Jeanette Varberg er gæst i ugens udgave af Bogfolk. Hun er arkæolog, forfatter og museumsinspektør ved Nationalmuseet og har skrevet en bog om 10.000 års epidimihistorie.

Der er fire dommedagsryttere i Johannes Åbenbaring fra Det ny testamente. De første tre repræsenterer krig, erobring og hungersnød, mens den fjerde spreder sygdomme.

’Den fjerde rytter’ er netop titlen på Jeannette Varberg og Poul Duedahls nye bog om 10.000 års epidemihistorie. Den gennemgår de værste tilfælde i historien og fortæller om, hvordan arkæologien har skabt ny viden om, hvordan diverse udbrud af f.eks. pest og kobber har forvandlet byer og lande, ja hele verdensdele. Som i 1400-tallets Europa hvor de fattige pludselig fik en chance for social opstigning da den sorte død tyndede ud i befolkningen.

I Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Jeanette Varberg, der til daglig er museumsinspektør på Nationalmuseet, om den nye viden vi har fået om fortidens mennesker og deres liv ved hjælp af DNA-analyserne. De har revolutioneret den arkæologiske videnskab og Varberg fortæller f.eks. om den stenalderpige, som man nu ved led af kyssesyge, fordi man har undersøgt en klump harpiks, hun tyggede på. I dette ’stenaldertyggegummi’ befandt sig ældgamle vira. Hun fortæller også om sammenhængen mellem pest engang i den fjerne fortid og eksistensen af gravhøje i Danmark.

Og så er der nok ikke mange der ved, at år 536 efter mange historikeres mening var det værste år at være i live i overhovedet? Hvorfor? På grund af formørkelse, hungersnød og pest. Og hvem var den skyldige? Den islandske vulkan Katla, fordi asken fra et voldsomt udbrud forhindrede solens stråler i at trænge igennem med fejlslagen i flere år til følge. Klimaforandringer har i det hele taget ofte ført til udbrud af diverse sygdomme.

Om den øjeblikkelige epidemi er Varberg ikke synderligt optimistisk. »Vi har ikke set det værste endnu, er jeg bange for. Hvis man ser på tidligere pandemierne og de statistikker der foreligger, så er vi kun i begyndelsen«.