D​a den amerikanske højrefløjspolitiker og influencer Charlie Kirk blev skudt den 10. september, gik det op for rigtig mange mennesker over 30, at de – at VI – ingen anelse havde om, hvem han var. Og hvilken betydning og indflydelse Kirk og hans organisation Turning Point USA havde haft på den amerikanske offentlighed.

Men det vidste de fleste unge, der bare har en smule tilstedeværelse på internettet, ikke mindst på grund af den måde Kirk og store dele af alt-right –som ikke længere er så alternativ, men faktisk meget mainstream – benytter sig af populistiskinfluencing via videoer på sociale medier og podcasts.

Den levende tager i dette afsnit et kig på den fragmenterede og polariserede medieoffentlighed, vi efterhånden befinder os i, og dykker via casen Charlie Kirk ned i, hvad kampen om ’eyeballs’, kliks, ideologiske narrativer og ny medieinfrastruktur kommer til at betyde for, hvordan den demokratiske samtale og politik føres.

Har de etablerede medier mistet grebet om dele af den virkelighed, der former verden? Er Habermas borgerlige offentlighed bare helt yt?

Vores gæst er forfatter og journalist Will Sommers fra det liberal-demokratiske internetmedie The Bulwark, der igennem en lang karriere som reporter for flere toneangivende medier har specialiseret sig i internetkultur og onlineradikalisering og har skrevet bogen ’Trust the Plan: The Rise of QAnon and the Conspiracy That Unhinged America’

Vi hører Will Sommer om, hvordan vi skal forstå Charlie Kirks politiske virke og mediemagt, og hvilken udvikling han ser for sig af den amerikanske medieoffentlighed post-Charlie Kirk.

Og så dykker vi ned i en virkelig interessant podcast-samtale mellem New York Times’ politiske kommentator Ezra Klein og den toneangivende forfatter Ta-Nehesi Coates, der udfolder store spørgsmål om, hvordan de hver især ser på en meningsfuld modstand fra venstre. Hvornår er forståelse og tolerance af politiske modstandere meningsfuld politisk pragmatisme, og hvornår er den et kollaps af egne værdier, grænser og solidaritet.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

 

Lyt, læs og se videre

Journalist ved The Bulwark Will Sommers nyhedsbrev ’False Flag’, der undersøger de online-kulturer, der øver indflydelse på den amerikanske offentlighed.

Tech-journalist og podcaster Taylor Lorenz’ kritiske artikel i anledning af Charlie Kirk-mordet om den gamle medieoffentlighed famlen i en ny, online-politisk virkelighed.

Samtalen mellem kommentator Ezra Klein og forfatter Ta-Nehisi Coates i The Ezra Klein Show, hvor de diskuterer deres substantielle uenighed om, hvordan Charlie Kirks politiske eftermæle bør behandles.

Ezra Kleins kronik ’Charlie Kirk Was Practicing Politics the Right Way’ i The New York Times.

Ta-Nehisi Coates’ kritik af Ezra Klein med fleres positive tilgang til Charlie Kirks politiske eftermæle: ’Charlie Kirk, Redeemed: A Political Class Finds Its Lost Cause’ fra Vanity Fair.

Den venstreorienterede influencer, podcaster og kommentator Hasan Pikers kronik om Charlie Kirk i Politiken.

The Guardian-kommentar om Charlie Kirks debatstil.

Turning Point USAs YouTube-kanal, hvor videoer af Charlie Kirks debatarrangementer på colleges findes.

Kunstner, internetkultur-skribent og podcaster Joshua Citarellas artikel ’Irony Politics & Gen Z’.

Will Sommers anbefaling:

’The Bulwark Podcast’ med Tim Miller.

Evas anbefaling:

Joshua Citarellas podcast ’Doomscroll’ som undersøger politik, medier og internetkultur ud fra et centrumvenstre-venstre-perspektiv.

Lottes anbefaling:

Werner Herzogs Instagram-profil.

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi må være førsteudgaven – også selv om den er dårligere end kopien«.

Sådan siger den norske journalist og forfatter Lena Lindgren i denne episode af Den levende, som er dedikeret til emnet kunstig intelligens – set fra en humanistisk vinkel.

Med udgangspunkt i den romerske poet Ovids myte om Ekko og Narcissus har Lena Lindgren i sin bog ’Ekko – Et essay om algoritmer og begær’ klogt skrevet om, hvad der sker med menneskets sanser, sind, psykologi og sociale og politiske dynamikker, i den medieteknologiske revolution vi står i.

Med smartphones og sociale medier har de store techfirmaer skabt en profitabel opmærksomhedsøkonomi, som alle er både forbrugere af, arbejdere i og naturresurser for. Nu er kunstig intelligens rykket ind i vores intime liv via chatbotter, som i stigende grad fungerer som hjælpere, elskere, terapeuter og venner.

I stedet for at fokusere på, hvad kunstig intelligens er og se os selv som teknologiens forbrugere og mestre, spørger vi i denne uges Den levende, hvad kunstig intelligens gør ved os. Måske er det faktisk os selv og vores egne begrænsninger og grænser vi trænger til at blive lidt klogere på i denne spejlrelation.

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

 

Lyt, læs og se videre

Lena Lindgren: Ekko – Et essay om algoritmer og begær. Forlaget Straarup & Co. 2022.

Shoshana Zuboff: Overvågningskapitalismens tidsalder. Informations Forlag, 2019.

‘What am I falling in love with?’ Human-AI relationships are no longer just science fiction. Artikel om mennesker, der er i relationer med chatbotter.

’Flesh and code’: En fortællende podcast fra Wondery om Travis, der bliver kærester med AI-botten Lily Rose.

’ChatGPT May Be Eroding Critical Thinking Skills, According to a New MIT Study’: Artikel fra Time.

Taylor Lorenz ‘Power User’-podcast: ChatGPT is becoming a religion: The rise of people worshipping A.I:

 

Evas anbefaling:

Karen Hao: Empire of AI: Inside the reckless race for total domination. Penguin Books, 2025.

Lottes anbefaling:

Simulakra and simulation. The University Of Michigan Press. 1981.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed.

For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvor mange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen.

Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det?

Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg.

I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs videre:

’Findes Mette Høeg?’ Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk

’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk

’Tyv tror, hvermand stjæler’ Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk

’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’ Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk

’Når pigerne slås’ Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor har den franske stjerneforfatter inden for virkelighedslitteraturen Édouard Louis erklæret, at han er færdig med at skrive bøger om sin egen familie? Det spurgte Bodil Skovgaard Nielsen ham om for nylig. Og hvorfor mener forfatteren Neige Sinno, at historier om overgreb mod børn burde være tabu, når hun selv har skrevet bogen ’Trist tiger’ om de systematiske overgreb, hendes stedfar udsatte hende for gennem hendes barndom? Det forklarede hun Lotte Folke.

I anden del af Den levendes dobbeltafsnit ’Færdig med autofiktionen?’ taler vi om nogle af de kritikker mod virkelighedslitteraturen, der er begyndt at komme fra dem, der selv skriver den. Flere af dem diskuterede genren for nylig på festivalen Louisiana Literature, herunder Édouard Louis, Neige Sinno og Maggie Nelson, og vi samler op på, hvad de sagde.

Havde Édouard Louis ret i, at han kunne skrive bøger til den arbejderklasse, han kom fra, hvis han skrev virkelighedslitteratur frem for fiktion? Er det et problem, hvis virkelighedsforfatterne i stedet ender i den store maskine, der producerer indhold til middelklassens cirkusmanege? Og bør vi have en besk smag i munden over fascinationen ved at lade os underholde af historier om virkelige krænkelser, der har arret deres ofre for livet?

I første del af Den levendes dobbeltafsnit talte vi om Weekendavisens portræt af Mette Høeg og mediemaskinens umættelige sult efter virkelighedslitteratur. I den her anden del taler vi om, hvordan virkelighedslitteraturen også bliver udfordret indefra af nogle af dem, der laver den. Både sociologisk, formmæssigt og moralsk.

Informations kritiker og kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen er i studiet hos Eva Eistrup og Lotte Folke.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Édouard Louis: ’Kollaps’. Gyldendal

Neige Sinno: ’Trist tiger’. Vinter Forlag

’Èdouard Louis: Who Gets to Escape?’. Samtale med Bodil Skovgaard Nielsen på Louisiana Channel

’Writing the Unspeakable: Neige Sinno on Abuse, Memory, and Language’. Podcast hos Shakespeare and Company

Monica Zgustova: ’Lolita is Nabokov: On the Parallel Histories of the Writer and His Most Famous Character’. Artikel hos LitHub

Maggie Nelson: ’Jane: A Murder’

Maggie Nelson: ’The Red Parts: Autobiography of a Trial’

’Bogstaveligt talt’ om Édouard Louis. Podcast med Molly Balsby, Bodil Skovgaard Nielsen og Lotte Folke

Vladimir Nabokov: ’Lolita’. Gyldendal

Anbefalinger

Eva: ’The Summer I Turned Pretty’. Serie på Prime

Bodil: Emily Bronté: ’Stormfulde højder’. Gyldendal

Lotte: Frankie Goes To Hollywood: ’Welcome To The Pleasuredome’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I mindst et år har vi fascineret diskuteret, hvordan autofiktionen og virkelighedslitteraturen udfordrer grænserne mellem virkelighed og fiktion, mens vi har flået det ene værk efter det andet ned af boghandlens hylder. Og der er tilsyneladende ikke noget øvre loft for, hvor meget indhold både forlagsmøllen og mediemøllen kan producere ud af mennesker, der laver kunst, som hævder at handle om den biografiske virkelighed.

For nylig satte en kolonorm Weekendavisen-artikel om litteraten Mette Høeg nye længderekorder for, hvor mange ord en avis kan bruge på et enkelt menneske, der har ment noget om litteratur og autofiktion. Men da reaktionerne på den heftigt promoverede artikel kom, var nogle af dem anderledes end den hidtidige uudtømmelige fascination. Faktisk næsten ufascinerede. »Er det egentlig interessant læsning – ud over at vi som voyeurer kan fryde os?«, spurgte læseren Emma Vasström retorisk. Som at »lytte til diskussioner mellem førsteårsstuderende på filosofi«, lød den syrlige bemærkning fra filosoffen Carsten Fogh Nielsen.

Også Informations kritiker Bodil Skovgaard Nielsen sad tilbage med en flad fornemmelse. Artiklen var »god sladder«, skrev hun i en kommentar, men var den egentlig mere end det?

Én ting har artiklen ret i: Vi lever i en kultur totalt domineret af personlige fortællinger. Og det er på tide med en status på tidens kommercielt altdominerende kunstgenre. Så Den levende holder salon med Eva Eistrup, Lotte Folke og Bodil Skovgaard Nielsen og taler igennem, om virkelighedslitteraturen kunstnerisk er i en slags krise. Vi starter med, hvad vi lærte af artiklen om Mette Høeg.

I anden del af dobbeltafsnittet, som udkommer næste gang, taler vi om to af virkelighedslitteraturens største stjerner, som også har gang i en slags opgør: Édouard Louis vil ikke skrive flere bøger om sin familie, og Neige Sinno synes ikke, vi skal bruge hendes traumer som underholdning.

Læs videre:

’Findes Mette Høeg?’ Artikel i Weekendavisen af Christian Bennike på weekendavisen.dk

’Pinligt performativt’ Indlæg i Weekendavisen af Emma Vasström på weekendavisen.dk

’Tyv tror, hvermand stjæler’ Kommentar i Information af Bodil Skovgaard Nielsen på information.dk

’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’ Artikel fra 2015 i Weekendavisen af Mette Høeg på weekendavisen.dk

’Når pigerne slås’ Kommentar fra 2015 i Information af Bent Vinn Nielsen på information.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Nu må det stoppe!«.

Sådan skrev forfatter og debattør Eskil Halberg forleden i en opsang til Den levende. Eva Eistrup og Lotte Folke er hoppet med på en grøn hype, der er et reaktionært tilbageslag for bæredygtighedskampen, mener han efter at have lyttet til Den levendes dobbeltafsnit med den indiske forfatter Amitav Ghosh.

På spil er en større diskussion om den tænkning, nogle kalder nymaterialisme, posthumanisme eller flad ontologi, som gør op med den klassiske opdeling mellem menneske og natur. I Den levende har du blandt andet hørt om den tænkning, når vi har interviewet Amitav Ghosh og sociologen Nikolaj Schultz og fortalt om filosoffer som Emanuelle Coccia og Bruno Latour.

Men al den snak om at sætte naturen i centrum er en blindgyde, mener Eskil Halberg og andre marxistiske kritikere. Bæredygtighedskrisen er nemlig ikke et erkendelsesproblem, men et politisk problem, der handler om menneskets ejendommelige organisationsform, kapitalakkumulationen. Det andet, mener han, er en grøn modedille og en borgerlig distraktion, der giver færre og dårligere politiske perspektiver og handlemuligheder.

Eva og Lotte har inviteret Eskil på besøg i studiet, så han kan give luft for sin kritik.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Læs:

Eskil Halberg: Nu må det stoppe. Opslag på Facebook

Eskil Halbergs klummer i Information, fx: ’1. maj skal alle vor tids store politiske kampe tænkes sammen’ på information.dk

Eskil Halberg: Roden til alt ondt. Forlaget Nemo.

Eskil Halberg: Madpakker til revolutionen. Forlaget Nemo.

Lotte Folkes interview med Nikolaj Schultz og Bruno Latour: ’Lad os definere en økologisk klasse, der kæmper mod dem, der ødelægger klodens beboelighed’ på pol.dk

Lotte Folkes interview med Emanuele Coccia: ’Vi skal ikke redde planeten, vi skal bare redde vores egen røv’ på pol.dk

Nikolaj Schultz: ’Gul var engang livets farve. I dag varsler den undergang’, artikel på pol.dk

Emma Holten: Underskud. Politikens Forlag.

Benjamin Boysen: ’De nye materialismers respekt for naturen dækker over rå nyliberalisme’, artikel i Eftertryk

Rithma Kreye Engelbreth Larsen: ’Kritikken af de nye materialismer dækker over en fejllæsning og fastholder naturens usynlighed’, artikel i Eftertryk

Søren Mau: ’Kapitalens stratigrafiske signaturer’, artikel i Eftertryk

Tobias Skiveren: ’Nymaterialismen og dens økomarxistiske udfordring: Om ontologisk skyggeboksning i miljøhumaniora’, artikel i Paradoks

Mads Ejsing: ’Har vi brug for en ny materialisme i dag’, artikel i Eftertryk

Mads Ejsing: ’Verden er ikke længere den samme’. Hans Reitzels Forlag.

Lyt:

Den levendes dobbeltafsnit med Amitav Ghosh: ’Klimakrisen begynder med kolonialismen’ og ’Det er ikke kun mennesker der kan kommunikere’ på pol.dk

Den levendes afsnit med Nikolaj Schultz: ’Hvad er frihed i en verden, hvor du ikke længere trækker vejret’ på pol.dk

Anbefalinger:

Eva: ’Overcompensating’, serie på Prime

Lotte: ’The Crypto Maniacs and the Torture Townhouse’, kæmpeartikel i New York Magazine

Eskil: Gents. Kan høres på Spotify

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der tales om afmagt overalt, samtidig med at folk demonstrerer og debatterer som næsten aldrig før. Hvordan hænger det sammen? Politolog Telli Karacan fortæller om afmagt, et begreb, som samfundsvidenskaberne traditionelt har haft forsvindende lille interesse i sammenlignet med de mange lærebøger om magten.

Men for nylig udgav analysebureauet Analyse & Tal, hvor Telli Karacan er partner, sammen med Tænketanken Mandag Morgen en undersøgelse af den demokratiske mistillid og afmagt, der vokser i en række samfundsgrupper, blandt andet i landdistrikterne og hos nogle grupper med minoritetsetnisk baggrund. Hun fortæller om, hvordan afmagten sjældent handler om at afskrive demokratiet, men tværtimod fylder hos folk, der tror på folkestyret og gerne vil engagere sig. Desværre for dem - og for demokratiet - følges deres afmagt ofte med vrede, som jævnligt får beslutningstagere og andre eliteaktører til at lukke ørerne for den reelle kritik, der kan ligge bag, siger Karacan.

Men samtidig, fortæller hun, kan afmagtsfølelser sagtens følges med stor kollektiv handlekraft, sådan som det for eksempel ses i den store Gaza-aktivisme.

»Det, at man får et styrket kollektivt rum, hvor man kan handle sammen og mobilisere sig, er jo noget, der kendertegner nogle af de her sociale bevægelser, og det giver styrke, og det giver mod til at fortsætte med kampen«, forklarer Telli Karacan.

I afsnittet diskuterer Telli Karacan, Lotte Folke og Eva Eistrup også, om den belgiske filosof Anton Jägers begreb om hyperpolitik og den amerikanske sociolog W.E.B. Dubois’ begreb om dobbeltbevidsthed kan vise, hvordan ikke bare demokratisk afmagt, men afmagtsfølelser i det hele taget, måske også belyser nogle sandheder om vores verden.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs videre:

Analyse og Tal og Tænketanken Mandag Morgen: Demokratisk mistillid og afmagt, rapport

W.E.B. Dubois’ første brug af ’double consciousness’ i artiklen ’Strivings of the Negro People’, The Atlantic 1897

Paul Gilroy: The Black Atlantic: Modernity and Double Consciousness, 1993.

Anton Jäger: Hyperpolitik, Informations Forlag.

Silja Thøgersens interview med Philip Grandjean i Politiken: ’Hans svar var kort, da jeg spurgte, om jeg havde givet min datter gift ved at amme hende. ’Ja, det har du’’

Anbefalinger:

Eva: Neige Sinno: Trist tiger. Vinter Forlag.

Lotte: Landless’ album Lúireach, hør på Bandcamp

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den levende’ dykker ned i begrebet neurodivergens.

Et ord og et begreb, der især forbindes med autisme og adhd, og som i den grad udfordrer vores eksisterende kategorier for, hvad der kan siges at være psykisk sygdom, og hvad der ikke nødvendigvis er. Diskussioner om boomet i diagnosticering af personer med autisme og adhd rejser mange spørgsmål om psykiatrien, om vores samfundsindretning, om den bedste vej til lindring af menneskelig lidelse og det helt store filosofiske spørgsmål om, hvad normalitet overhovedet er.

Vi zoomer ind på neurodivergens med Pernille Darling, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og aktuel med debatbogen ’Det neurodivergente menneske’, som advokerer for, at diagnoser og konkret hjælp ikke står i modsætning til, at vi som samfund går kritisk til vores stadigt mere pressede livsrammer og får et mere rummeligt syn på hjerners forskellighed. Det er en snak om neurodivergensens historie, om hvordan vores samfund har ændret sig i en retning, der gør det neurodivergente meget mere synligt og lidelsesfuldt og om forskellen på indre lidelse og ydre funktionsnedsættelse.

Og så foretager Lotte Folke og Eva Eistrup historiske nedslag hos relevante tænkere som Claude Lévi-Strauss, Michel de Certeau og Michel Foucault for at forstå, hvordan samfundet har set på og behandlet det divergente, det anderledes, det ’gale’ sind.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Lyt, læs og se videre

Pernille Darling: Det neurodivergente menneske. Dansk Psykologisk Forlag.

Michel Foucault: Galskabens historie. Det Lille Forlag.

Michel de Certeau: La Possession de Loudun. Gallimard.

Claude Lévi-Strauss: Tristes Topiques.

Giuliano Da Empoli: Rovdyrenes tid, Politikens forlag.

Harald Voetmann: Lysmesse, Gyldendal.

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den store vildfarelse, kaldte han den. Den indiske stjerneforfatter Amitav Ghosh brød igennem til nye generationer, da han i fire banebrydende forelæsninger på University of Chicago hudflettede den politiske og kulturelle blindhed over for klimaforandringerne. I dette afsnit af Den levende, det andet af to afsnit med Amitav Ghosh, fortæller han, hvordan vi retter op på fejlen.

Vi har nemlig glemt, at det langt fra kun mennesker, der former verden og kommunikerer, siger Ghosh. Og hvis vi begynder at få øje for de ikke-menneskelige kræfter, der påvirker både vores og planetens liv, kan vi genvinde forståelsen af de voldsomme planetære kræfter, vi har prikket til, og som er igang med at slå igen.

Ghosh fortæller om nogle af de eksempler, han har skrevet om i sine bøger: Opium-valmuen, der tilsyneladende aldrig taber sin magt over mennesker og hele samfund. Og benzinen, som hele det amerikanske samfund ifølge ham er dybt, følelsesmæssigt knyttet til.

Efter interviewet med Ghosh taler Eva Eistrup og Lotte Folke om, hvor man ellers kan lytte efter ikke-menneskelige stemmer. Et godt bud er to amerikanske forfattere Octavia Butler og Robin Wall Kimmerer, der for nylig er udgivet i flere nye oversættelser på dansk.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

Læs:

Amitav Ghosh: The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016

Amitav Ghosh: Den store vildfarelse, forkortet på dansk, A Mock Book, 2024

Völuspá - Vølvens spådom. Gendigtet af Andrea Hejlskov. Uro.

Johannes’ Åbenbaring. Læs hos Bibelselskabet

James Lovelock: Gaia - et nyt syn på Jordens liv. Hovedland

Bruno Latour: Ansigt til ansigt med Gaia. Mindspace

Octavia E. Butler: Earthseed-serien. Lindhardt og Ringhof

Lars Skinnebach: Teotwawki. Anmeldelse af Mikkel Krause Frantzen på pol.dk

Robin Wall Kimmerer: Bærmispel - overflod og gensidighed i den naturlige verden. A Mock Book.

Robin Wall Kimmerer: Om at samle mos - mossernes natur- og kulturhistorie. Mindspace

 

Anbefalinger:

Eva: Andor-serien på Disney +

Lotte: Informations bogtillæg og interviewet med Michel Houellebecq

 

Læs videre til begge afsnit:

Amitav Ghosh: The Nutmeg’s Curse - Parables for a Planet in Crisis. John Murray.

Amitav Ghosh: Smoke and Ashes: A Writer’s Journey Through Opium’s Hidden Histories, 2023

 

Skønlitteratur af Amitav Ghosh:

The Calcutta Chromosome (1995)

Glaspaladset (dansk 2001)

Tidevandslandet (dansk 2004)

Skyggelinjer (dansk 1994)

 

Lyt:

Vores klimas historier: Live-samtale mellem Amitav Ghosh og den islandske forfatter Andri Snær Magnason modereret af Lotte Folke på årets Bloom-festival i Søndermarken, på Blooms hjemmeside

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Massedød. Det er den indiske forfatter Amitav Ghoshs ord for det, den europæiske elite udløste i den såkaldte ’Nye Verden’ op til og under det, vi lærer om i skolen som Oplysningstiden.

Amitav Ghosh er blandt de største af nutidens intellektuelle, der beskæftiger sig med den planetære krise, og i to nye afsnit besøger han Den levende for at fortælle om to af sine mest dagsordensættende ideer. Efter årtiers karriere som skønlitterær stjerne har Ghosh nemlig fået et helt nyt publikum, der i år strømmede til Bloom-festivalen for at møde ham.

I dette afsnit fortæller Amitav Ghosh historien om en elite af nordeuropæiske magthavere og filosoffer, der får den ide, at resten af verden – andre mennesker, andre lande og naturen selv – er deres råstof. Med den idé indledes koloniseringen såvel som Oplysningstiden, siger Ghosh, og udløser »total rædsel« hos dem, det gik ud over. Og i dag ser vi, mener han, at den også bliver starten på den planetære bæredygtighedskrise, hvis omfang vi kun så småt er begyndt at forstå.

Skal man forstå irrationaliteten, der driver den elite, siger Ghosh, kan man se på de hekseforfølgelser, der accelererer op i stor skala, samtidig med at eliterne sender skibe ud for at underlægge sig resten af kloden.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind.

Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement

See omnystudio.com/listener for privacy information.