Den levende

Den levende

By PolitikenSociety & Culture
Download on the App Store

Den levende episodes

  • LIBERALISME: »Du kan ikke bare tage folks frihed og give dem tryghed i stedet«

    »Den liberale tanke har ikke haft det supergodt i de seneste par år, og det er også Venstres skyld«. Sådan siger antropolog, forfatter og medlem af Liberal Alliance Dennis Nørmark, der for nylig har udgivet bogen ’Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’.

    Nørmark er gæst i ugens afsnit af ’Den levende’, der handler om det liberale frihedsbegreb. Hvorfor kunne Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kun sælge så få billetter på klassisk liberale frihedsværdier? Hvorfor er folk blevet mere optaget af fællesskab og tryghed end af individualisme og frihed?

    Dennis Nørmark mener, at politikerne er begyndt at føre en ’ængstelighedens politik’, hvor kriser tales frem i en størrelsesorden, de slet ikke kan bære.

    »Politikerne er gode til at udpege farer, hvor de siger at svaret er mere politik«, siger han.

    »Jeg kunne nævne koranloven, jeg kunne nævne burkaloven. Når vi møder trusler, fjerner vi frihed«.

    Men de har glemt at tale om, at det grundlæggende går ret godt.

    Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad der går tabt, når vi bliver mindre optaget af liberale frihedsrettigheder – og om, om der er skred i gang i de klassiske akser, hvor ængstelighed har været tillagt borgerlighed og humør og tillid har været kerneværdier for venstrefløjen.

    Litteratur:

    Dennis Nørmark: ’Ufrihedens pris. Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’ Gyldendal

    Marie Bjerre, Morten Dahlin, Mads Duedahl, Christoffer Lilleholt og Libea Søgaard-Lidell: ’Må jeg være fri. Fem venstrefolk gør op med systemstaten’. Gyldendal

    Alex Vanopslagh: ’Vejen til ansvar’. Forlaget Grønningen 1

    Kronik af Anders Fogh Rasmussen: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9587384/Der-er-h%C3%A5b-for-det-liberale-Danmark-igen 

    Tip: Slavoj Žižek: ’Freedom. A Disease Without Cure’. Bloomsbury

    Anbefalinger:

    Lotte: P2 Guldkoncert med Lazar Berman https://www.dr.dk/lyd/p2/p2-guldkoncerten/p2-guldkoncerten-2023/p2-guldkoncerten-lazar-berman-12422354407

    Eva: Nadia Kløvedal Reich: Det bedste man kan sige. Gads Forlag

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • ISRAEL/PALÆSTINA: »De tungeste traumer kommer, når man er truet på hele sit eksistensgrundlag«

    Angrebene i Israel og Gaza vækker traumer hos to folk: Både det jødiske og det palæstinensiske. Og selv om traumer ligger i fortiden, ligger de ikke kun i fortiden.

    Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt fortæller om, hvad traumer er, i ugens udgave af ’Den Levende’. Nogle traumer er nemlig værre end andre.

    Menneskeskabt ondskab sætter også værre ar end dem fra naturen, og farer, der er uafsluttede, er mere skadelige end dem, der har en afslutning.

    Den tungeste ende af traumehierarkiet, fortæller Anne Lindhardt, er der, hvor man er udsat for krig, for alvorlige overfald, for en trussel mod hele ens eksistensgrundlag: »Hele den eksistentielle sikkerhed forsvinder«.

    Men traumer bæres også videre i familier, historisk og kulturelt. Anne Lindhardt peger på digteren Yahya Hassan som en af dem, der først satte ord på, hvordan traumatiserede forældre kan have svært ved at give deres børn en tryg opdragelse. 

    Og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvordan de historiske og kulturelle traumereaktioner også præger debatten om Israel og Gaza og peger på professorerne Sune Haugbølle og Judith Butler som to af dem, der både diskuterer konflikten og rammes af vreden. 

    Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    47 min
  • OMSORGSREVOLUTION: »Hov, jeg har behov for andre mennesker« (Premium)
    PREMIUM: Mandag vandt en kvinde nobelprisen i økonomi for kun tredje gang i historien. Nobelprisen i år gik til professor Claudia Goldin, der med en enorm mængde data har bidraget til forskningens forståelsen af kvinders uligeløn. Børnefødsler og barsel øger løngabet, og uligheden kobler sig fortsat til industrialderens adskillelse af hjemmet og arbejdet og kvinders bundethed til hjemmet og rollen som omsorgsgiver.

    Ugens gæst i ’Den levende’ er foredragsholder og feministisk aktivist Emma Holten, der længe har undersøgt økonomividenskabens manglende sprog for afgørende dele af virkeligheden, senest omsorgsarbejdet. I Holtens nye foredrag ’Hvem har magten’ undersøger hun, hvordan den vestlige tænknings dualisme mellem krop og hoved, følelser og rationalitet danner idéhistorisk bagtæppe for den nedvurdering af omsorg, som vi stadig trækkes med i dag – både hvad angår ulønnet arbejde i hjemmet og det lønnede omsorgsarbejde i den offentlige sektor. 

    Men hvordan melder man sig ind i omsorgsrevolutionen? 

    Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

    Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • PLANETÆRE GRÆNSER: »Vi har ikke tænkt over, at det vi laver på landjorden har så stor betydning for det, der findes i havet« (Premium)
    Premium: I denne uge er iltfattigt vand fosset ind i nyhedsstrømmen, efter at en ny rapport fra Aarhus Universitet dokumenterede moderat eller kraftigt iltsvind i 7.500 kvadratkilometer dansk hav, et areal større end Sjælland. Miljøminister Magnus Heunicke, der ønsker at være ’Havets minister’, gav ved Folketingets åbning tirsdag skylden til »en alt for hård kvælstof- og fosforbelastning af vores kystvande« og advarede om, at både klima- og kvælstofproblemet kræver en »massiv« grøn omstilling i det danske landbrug. 

    Men hænger problemerne sammen?

    »Vi har ikke tænkt over, at det vi laver på landjorden kunne have så stor betydning for det, der findes i havet«, fortæller professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson i ugens afsnit af ’Den levende’. 

    Hun har stået i spidsen for et internationalt forskerhold, der i 2009 beskrev, hvordan klima og kvælstof er to ud af ni ’planetære grænser’. Holdet har netop udgivet en ny rapport, der viser at seks ud af de ni planetære grænser nu er overskredet. 

    Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

    Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • KUNSTNERISK FRIHED: »Jeg fik først for alvor øje på den lov, da jeg så, at der stod noget med kunst i den« (Premium)
    Premium: Efter lidt betænkningstid gør hundredevis af kunstnere nu oprør mod den nye koranafbrændingslov. I et protestbrev kæmper de for den kunstneriske frihed, men kæmper de også for Rasmus Paludan eller busten, der blev smidt i havnen? ’Den levende’ kaster sig over koranafbrændingsloven og zoomer ind på debatten om dens konsekvenser for den kunstneriske frihed. For hvad er egentlig forskellen på kunstnerisk og politisk frihed? Er alt ok, hvis bare det er kunst? Er kunstnerne nogle særligt udvalgte, som skal beskyttes, fordi de specifikt fremkalder kunst, eller skal den kunstneriske ytringsfrihed i sidste ende beskytte os alle?

    Ugens gæst er scenekunstneren Liv Helm, som er kunstnerisk leder og teaterchef på Husets Teater og medstifter af det kunstneriske netværk HAUT. Vi hører også fra komikeren Mette Frobenius og tegneren Sussi Bech.

    Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

    Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup.

    Links til artikler:

    Liv Helms debatindlæg i Politiken

    Susan Knorrenborgs debatindlæg om ytringsfrihed i det offentlige

    Leder om Ibi-Pippi Hedegaards dom i Information

    Fængselsstraf skal forhindre, at folk betaler sig fra at smadre fælles kunsthistorie | Information

    Leder om den kunstneriske frihed i Information:

    Interview i Politiken med advokaterne Offersen og Christoffersen

    Anbefalinger:

    Eva Eistrup anbefaler Elisabeth Åsbrinks biografi (oversat af Juliane Wammen) om den svenske 1800-tals-forfatterinde Victoria Benedictsson: https://gutkind.dk/bog/mit-store-smukke-had/

    Lotte Folke anbefaler den østrigske forfatter Marlen Haushofers roman ’Væggen’ fra 1963: https://www.gyldendal.dk/produkter/vaggen-9788702344080

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • TYKHED: »Vores forestilling om at være tyk er forfejlet, og den er skadelig« (Premium)
    Premium: Vores forestillinger om tykhed er under kraftig forandring. Fra et videnskabeligt og lægeligt perspektiv må man sande, at grundene til, at mennesker bliver tykke og har svært ved at tabe sig, når de er tykke, er meget mere komplekse end som så. Den meget udbredte forestilling om, at det handler om et simpelt regnskab mellem de kalorier, en krop indtager, og de kalorier en krop forbrænder, holder ikke vand. 

    I denne uge handler ’Den levende’ om tykhed som en ny politisk, kulturel og sundhedsfaglig frontlinje, og om hvordan det er at leve som tyk i et samfund, der ikke bare knytter slankhed til skønhed, men også til moral, disciplin og intellekt. 

    Ugens gæst er Lene Bull Christiansen, som er køns- og kulturforsker og lektor på Roskilde Universitet, samt leder af forskningsprojektet ’Feminist Activism in Transition’. Hun er også medforfatter til en ny bogantologi med titlen ’TYK’. 

    Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 


    Links til artikler:

    Studerende: Det er ikke sundt at være tyk - politiken.dk 

    Professor emerita: Tykhed er ikke et valg - politiken.dk 

    Bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance: Selvfølgelig er tykhed et valg – eller et fravalg - politiken.dk

    Link til Lene Bull Christiansens kronik om Wegovy og tykhed: 

    Ass or face. Det er skønhedsvalget for vestlige kvinder - politiken.dk 

    Link til artikler om Wegovy og Novos økonomi: 

    Danske Bank: »Novos store salg af diabetes- og vægttabsmedicin påvirker simpelthen renten i Danmark« - politiken.dk

    Novos markedsværdi er nu højere end Danmarks samlede bnp - politiken.dk 

    Litteraturliste:

    ’Tyk’. Forlaget Frydenlund, 2023. 

    Anbefalinger:

    Eva Eistrup anbefaler den wellness- og slankekritiske podcast ’Maintenance phase’ 

    Lotte anbefaler: Jens Smærup Sørensens nye roman ’Evigt i tiden’. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • BYGGESTOP: Arkitekterne gør CO2-oprør (Premium)
    Premium: Vi skal holde helt op med at bygge nyt. Det er tre år siden Søren Nielsen, arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten, tænkte tanken for første gang. Han har beskæftiget sig med bæredygtig arkitektur hele sit liv, men nu mener han, at vi står i en krisesituation, der kræver radikal nytænkning. Vi har nemlig overskredet de planetære grænser, og byggeriet er ansvarligt for en kæmpe andel af de globale CO2-udledninger.

    I ’Den levende’ peger Søren Nielsen på flere steder at starte. For ikke alene skal vi holde op med at bygge nyt i Danmark, vi skal også gøre op med, hvad der er pænt: »Jeg er ikke bange for at sige det lige ud: At vi har brug for et opgør med modernismen. Den stilistiske tendens der har været siden Bauhaustiden i forrige århundrede. Den er tiden løbet fra. Tiden er løbet tilbage til noget, der er mere fornuftigt,« siger han og tilføjer: »Vi kan ikke regne med, at vi kan kontrollere alting, hverken som bygherre eller arkitekt«. 

    I stedet taler arkitekterne om at genopdage den såkaldt ’vernakulære’, altså traditionelle måde at bygge på. Vi skal tage på Frilandsmuseet, foreslår Søren Nielsen, og se på de traditionelle måder at bygge på. Vi skal se i øjnene, at når det kommer til bæredygtigt byggeri, er det os, der er et u-land, og de fattige lande, der er foran.

    Vi skal også bo på mindre plads og i flere boformer, siger Søren Nielsen. Og så har han en advarsel: Hvis vi ikke finder måder at begrænse vores boligforbrug på nu, så vil klimakrisens konsekvenser før eller siden komme og tvinge os til at gøre det alligevel. Det bliver bare på en mindre sjov måde.

    Dette afsnit kræver Politiken-abonnement, så download Politikens podcast-app, login med dine oplysninger og hør alle afsnit af ’Den levende’. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    2 min
  • DERFOR: »For tit tror vi, at de ældre skal have omsorg, når de måske mere trænger til at få tørret deres køkkenhylder af«

    Vi har en tendens til at tro, at alle ældre borgere drømmer om at få mere hjemmehjælp, og at hjemmehjælpens succes skal måles på, hvor meget hjemmehjælp, der gives. Men det er helt misforstået. For de færreste drømmer om at få en hjemmehjælper på besøg. De vil helst klare sig selv. Så det skal vi blive meget bedre til at hjælpe dem til, mener Lars Lennart Jensen, som har arbejdet i hjemmeplejen i årtier. Det fortæller han i andet afsnit af ’Derfor’, debatredaktionens podcast, hvor vi inviterer skribenten bag et af vores debatindlæg ind til at fortælle mere om, hvorfor de synes det, de synes.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    26 min
  • VREDE KVINDER: »Jeg ser vreden som nogle naturlige grænser, vi har«

    Dagens gæst i ’Den levende’, forfatter Katrine Marie Guldager, ved en masse om vrede og om kvinder, og især om den vrede, der pludselig kan få mere plads i et kvindeliv på den anden side af 50. Hun skriver kvindelige hovedpersoner frem, der bakser med forventningerne til kvinder, med bitterhed og desillusion, men som også befrier sig selv – og dermed på en måde andre kvinder. Det tyder læsernes reaktioner, som Lotte Folke fik lov at opleve på egen krop til et forfatterarrangement, i hvert fald på. 

    Og Katrine Marie Guldager er ikke alene om interessen for modne kvinders vrede. Vi kender jo alle til stereotypen om de gnavne gamle mænd, og for tiden fylder bekymringen for de unge mænds vrede og afmagt meget også (hør mere om det i ’Den levende’ om manderevolutionen). Men vi lever også i en tid, der er blevet interesseret i kvinders vrede. Måske fordi kønnene i mindre og mindre grad har patent på hver deres følelser. Mænds gråd af-tabuiseres og normaliseres langt om længe og så småt, mens kvinders vrede dyrkes, hyldes og tematiseres i langt højere grad end førhen. 

    Men hvad skaber den kvindelige vrede? Er den retfærdig? Og hvilke sociale spilleregler og strukturer står i vejen for den? Det giver Katrine Marie Guldager sit bud på, før Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer videre, om blandt andet 90’er-tabuiseringen af følelser og det »kapitalistiske begærslogiske bingospil«, som måske har en del med ophobningen af kvindelig vrede at gøre. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    45 min
  • MAGT: »Magt er overalt og næsten umulig at få greb om«

    Magt er et svimlende komplekst begreb, der på en og samme tid er meget konkret og håndgribeligt. Umiddelbart umuligt at sætte på formel, men det er lige præcis, hvad en undersøgelse af, hvordan magten udspiller og fordeler sig i det danske samfund, har sat sig for at gøre. 

    Gæst i denne uges udgave af ’Den levende’ er professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Og det er han, fordi han er manden, der er blevet hyret til at stå i spidsen for den nye magtudredning, som er bestilt af Folketinget, og som skal kulegrave demokratiets tilstand. Ikke mindst i lyset af nye teknologier og mediers indflydelse på vores demokrati. 

    Men er Michael Bang Petersen egentlig ikke også selv en ret magtfuld mand - på den stilfærdige og ikke så flamboyante måde? Det argumenterer Lotte Folke i hvert fald for, og i sit interview med ham spørger hun ind til den enorme rolle og indflydelse, han fik under coronakrisen, da han ledte forskningsprojektet HOPE, som målte stemningen ude i befolkningen. 

    Hvordan man bedst undersøger, hvordan magt virker i et samfund, gør ugens gæst os klogere på. Hvem har overhovedet retten til at kridte den bane op, hvorpå magten udspiller sig? Og hvordan definerer man magt i en virkelighed, hvor følelser af magtesløshed fylder meget kulturelt. 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    50 min

About Den levende

From the publisher's feed

En podcast fra Politikens debatredaktion, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup tager dig i hånden og går på jagt efter de store understrømme i vores alle sammens fælles samtale.

More shows like Den levende

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Politikens podcastserier by Politiken

Politikens podcastserier

0 Listeners

Bogfolk by Politiken

Bogfolk

0 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

5 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

6 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

17 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

Kongerækken hos Politiken Historie by Politiken

Kongerækken hos Politiken Historie

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Kvinden med den tunge kuffert by Politiken

Kvinden med den tunge kuffert

14 Listeners

Forsvundne katte by Politiken

Forsvundne katte

0 Listeners

Herbert Pundik - den sidste flygtning by Politiken

Herbert Pundik - den sidste flygtning

1 Listeners

Bogen der ændrede mit liv by Politiken

Bogen der ændrede mit liv

0 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

20 Listeners

Genstart by DR

Genstart

91 Listeners

Roskilde i hjertet by Politiken

Roskilde i hjertet

0 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

19 Listeners

Amerikas splittede stater by Politiken

Amerikas splittede stater

0 Listeners

Langsomme samtaler by Dagbladet Information

Langsomme samtaler

7 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

22 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Alex og kaninhullet by Politiken

Alex og kaninhullet

0 Listeners

Den endeløse krig by Politiken

Den endeløse krig

0 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

59 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

14 Listeners

Du lytter til USA by Politiken

Du lytter til USA

0 Listeners

Sådan er politik by Politiken

Sådan er politik

3 Listeners

Dødsgangen by Politiken

Dødsgangen

0 Listeners

En kniv i ryggen by Politiken

En kniv i ryggen

0 Listeners

Drømmen om et barn by Politiken

Drømmen om et barn

0 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

2 Listeners

Lang Distance + Politiken by Politiken

Lang Distance + Politiken

0 Listeners

Musikmakker by Politiken

Musikmakker

0 Listeners

Singlerejsen by Politiken

Singlerejsen

0 Listeners

Meme dig til magten by Politiken

Meme dig til magten

0 Listeners