Bogfolk

Eva Tind om Marie Hammer: »Det værste ved hende er også det bedste. Den ekstreme selvcentrering«


Listen Later

Zoologen Maria Hammer beviste, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet, men kunne ikke få ansættelse i datidens mandsdominerede universitetsverden, og siden blev hun glemt. Det har forfatter Eva Tind rådet bod på med romanen ’Kvinden der samlede verden’, som har fået fornemme anmeldelser.

Marie Hammer blev født i 1907 i København, og Tinds roman handler både om hendes videnskabelige arbejde og hendes privatliv.

»Hun er jo radikal - også set med vore dages øje«, fortæller Eva Tind i den seneste udgave af Bogfolk.

»Det værste ved hende er også det bedste. Den ekstreme selvcentrering. Hun er så fokuseret på sig selv, og det hun mærker, at det driver hende i så stor grad, at hun er villig til at ofre sit liv, sin familie og sig selv på det. Det er noget af det, der gør hende ekstrem stærk, men også lidt umenneskelig«.

Ligesom mandlige eventyrere insisterede hun på at rejse. Da hendes søn var to år, tog hun et år til USA og Canada, og når hun var hjemme i Danmark, lukkede moderrollen bogstaveligt talt klokken 18.

»Marie Hammers mand lover, at han aldrig vil stille sig i vejen for hendes forskning. Så da hun får de store legater, hvor hun rejser til Arktis, alene, der kan han ikke sige nej, selvom de har fire børn, der skal passes derhjemme«.

Romanen om Marie Hammer er en del af den nye bølge af exofiktion, hvor forfattere skriver romaner om virkelige personer - og altså digter videre på historiske personers liv.

»Jeg blev interesseret i at undersøge, om der var andre kvinder, der var faldet ud af historien, fordi jeg synes, det var så vildt, at Asta Nielsen blev glemt«, fortæller Eva Tind, der tidligere har skrevet bogen ’I skyggen af Asta’ om den danske stumfilmstjerne.

Når man arbejder med en figur, som har levet, får man sindssygt meget foræret, mener Tind, og det udelukker ikke, at man opfinder følelser, personer og relationer.

»På den måde er der en stor arena at arbejde på som forfatter, fordi man har mulighed for at trække vores fælleshistorie ind samtidig med, at man undersøger et konkret menneske og fremkalder følelser og undersøger relationer«, siger Eva Tind.

Du kan høre Bogfolk i playeren foroven.

...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

BogfolkBy Politiken


More shows like Bogfolk

View all
Politikens podcastserier by Politiken

Politikens podcastserier

2 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

8 Listeners

Third Ear x Politiken by Politiken

Third Ear x Politiken

12 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

7 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

16 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

8 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

13 Listeners

Divisionen by DR

Divisionen

3 Listeners

Kongerækken hos Politiken Historie by Politiken

Kongerækken hos Politiken Historie

10 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

28 Listeners

Kvinden med den tunge kuffert by Politiken

Kvinden med den tunge kuffert

16 Listeners

Enden er nær by Politiken

Enden er nær

1 Listeners

Lydspor by Politiken

Lydspor

0 Listeners

Bogen der ændrede mit liv by Politiken

Bogen der ændrede mit liv

0 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

15 Listeners

Genstart by DR

Genstart

116 Listeners

Scandinavian Star - kampen for at få svar by Politiken

Scandinavian Star - kampen for at få svar

0 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

17 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

12 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

5 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

40 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Lykkeberg og Corydon by Dagbladet Information

Lykkeberg og Corydon

2 Listeners