"En af de ting, som jeg er på vagt overfor, det er, at man sner inde i sig selv over tid. At de ting, som er blevet ens liv, at de  lukker sig om én." - Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik Thomsen er i min subjektive optik den største essayist og digter, som vi har her til lands, og derfor var det også en udsøgt fornøjelse at besøge hans hjem for at tale med ham. Et hjem, der emmede af sjæl og karakter, som det kun er tilfældet, når indehaveren har sat sit præg på tilværelsen, og den på ham, igennem mere end 30 år. 

Han har gennem hele sit forfatterskab været optaget af eksistentielle spørgsmål og menneskelige grundvilkår som døden og ensomheden, skabelsen og tilintetgørelsen. For over 40 år siden debuterede han med digtsamlingen 'City Slang', der i dag er en moderne klassiker. 

Søren Ulrik er en af dansk litteraturs betydeligste digtere gennem flere generationer, og han blev medlem af Det Danske Akademi i 1995 og blev samme år tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Det var en berigelse at tale med Søren Ulrik, og det håber jeg at få lejlighed til igen senere i år eller i begyndelsen af det næste, hvor et nyt særafsnit er i støbeskeen. 

Disse digte læses op af Søren Ulrik i løbet af podcasten;
"Jeg er levende" - City Slang, 1981.
"At tabe det hele og bære det med sig" - Hjemfalden, 1991. 
"I kurvestolen, i vintersolen" - Hjemfalden, 1991.

God fornøjelse.

Music: The Prelude Op. 28, No. 4 by Frédéric Chopin. 
Performed by Paul Cantrell, http://inthehands.com

Hvis du vil skrive til podcasten, kan du gøre det her