Den levende

Er du skilt? Hvis ja, så gik dit ægteskab ligesom 40% af andre ægteskaber. Hvis ikke, så er der god sandsynlighed for at du bliver det. Men hvad sker der efter skilmissen? Og hvad kan vi lære af historien? Og er ægteskabet som institution egentlig i fare? Alt det undersøger vi i denne uge sammen professor i historie Karen Vallgårda, der forsker i politiske og kulturelle dynamikker inden for intime relationer.

Dette afsnit er åbent og kan høres af alle. Hvis du vil høre alle afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. 

Redaktion:  Lotte Folke, Eva Eistrup, Sille Westphal, 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

indes der forbrydelser, som vi ikke tillader nogen, selv de mest bevæbnede og magtfulde på denne jord, at begå?

Det spørgsmål blev konkret for både Israels og Hamas’ ledere 20. maj. Det var den dag, Den Internationale Straffedomstol ICC’s chefanklager Karim Khan indleverede sin officielle anmodning om arrestordrer på Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, dets forsvarsminister Yoav Gallant og de tre Hamasledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniyeh.

Chefanklagerens særlige rådgiver med ansvar for krigsforbrydelser Kevin Jon Heller er også professor ved Københavns Universitet. Og i ugens Den levende har han sagt ja til at fortælle om, hvorfor chefanklageren anmodede om de fem arrestordrer midt i en blodig konflikt. Og her ved et-årsdagen for Hamas’ angreb og den efterfølgende krig i Gaza gør han status på, hvordan den går med den internationale retsorden, som Den internationale straffedomstol er oprettet for at være med til at håndhæve.

Kevin Jon Heller fortæller også om, hvordan chefanklagerens folk efterforsker en konflikt i et område, som Israel ikke vil lukke dem ind i. Og om, hvorfor historien viser, at folk der begår krigsforbrydelser og andre internationale forbrydelser ikke kan vide sig sikre.

Vil du høre det fulde afsnit og alle vores andre podcast? Download Politiken podcast app og log ind med dit medielogin. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Det smukkeste i verden er, når to mennesker kigger hinanden i øjnene. På nær hvis vi skammer os, så er det meget, meget ubehageligt, fordi vi føler os afsløret«.

Sådan siger ugens gæst i ’Den levende’, Christian Hjortkjær. Han har skrevet bogen ’Skamfuld – Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for meget’, hvor han tager læseren med på en tour de force gennem skammens eksistentielle, sociale og biologiske historie, samtidig med at han undersøger de unges mistrivsel ud fra deres skam. Og netop skam er ugens emne.

Hjortkjær fortæller også, hvordan vi skal være der for hinanden, hvis vi vil hjælpe hinanden til at skamme os mindre. Og det handler faktisk ikke om at forsøge at aflede eller tænke positivt. Det handler nemlig om at anerkende og være med hinanden i skammen:»Et mellemmenneskeligt, etisk sårbart øjeblik, som vi ikke rigtig kan sætte på formel«.

Eva Eistrup og Lotte Folke taler også om deres egne oplevelser med skam, og hvordan det for én kan være en grundfølelse og for en anden noget, man næsten ikke er i kontakt med.

Hvis du vil høre hele afsnittet og alle de andre afsnit af 'Den Levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind med dit medielogin. 

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Shownotes: 

Læs og se videre

TV:

’Normal People’ på dr.dk

’Skam’ på dr.dk

Film:

’Inderst inde’ I & II - Disney+

Bøger:

’The Civilizing Process’ - Norbert Elias

’Skamløs’ I & II - Pénélope Bagieu, oversat af Troels Hughes Hansen. Cobolt

’Normale mennesker’ - Sally Rooney, oversat af Karen Fastrup. Rosinante

Anbefalinger

Lotte: Rukhshana Media

Eva: Anne Carson ’Glasessayet’. Oversat af Mathilde Moestrup. Forlaget Multivers

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Donald Trump kan være rasende. Kongresskvinden Marjorie Taylor Greene fra Georgia kan være rasende. Populisten Pat Buchanan kunne være rasende. Populisten George Wallace fra Alabama kunne være rasende. Men hvis en sort politiker bliver vred, risikerer hun eller han, at karrieren er overstået«. Sådan siger Jørn Brøndal i denne uges podcast. Brøndal forsker i USA’s politiske historie og den helt særlige betydning, som raceopfattelser spiller i den, og i ugens afsnit af Den levende, fortæller han om den historik med slaveri og systematisk udviskning af hvide mænds faderskab, der går forud for den brede opfattelse af sorthed i USA.

I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke videre om traditionen for dog whistling eller hundefløjten, hvor man taler om race uden at indrømme, at man taler om race. Og om, hvordan begreber som »inner city crime«, »DEI candidate« (forkortelse for mangfoldighed, lighed og inklusion) eller »critical race theory« bliver til symboler for meget mere end det, de ordret betyder.

Vil du høre alle afsnit af 'Den levende'? Så download Politikens podcast-app og log ind. 

Shownotes:

Interview med juraprofessor Ian Haney Lopez

Reklamen med Willie Horton

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst er den pulitzerpris-vindende amerikanske forfatter og digter Anne Boyer. I hendes selskab undersøger vi, hvad kræft har at fortælle om det samfund, vi lever i både økonomisk, socialt og kulturelt, og hvad det er for en indsigt og et klarsyn, man får, når man står dødssyg og forladt.

Dette afsnit kan lyttes af alle, men hvis du vil høre alle de andre afsnit af 'Den levende' skal du downloade Politikens podcast app og logge ind.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Læseliste:

Anne Boyer: ’The Undying’

Susan Sontag: ’Illness as a Metaphor’

Audrey Lorde: ’The Cancer Journals’

Liv Duvå: ’Ned fra himlen’

Anne Carsons essay om parkinson i Dagbladet Information:

https://www.information.dk/kultur/2024/08/digteren-anne-carson-begyndt-gaa-boksning-uanset-straeber-saa-vinder

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan skal man forstå fascisme-begrebet i dag? Og hvordan spiller den historiske fascisme, særligt forbundet med Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, ind på, hvordan man meningsfuldt kan definere politikere, strømninger eller ideologier som fascistiske i dag?

Ugens gæst i ’Den levende’ er idéhistoriker og demokratiforsker, Nicolai von Eggers Mariegaard, som har beskæftiget sig med de debatter om fascisme, der udspiller sig inde i og på tværs af fag som historie, politologi, idéhistorie og filosofi. Sammen med ham skal vi blive klogere på, om og hvordan fascisme-begrebet kan være brugbart i dag og trænge lidt dybere ind i nogle af de dilemmaer og kontroverser, der knytter sig til det højpolitiske begreb.

I afsnittet diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup også, hvad sammenhængen er mellem ord, ideologi og vold og dykker ned i forskellige tekster om fascisme, og taler om, hvad forholdet er mellem fascismens mulighed og det berømte Overton-vindue, der til enhver tid kridter den politiske bane op, i forhold til, hvad der overhovedet ses som (moralsk) acceptable politiske udsagn.

FOR AT HØRE DETTE AFSNIT SKAL DU VÆRE POLITIKEN ABONNEMENT. DOWNLOAD POLITIKENS PODCAST APP OG LOGIN MED DIT MEDIELOGIN FOR AT HØRE ALLE AFNSIT AF 'DEN LEVENDE'.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Litteraturliste:

Nicolai von Eggers Mariegaards essay i Information: ’Vil man forstå den yderste højrefløjs fremgang, er det svært at komme uden om F-ordet’

Frederik Appels artikel om fascisme fra Eftertrykket: ’Fascisme: En diskuriv syn i den politiske midte’.

Paul Masons debatindlæg om det yderste højre i Storbritannien i Politiken.

Harald Toksværds kommentar om Rasmus Paludan og fascisme i Information: ’Der findes ikke fascister længere, må vi forstå – heller ikke hvis de opfordrer til folkemord’

Evas anbefaling: Umberto Ecos artikel om Ur-fascisme fra 1995.

Lottes anbefaling: Hør BBC World Service på flow.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Midt i juli skete der noget meget mystisk og temmelig uventet: Den kedelige administrator Kamala Harris fik fra den ene dag til den anden en kæmpe karisma. Hvorfor?

Det taler vi om i ugens udgave af ’Den levende’, hvor demokratiforsker Alberte Bové Rud er gæst.

I afsnittet taler Eva Eistrup og Lotte Folke også om det enorme vibe shift i populærkulturen, der fulgte Kamala Harris’ og Tim Walz- opstillen som demokratiske præsidentkandidater; de taler om Kamala Harris’ store grin, Tim Walz’ almindeligheder og sammenligner stemningen med den, der i 2016 omgav Donald Trump med en måske lignende blanding af popkultur, politik og sjov og ballade.

Dette afsnit er kun for abonnenter, hør det fulde afsnit i Politikens podcast app. 

Shownotes:

Den politiske kommentator Brian Beutlers kommentar om hvordan amerikanernes følelser omkring økonomien har ændret sig hurtigt i kølvandet på Kamala Harris indtræden i kampen om præsidentposten:

https://www.offmessage.net/p/kamala-harris-democratic-theory-politics

Critics at Large-podcasten om Kamala Harris’ vibeshift:

https://www.newyorker.com/podcast/critics-at-large/the-kamala-harris-vibe-shift

Evas anbefaling: ’All Fours’, roman af Miranda July, Canongate Books, 2024.

Lottes anbefaling: Dokuserien ‘Ren Faire’, der kan ses på MAX.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi befinder os midt i den vildeste sportssommer, og nu begynder den største begivenhed: OL i Paris. Det 33. af slagsen. I denne uge har ’Den levende’ fået sport på hjernen og inviteret eks-elitegymnast og professor emeritus i idrætsforskning Else Trangbæk i studiet til en snak om de olympiske idealer, og hvordan de har spillet med og i høj grad mod eliteidrætskvinder gennem tiden.

For hvad sker der med vores kollektive forestillingsevne, når vi ser de kvindelige kroppe bruge både disciplinering og overskridelse af kroppen til at udvide rammerne for, hvad der historisk er blevet opfattet som kvindeligt? Og hvad har det gjort for vores forestillinger om kvinden som elite, kvinden som helt?

Vi skal desuden tale om, hvordan Simone Biles ændrede gymnastikken, om den kinesiske skeet-skyder, der afslørede OLs kønnede hykleri, om bikinier, og selvfølgelig skal vi også tale om 100-meterløberen Sha’Carrie Richardsons popkulturelle karisma.

Shownotes:

’Olympiske kvinder: Om topsport og kvindeliv gennem 100 år’. Else Trangbæk. Syddansk universitetsforlag.

Simone Biles vidneudssagn.

Tændt på Coubertin? Læs mere her.

Anbefalinger:

Eva: Netflix-serien ’SPRINT’

Lotte: Andrew Agassi-biografien ’Open’.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Vi er bange for den her fase«, siger forfatteren Johanne Mygind om en del af livet, der ikke har fyldt meget i samfundssamtalen: overgangsalderen. 

Johanne Mygind og Ursula Andkjær Olsen er begge gæster i ugens ’Den levende’, som holder læseklub. Vi læser science fiction-forfatteren Ursula Le Guins berømte essay ’The Space Crone’ fra 1976, der netop er udkommet i en fordanskning udarbejdet af Ursula Andkjær Olsen og professor i antropologi Line Dalsgård med titlen ’Rumhejren’ og efterskrift om hedeture, hormonel tumult, lyst og sorg, skrevet af dem begge.

Ugens afsnit er bag betalingsmur - download Politikens podcast app og login med dit medielogin for at høre afsnittet. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan undgår man at blive deprimeret og bange når man hver dag beskæftiger sig med klodens forfald?

»Jamen, du bliver deprimeret og bange. Du kan ikke lade være. Men man må holde fast i at man simpelthen gør, hvad man kan. Og geologi giver et bredere perspektiv fordi, man tænker millioner af år tilbage i fortiden og du projicerer millioner af år ind i fremtiden. Det giver en vis psykologisk distance, som nok er nyttig« fortæller Jan Zalasiewicz, geolog, palæontolog og leder af ’The Anthropocene Working Group’, hvor han beskæftiger sig med hvordan mennesket har påvirket kloden i en sådan grad, at det har medført grundlæggende, globale ændringer i jordens tilstand.

Han er ugens gæst i ’Den levende’, hvor vi sammen med ham skal en rejse til jordens indre, ind og undersøge alle de strataer vores klode er lavet af, der meget pludseligt og akut er kommet til at se helt anderledes ud, end man havde kunne forestille sig for blot et par hundrede år siden. Vores strata består nemlig ikke kun af sten og klippe, men også af plastik og cement – det geologien kalder ’technofossiler’. »Jeg tror der er et ubehag med en epoke, hvor geologien er lavet af ting som plastik eller cement. Nogle ville kalde det skrald« siger Jan Zalasiewicz. Faktisk »kan man dække hele kloden i to lag af alt den plastik vi har produceret« fortæller han.

I dag skal det handle om alle de spor vi sætter til eftertiden, og hvor hurtigt vi har sat alle disse spor. Vi skal tale om hvordan et fag som geologien, som har haft en lidt uskyldig naturvidenskabelig og apolitisk selvopfattelse, pludselig er blevet meget politisk. Og vi skal tale om, at det mennesket igangsatte med industrialiseringen – og særligt fra 1950’erne – har destabiliseret kloden på en sådan måde, at vi stadig ikke engang til fulde forstår, hvordan isen, træerne og jorden kommer til at sparke tilbage på en menneskehed, der kun har haft magt over jordens udvikling i en kort periode, og nu står til at miste den fuldkommen igen.

Abonnér for at lytte. Download Politikens podcast app og login med dit medielogin.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

See omnystudio.com/listener for privacy information.