Den levende

»Den liberale tanke har ikke haft det supergodt i de seneste par år, og det er også Venstres skyld«. Sådan siger antropolog, forfatter og medlem af Liberal Alliance Dennis Nørmark, der for nylig har udgivet bogen ’Ufrihedens pris: Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’.

Nørmark er gæst i ugens afsnit af ’Den levende’, der handler om det liberale frihedsbegreb. Hvorfor kunne Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen kun sælge så få billetter på klassisk liberale frihedsværdier? Hvorfor er folk blevet mere optaget af fællesskab og tryghed end af individualisme og frihed?

Dennis Nørmark mener, at politikerne er begyndt at føre en ’ængstelighedens politik’, hvor kriser tales frem i en størrelsesorden, de slet ikke kan bære.

»Politikerne er gode til at udpege farer, hvor de siger at svaret er mere politik«, siger han.

»Jeg kunne nævne koranloven, jeg kunne nævne burkaloven. Når vi møder trusler, fjerner vi frihed«.

Men de har glemt at tale om, at det grundlæggende går ret godt.

Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad der går tabt, når vi bliver mindre optaget af liberale frihedsrettigheder – og om, om der er skred i gang i de klassiske akser, hvor ængstelighed har været tillagt borgerlighed og humør og tillid har været kerneværdier for venstrefløjen.

Litteratur:

Dennis Nørmark: ’Ufrihedens pris. Hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan’ Gyldendal

Marie Bjerre, Morten Dahlin, Mads Duedahl, Christoffer Lilleholt og Libea Søgaard-Lidell: ’Må jeg være fri. Fem venstrefolk gør op med systemstaten’. Gyldendal

Alex Vanopslagh: ’Vejen til ansvar’. Forlaget Grønningen 1

Kronik af Anders Fogh Rasmussen: https://politiken.dk/debat/kroniken/art9587384/Der-er-h%C3%A5b-for-det-liberale-Danmark-igen 

Tip: Slavoj Žižek: ’Freedom. A Disease Without Cure’. Bloomsbury

Anbefalinger:

Lotte: P2 Guldkoncert med Lazar Berman https://www.dr.dk/lyd/p2/p2-guldkoncerten/p2-guldkoncerten-2023/p2-guldkoncerten-lazar-berman-12422354407

Eva: Nadia Kløvedal Reich: Det bedste man kan sige. Gads Forlag

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angrebene i Israel og Gaza vækker traumer hos to folk: Både det jødiske og det palæstinensiske. Og selv om traumer ligger i fortiden, ligger de ikke kun i fortiden.

Speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt fortæller om, hvad traumer er, i ugens udgave af ’Den Levende’. Nogle traumer er nemlig værre end andre.

Menneskeskabt ondskab sætter også værre ar end dem fra naturen, og farer, der er uafsluttede, er mere skadelige end dem, der har en afslutning.

Den tungeste ende af traumehierarkiet, fortæller Anne Lindhardt, er der, hvor man er udsat for krig, for alvorlige overfald, for en trussel mod hele ens eksistensgrundlag: »Hele den eksistentielle sikkerhed forsvinder«.

Men traumer bæres også videre i familier, historisk og kulturelt. Anne Lindhardt peger på digteren Yahya Hassan som en af dem, der først satte ord på, hvordan traumatiserede forældre kan have svært ved at give deres børn en tryg opdragelse. 

Og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvordan de historiske og kulturelle traumereaktioner også præger debatten om Israel og Gaza og peger på professorerne Sune Haugbølle og Judith Butler som to af dem, der både diskuterer konflikten og rammes af vreden. 

Værter er Lotte Folke og Eva Eistrup. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har en tendens til at tro, at alle ældre borgere drømmer om at få mere hjemmehjælp, og at hjemmehjælpens succes skal måles på, hvor meget hjemmehjælp, der gives. Men det er helt misforstået. For de færreste drømmer om at få en hjemmehjælper på besøg. De vil helst klare sig selv. Så det skal vi blive meget bedre til at hjælpe dem til, mener Lars Lennart Jensen, som har arbejdet i hjemmeplejen i årtier. Det fortæller han i andet afsnit af ’Derfor’, debatredaktionens podcast, hvor vi inviterer skribenten bag et af vores debatindlæg ind til at fortælle mere om, hvorfor de synes det, de synes.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dagens gæst i ’Den levende’, forfatter Katrine Marie Guldager, ved en masse om vrede og om kvinder, og især om den vrede, der pludselig kan få mere plads i et kvindeliv på den anden side af 50. Hun skriver kvindelige hovedpersoner frem, der bakser med forventningerne til kvinder, med bitterhed og desillusion, men som også befrier sig selv – og dermed på en måde andre kvinder. Det tyder læsernes reaktioner, som Lotte Folke fik lov at opleve på egen krop til et forfatterarrangement, i hvert fald på. 

Og Katrine Marie Guldager er ikke alene om interessen for modne kvinders vrede. Vi kender jo alle til stereotypen om de gnavne gamle mænd, og for tiden fylder bekymringen for de unge mænds vrede og afmagt meget også (hør mere om det i ’Den levende’ om manderevolutionen). Men vi lever også i en tid, der er blevet interesseret i kvinders vrede. Måske fordi kønnene i mindre og mindre grad har patent på hver deres følelser. Mænds gråd af-tabuiseres og normaliseres langt om længe og så småt, mens kvinders vrede dyrkes, hyldes og tematiseres i langt højere grad end førhen. 

Men hvad skaber den kvindelige vrede? Er den retfærdig? Og hvilke sociale spilleregler og strukturer står i vejen for den? Det giver Katrine Marie Guldager sit bud på, før Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer videre, om blandt andet 90’er-tabuiseringen af følelser og det »kapitalistiske begærslogiske bingospil«, som måske har en del med ophobningen af kvindelig vrede at gøre. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Magt er et svimlende komplekst begreb, der på en og samme tid er meget konkret og håndgribeligt. Umiddelbart umuligt at sætte på formel, men det er lige præcis, hvad en undersøgelse af, hvordan magten udspiller og fordeler sig i det danske samfund, har sat sig for at gøre. 

Gæst i denne uges udgave af ’Den levende’ er professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Og det er han, fordi han er manden, der er blevet hyret til at stå i spidsen for den nye magtudredning, som er bestilt af Folketinget, og som skal kulegrave demokratiets tilstand. Ikke mindst i lyset af nye teknologier og mediers indflydelse på vores demokrati. 

Men er Michael Bang Petersen egentlig ikke også selv en ret magtfuld mand - på den stilfærdige og ikke så flamboyante måde? Det argumenterer Lotte Folke i hvert fald for, og i sit interview med ham spørger hun ind til den enorme rolle og indflydelse, han fik under coronakrisen, da han ledte forskningsprojektet HOPE, som målte stemningen ude i befolkningen. 

Hvordan man bedst undersøger, hvordan magt virker i et samfund, gør ugens gæst os klogere på. Hvem har overhovedet retten til at kridte den bane op, hvorpå magten udspiller sig? Og hvordan definerer man magt i en virkelighed, hvor følelser af magtesløshed fylder meget kulturelt. 

See omnystudio.com/listener for privacy information.