
Sign up to save your podcasts
Or


Nu kan det lyde som om, at jeg er røget ud over kanten og begyndt at strø guldstøv ud over økonomiske bekymringer og lade som om, at de ikke betyder noget. Men bare rolig… Dét her handler om et helt særligt mirakelmiddel, fordi det vender fuldstændig op og ned på, hvad vi forventer, at der sker med vores økonomi. Det er ét af de aha-øjeblikke, der kan giver dig en totalt ny bevidsthed om dit forhold til dine penge og vitterlig kan skabe mirakler for din økonomi.
Link til podcast afsnit
Jeg kan mærke, at jeg næsten har brug for at komme med en disclaimer om, at titlen lyder mere dramatisk end den er, men det ville være løgn. Udfordringen er, at vi i virkeligheden er r*v dårlige til at forholde os til det eneste 100% sikre her i livet – at vi skal dø en dag. Dagens afsnit udspringer egentlig af en LIVE session, som jeg holdt i min medlemsklub for et par uger siden, hvor jeg talte om, hvordan vores tanker om vores arbejdsidentitet og andres formodet mening om dit liv, virkelig kan lave ballade – både i din økonomi men også dit liv generelt. For hvis du huskede, at du skal dø, så ville der være ufattelig mange ting, som du øjeblikkeligt ville stoppe med at bekymre dig om – også i din økonomi. Og det er præcis det, som jeg vil tale med dig om i dagens afsnit.
Link til podcast afsnit
Når du ønsker en forandring i dit liv, så er der flere ting på spil for at din forandring bliver til virkelighed. Du kan handle dig selv ihjel uden at komme nogen vegne, hvis du ikke justerer dit mindset. Omvendt kan du have totalt styr på dit mindset, men hvis du ikke er villig til aktivt at gøre noget, så kommer du ingen vegne. Vedholdenhed er linket imellem de to – det er din trofast makker, når tilliden begynder at smuldre. I dagens afsnit taler jeg om, hvordan du kan flytte dine økonomiske ønsker fra tanke til virkelighed.
Link til podcast afsnit
Måske har du selv lagt mærke til det – hvor meget der fokuseres på mangel. Det er let at blive forvirret og hoppe med på mangel-toget – også når det handler om din økonomi, for penge har om noget været forbundet med mangel længe. Men hvis vi virkelig kigger os selv i øjnene, så er mangel måske et udtryk for noget helt andet. Måske er mangel et udtryk på dét, vi savner. I afsnittet her dykker jeg ned i, hvad der ligger bag vores følelse af mangel, og hvordan vi alt for ofte misforstår, hvad mangel i virkeligheden handler om.
Link til podcast afsnit
På en måde lyder det bare ikke særlig fedt at tænke småt – måske er det også derfor, at du oftere bliver opfordret til at tænke stort? Men der er en uvurderlig værdi i at tænke småt på en helt anden måde, end du er vant til. Personligt har det hjulpet mig igennem flere svære perioder – også i forhold til min økonomi. Så i dagens afsnit viser jeg dig, hvor dét at tænke småt er et af de skift i dit mindset, der kan have en forrygende påvirkning på resten af dit liv.
Link til podcast afsnit
Inspirationen til dagens afsnit kommer fra en skøn samtale med min svigermor juleaften. For behøver det egentlig er være negativt, at vi igen er blevet mere opmærksom på, hvad tingene koster? Kan vi rent faktisk bruge de store prisændringer til at få en meget bedre økonomi nu, der er inspireret af fortidens økonomiske værdier. Det er bare nogle af de spørgsmål, som jeg giver mit perspektiv på i dagens afsnit. Og jeg må sige, at der er en dejlig ro over at lade sig inspirere af fortidens økonomiske visdom.
Link til podcast afsnit
Forandring har altid interesseret mig, og det er jeg helt sikkert ikke alene om - tænk bare på alle "makeover" shows i TV med før-og-efter. Lige nu er jeg selv midt i en større forandring, så derfor er jeg også ekstra opmærksom på mine mønstre. I sidste uge slog dén her tanke mig for første gang: Du skal blive en ny version af dig selv for at forandre dig. Det er ikke fordi, jeg ikke har hørt det før, men den fes altså ind på et helt nyt niveau hos mig. Tidligere når jeg har hørt lignende, så har det handlet om at kigge på, hvad andre gør, og så gøre det samme for at opnå det, som de har opnået – WRONG! Vi kan ikke kopiere hinanden og så tro, at vi får præcis de samme resultater, for vores liv og vores personlighed kan umuligt være kopier af andre. I dagens afsnit deler jeg nogle helt konkrete eksempler med dig om, hvordan den nye indsigt har givet mig en helt ny tilgang til forandring.
Link til podcast afsnit
Da jeg første gang hørte, at der ultimativt er to grundfølelser i livet – frygt og kærlighed – så synes jeg, at det var meget forsimplet. Indtil jeg begyndte at dykke ned i det, for hvis du følger en hvilken som helst følelse til sit oprindelsessted, så føler jeg virkelig, at den enten udspringer af frygt eller af kærlighed. Så hvad pokker har de to følelser med din økonomi at gøre – og hvordan styrer din ligefrem din økonomi? Det er præcis dét, som jeg vil tale med dig om i dagens afsnit, for det kan blive en herlig enkel rettesnor for din økonomi fremover.
Link til podcast afsnit
From the publisher's feed

104 Listeners

15 Listeners

9 Listeners

22 Listeners

99 Listeners

8 Listeners

11 Listeners

4 Listeners

13 Listeners

54 Listeners

10 Listeners

12 Listeners

5 Listeners

9 Listeners

7 Listeners