Bang Petersens opslag om Epstein-filerne på LinkedIn.

’Epstein-filernes kaninhul. Interview med Michael Bang Petersen i Weekendavisen.

’Det, der giver mig myrekryb, er følelsen af at få adgang til et rum, kvinder sjældent får adgang til’. Kommentar af Sine Plambech i Politiken.

’Epstein-offer: »Hvis du var i hans verden, i hans kreds, er det næsten umuligt, at du ikke vidste, at det var klamt«’. Interview i Politiken af Anders Tornsø Jørgensen.

Marina Hyde fra The Guardians klumme om, hvad Epstein-filerne i virkeligheden handler om.

Amelia Gentleman fra The Guardians dyk ned i filernes misogyne sprogbrug og kvinders rolle i netværket.

Helen Rumbelow fra The Times’ studie af og take away fra Epstein-filerne.

’How Epstein’s influence shaped the exclusion of women in STEM’. Artikel af Jessica Kutz i The 19th.

’Epstein var besatt av akademia. Hva betydde det for hans image?’ Kommentar af Ida Eritsland i det norske Forskerforum.

’Lisa Bloom on the fight for Epstein’s victims: ‘So many powerful men were enablers’’. Interview, blandt andet om de mange forlig i amerikanske krænkelsessager, i Guardian.

’To skritt tilbake, men tre skritt frem’. Kommentar af Linn Stalsberg i Agenda.

’Elite­klub­ben som sponses av Norge’. Artikel i Klassekampen.

Politikens samlede dækning af Epstein-sagen findes her.

Anbefalinger

Lotte: Styr på verden. Podcast med Helle Thorning-Schmidt og Adam Holm på Podimo

Eva: Overgrebets uvirkelighed. Essay af Eini Carina Grønvold på Substack

See omnystudio.com/listener for privacy information.

H​vad har dommerne i realityprogrammet ’Americas Next Top Model’ tilfælles med danske velfærdsmedarbejdere? Måske ikke så meget som Eva Eistrup tror, men måske alligevel lidt mere end Lotte Folke kan se for sig. Temaet for denne udgave af Den levende er begrebet ’moralsk stress’, som på mange måder er meget intuitivt letforståeligt og umiddelbart virker som et begreb, der kan appliceres på alle, der oplever deres integritet eller etik som udfordret eller undertrykt i deres arbejdsliv.

Som denne uges gæst, psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, siger, så kan moralsk stress ganske rigtigt ramme alle typer af professionelle, der oplever en kløft mellem det, de ved de kan, og det, de har mulighed for at gøre inden for de givne rammer. Men moralsk stress rammer i høj grad mennesker, som er motiveret af arbejdets meningsfuldhed, og særligt udsatte er ansatte på velfærdsområdet, hvis faglige omdrejningspunkt er mennesker.

Dorthe Birkmose, som er aktuel med bogen ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, udfolder fænomenet for os og peger på, hvilke individuelle mestringsstrategier medarbejdere ofte benytter sig af, når den moralske stress bliver for overvældende. Nogen udfører ubetalt skyggearbejde, andre quiet quitter, søger væk eller tyer til passiv resignation.

Som hun siger: »Når pyt-knappen bliver nævnt og ja-hatten er på, så ved man, den er helt gal«.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre:

Dorthe Birkmose: ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, Samfundslitteratur, 2025.

Dorthe Birkmose: ’Mennesket er motiveret – Derfor er vores arbejde så meget mere end styring’, Syddansk Universitetsforlag, 2021.

Emma Holten: ’Underskud – om værdien af omsorg’, Politikens Forlag, 2024.

Pernille Darling: ’Tryghed og tilknytning: Samfundets glemte grundsten’, Forlaget Pressto, 2025.

Lotte Folkes interview med Axel Honneth: »Socialdemokraterne har glemt respekten for arbejdet«.

Kronik af psykiater Pernille Darling: »Det er mig en gåde, hvordan vi som samfund er endt her med vores børn«.

Lottes anbefaling: Vinter OL (måske i 2030?)

Evas anbefaling: Signe Gjessings digtsamling ’Bryllupsnat’, Gyldendal.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

H​er i den relative stilhed efter seneste politiske storm over Danmark og Grønland og før den næste rammer, bevæger Den Levende sig op i helikopteren – op over Rigsfællesskabet og Norden og Europa, hvor vi trækker vejret og forsøger at danne os et overblik over, hvor vi befinder os, og hvordan vi kan navigere i det nye geopolitiske landskab.

Spoiler alert: Norden er klemt – »skviset« som vores norske geopolitiske ekspert Cecilie Hellestveit siger det – mellem stadigt stærkere stormagter, som USA, Kina og Rusland, der alle er Europa militært overlegne, og som på forskellig vis kan have interesse i et Arktis, hvor isen smelter, og nyt muligt hav-territorie opstår.

Men hvad er det for en ny magtbalance, vi skal vænne os til? Hvilke alliancer, strategier og (ikke mindst digital) infrastruktur må Norden opbygge? Hvordan forsvarer vi os mod den hybride krigsførsel, som vi som småstater udsættes for? Og hvad risikerer det at koste vores åbne, demokratiske velfærdssamfund, hvis vi opruster og militariserer?

Alle disse spørgsmål og flere til giver ugens gæst Cecilie Hellestveit, der er et powerhouse af viden om folkeret, geopolitik og den globale politiske magtkamp, svar på. Hun har en doktorgrad i ’krigens folkeret’ fra universitetet i Oslo og har skrevet en lang række bøger om krig, fred og folkeret.

Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs, lyt og se videre: 

Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: ’Krigens folkerett : Norge og vår tids kriger’, Universitetsforlaget, 2020.

Cecilie Hellestveit: ’Dårlig nytt fra Østfronten’, Spartacus, 2022.

Cecilie Hellestveit: ’Ulykkelige Arabia’, Spartacus, 2021.

Cecilie Hellestveit: ’Syria : en stor krig i en liten verden’, Pax, 2017.

Lottes anbefaling: Den norske serie ’Nepobaby’, som kan ses på TV2 Play.

Evas anbefaling: Dokumentarserien ’Udenrigsministeren’, som kan ses på TV2 Play.

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres.

Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde.

Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu.

»Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist.

Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof

’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk

’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk

’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk

Anbefalinger

Eva:

Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal

Lotte:

Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island

Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget Atlanten

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hele verdens øjne har været på Grønland i den seneste tid. Men hvordan ser verden ud, når man ser den fra Grønland? Mira Maria Jo Kleist fortæller om et land, hvor man er vant til at leve under skiftende og voldsomme former for pres fra omgivelserne. Fra naturen, jagtdyrene og klimaforandringerne til koloniseringen og storpolitikken. Og hvor man derfor også har anderledes værdier: en langt stærkere forpligtelse på fællesskabet, hvor man aldrig er anonym – og en styrke under omskiftelighed, som er anderledes end mange andres.

Mira Maria Jo Kleist er specialist i klima-, udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på Arktis og Grønland og medforfatter til bogen ’Grønland - En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. I ugens afsnit fortæller hun også om det syn på Grønland, hun har mødt i sit arbejde i FN og oprindelige folks organisationer, og om de seneste årtiers genoprettelse af kulturel viden og tradition i Grønland, som kolonitiden havde forsøgt at udrydde.

Og så fortæller hun om betydningen af politikere og repræsentanter, der har holdt fast i at tale til grønlænderne selv under de seneste ugers storpolitiske orkan. Og om, hvor udmattede mange i Grønland er nu.

»Som mange siger: Vi vil bare gerne have, at vi kan leve vores liv stille og roligt og uforstyrret. Vi vil egentlig bare gerne være os selv. Vi har ikke brug for det her postyr eller den internationale opmærksomhed«, siger Mira Maria Jo Kleist.

Eva Eistrup og Lotte Folke læser nogle af den seneste tids andre indlæg fra grønlandske stemmer og taler om, hvad vi andre kan lære af principperne i det udkast til en forfatning, som den grønlandske forfatningskommission fremlagde i 2023.

Lyt, læs og se videre

Jens Heinrich, Mira Maria Jo Kleist og Bo Lidegaard: ’Grønland. En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund’. Lindhardt og Ringhof

’Kære Danmark – vis os den respekt, I ønsker, at USA skal vise jer’. Kommentar af Nivi Christensen på pol.dk

’Filminstruktør: De seneste uger har mindet mig om, hvor dybt racismen mod os stikker’. Kommentar af Aka Hansen på pol.dk

’Grønland ligger i USA’s interessesfære - med Bo Lidegaard’. Afsnit af Den levende på pol.dk

Anbefalinger

Eva:

Emil Andersen, Rasmus Voss, Christian Sune Pedersen: ’Den allerliderligste skare. En fortælling om kolonisterne i Grønland 1728-1731’. Gyldendal

Lotte:

Besøg Nordatlantens Brygge i København med kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island

Hans Egede: ’Dagbog 1721-1736’. Bearbejdet til nudansk af Ane Martine Lønneker. Forlaget Atlanten

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange familier har en farmor, en morbror eller en mor, der engang i perioder forsvandt fra hjemmet. Ofte var det lidt uklart hvorhen, for i mange familier talte man ikke så meget om det. Altså om hvad der egentlig skete, når mor havde brug for tid på Jysk Nervesanatorium, på Montebello eller på et af de mange andre sanatorier og anstalter, mennesker tog til, dengang sindslidelser ikke var noget, vi talte så meget om.

Klip til nutiden, hvor åbenhed om psykiske lidelser er en herskende værdi; hvor sindslidende ikke længere er patienter, men psykiatribrugere, og hvor det, der foregår i vores sind, er et anliggende for vores familier, chefen, sagsbehandleren, pensionsselskabet, debatsektionen og alle andre.

Den levende har besøg af post. doc., litterat og ph.d. i historie Marie Meier, der fortæller om sit arbejde i arkiverne på Jysk Nervesanatorium og sin nye bog ’Sygdom og skam’, der fortæller om »sindslidernes erfaringshistorie i velfærdsstaten«.

Marie Meiers udforskning af synet på og den levede erfaring med psykisk sygdom rejser spørgsmålet, om der også gik noget tabt, da sindslidelser og sygdom holdt op med at være gyldig grund til en pause fra samfundet. Og om nyere tids positive opgør med skam og fortielse kan tippe over i en synlighedskultur og bekendelsestvang, der også kan have nogle bagsider.

Den snak får Lotte og Eva til at drømme om sanatorier med Olga Tokarczuks roman ’Empusion’ og Thomas Manns ’Trolddomsbjerget’.

Læs, lyt og se videre:

Marie Meier: ’Sygdom og skam. Sindslidelsernes erfaringshistorie i velfærdsstaten’. Nord Academic

Olga Tokarczuk: ’Empusion’. Gyldendal

Thomas Mann: ’Trolddomsbjerget’. Gyldendal.

Anbefalinger

Eva: Museum Ovartaci

Lotte: ’The Impossible Patient: Return of the Unconscious’. Essay af Amia Srinavasan i London Review of Books

See omnystudio.com/listener for privacy information.