FILMINSTRUKTØR Jonas Risvig fortæller ærligt om den forbudte tanke, der opstod, da hans kæreste fik konstateret sklerose: Jeg ville flygte, men hvorhen? Jeg var 23 år og tænkte: Kan man gå nu? Ville folk forstå, at det her var for stort for mig at bære?

Tankerne var for skamfulde til at dele med nogen, Jonas Risvig var alene om frygten og skammen og et livsvilkår, der var overvældende. 

Han valgte at blive, og det er han taknemmelig for i dag.