Kim Leine om Klaus Rifbjergs hemmelighed: »Det gibbede i mig«

Kim Leine har af Gyldendal fået i opdrag at sammensætte et udvalg af den prosa, som Rifbjerg, der døde i 2015, skrev store mængder af. Det er blevet til tekstudvalget ’Rif (jeg) Rif’, som er blevet til, efter at Leine har pløjet sig igennem Rifbjergs romaner, novellesamlinger, rejsebøger og selvbiografiske bøger fra en ende af. Hemmeligheden i Rifbjergs liv og forfatterskab ser han bl.a. afspejlet i ’Engel’, hvor han i nogle homoerotiske passager fandt det, han mener, hele forfatterskabet handler om. »Det er det, der gjorde størst indtryk på mig, da jeg læste alle de her bøger. Da jeg læste ’Engel’, gav det et gib i mig, der har vi det, det hele handler om«. Der er i Rifbjergs forfatterskab et skjult mørke og en skjult smerte, som kan være meget svær at finde, for den er begravet i flere hundrede bøger, siger Leine. »Den dukker frem som enkelte sætninger eller afsnit. Det er ikke noget, der er sensationelt, men noget han lægger frem som en lille gave til den opmærksomme læser«. Leine har overraskende sammensat sit tekstudvalg, så det afspejler Rifbjergs eget livsforløb. Det handler altså ikke om, hvornår de er skrevet, men hvornår de passer ind i Rifbjergs liv. Kim Leine er mest imponeret over Rifbjergs evne til at skabe autentiske kvindestemmer, som i ’Anna jeg Anna’, mens han mener, at Rifbjerg ikke er god til at skabe troværdige mandestemmer, bortset fra sin egen. Leine mener, at Rifbjerg skrev for mange ligegyldige bøger og burde have lagt alt andet til side for virkelig at skabe den roman, der ragede op.