Hvordan skal man forstå fascisme-begrebet i dag? Og hvordan spiller den historiske fascisme, særligt forbundet med Mussolinis Italien og Hitlers Tyskland, ind på, hvordan man meningsfuldt kan definere politikere, strømninger eller ideologier som fascistiske i dag?

Ugens gæst i ’Den levende’ er idéhistoriker og demokratiforsker, Nicolai von Eggers Mariegaard, som har beskæftiget sig med de debatter om fascisme, der udspiller sig inde i og på tværs af fag som historie, politologi, idéhistorie og filosofi. Sammen med ham skal vi blive klogere på, om og hvordan fascisme-begrebet kan være brugbart i dag og trænge lidt dybere ind i nogle af de dilemmaer og kontroverser, der knytter sig til det højpolitiske begreb.

I afsnittet diskuterer Lotte Folke og Eva Eistrup også, hvad sammenhængen er mellem ord, ideologi og vold og dykker ned i forskellige tekster om fascisme, og taler om, hvad forholdet er mellem fascismens mulighed og det berømte Overton-vindue, der til enhver tid kridter den politiske bane op, i forhold til, hvad der overhovedet ses som (moralsk) acceptable politiske udsagn.

FOR AT HØRE DETTE AFSNIT SKAL DU VÆRE POLITIKEN ABONNEMENT. DOWNLOAD POLITIKENS PODCAST APP OG LOGIN MED DIT MEDIELOGIN FOR AT HØRE ALLE AFNSIT AF 'DEN LEVENDE'.

Redaktion: Lotte Folke, Eva Eistrup og Sille Westphal

Litteraturliste:

Nicolai von Eggers Mariegaards essay i Information: ’Vil man forstå den yderste højrefløjs fremgang, er det svært at komme uden om F-ordet’

Frederik Appels artikel om fascisme fra Eftertrykket: ’Fascisme: En diskuriv syn i den politiske midte’.

Paul Masons debatindlæg om det yderste højre i Storbritannien i Politiken.

Harald Toksværds kommentar om Rasmus Paludan og fascisme i Information: ’Der findes ikke fascister længere, må vi forstå – heller ikke hvis de opfordrer til folkemord’

Evas anbefaling: Umberto Ecos artikel om Ur-fascisme fra 1995.

Lottes anbefaling: Hør BBC World Service på flow.

 

See omnystudio.com/listener for privacy information.