"Hvad er Kjærlighed uden Frihed?" lyder det i Thomasine Gyllembourgs fortællinger fra 1820’erne, 30’erne og 40’erne. 
Hun var 1800-tallets store bestsellerforfatter, men hun solede sig ikke i sin succes. Hun skjulte sig bag anonymitet.
Thomasine Gyllembourg blev født 9. november 1773. Hun fylder altså 250 år. Og hun er evigt aktuel. 
Thomasine Buntzen er hun født. Hun er 15 år, da den franske revolution bryder ud. Hendes første mand er dansk revolutionær og bliver landsforvist, dør i eksil i Frankrig – hendes anden mand er landsforvist hertil fra Sverige.
Først som 53-årig begynder hun at skrive. Hun bliver forfatter. Og hendes egne litterære figurer søger netop friheden.
"Himlen være priset for hvert Baand, der løses for den stakkels Menneskeslægt!"

Til at fortælle om Thomasine Gyllembourg ved 250-årsdagen har Tore Leifer inviteret litteraten og foredragsholderen Maja Lykketoft. 

Petra Kleis er en af Danmarks mest spændende portrætfotografer lige nu. Alle de kendte bliver fotograferet af hende. Alle stjernerne inden for deres felt.
Andreas Odbjerg, Bertel Haarder, Sofie Linde, Kaspar Colling Nielsen, Viktor Axelsen, Dronning Margrethe, Trine Dyrholm og Tobias Rahim.
Dem kan du alle sammen se udstillet på Frederiksborg indtil 2. april 2024.

Petra Kleis er kendt for at skabe et trygt rum for den, der skal portrætteres. ”På en måde ændrer hun luften i rummet, så det bliver nemmere at trække vejret,” er det blevet sagt.
Ud af det opstår både legende, humoristiske, ærlige og melankolske portrætter. Et nyt blik på de mennesker, der ellers bliver fotograferet og fremvist igen og igen.

”Forfængelighed er en udfordring. Forhåbentlig kan folk se, at det måske ikke er det smukkeste billede, der nogensinde er blevet taget af dem. Til gengæld kan det noget mere. Det har en ekstra dimension. Og det er ofte det ikke-forfængelige portræt, der holder længst.”

Tore Leifer har besøgt Petra Kleis i hendes fotoatelier.

Udstillingen kan ses på Frederiksborg fra 3. november 2023 til 2. april 2024.

I 1620 udkom det hidtil største værk af en dansk født komponist. Mogens Pedersøns fremragende samling af kormusik Pratum Spirituale, dvs. Den åndelige eng.
Mogens Pedersøn døde (så vidt vi ved) i 1623, og 400 år efter hans død udkommer værket for første gang med moderne noder, så det er tilgængeligt for moderne korsangere.
Vi ved ikke, hvor eller hvornår Mogens Pedersøn blev født, sikkert i en dansk købstad, og som musikalsk begavet latinskoleelev må han være blevet sendt til kongehoffet som kordreng.
Vi ved, at han allerede som helt ung blev sendt til Venedig for at studere hos den berømte Giovanni Gabrieli. Og alt tyder på, at han må være død i januar 1623, hvor han forsvinder ud af hoffets regnskaber.
Bjarke Moe, ph.d. og seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, fortæller om Christian 4.s eminente vicekapelmester Mogens Pedersøn.

12.000 blomsterløg bliver der lagt på Frederiksborg hvert efterår.
Gule og røde tulipaner kommer af sig selv, år efter år. Men allerede den ældste danske havebog fra 1647 fortæller, hvordan de finere og dyrere tulipanløg skal graves op om sommeren og lægges til tørre på et loft, hvor de ikke rådner, og hvor musene ikke kan spise dem. "De skal settis i Jorden igien / i Enden aff Septembris Maanet / ved Michels Dags Tide (...) oc det skal skee mens Maanen tager til / paa en smuck tør Dag".
På en lidt mere blæsende, men dog nogenlunde tør, dag gik redaktør Tore Leifer med slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard i Frederiksborgs barokhave for at være med, da de fine blomsterløg blev sat i jorden, så de kan blomstre smukt til foråret.

Et helt udstillingsrum på Frederiksborg er helliget bryggerfamilien Jacobsen – Danmarks store mæcener, der gav os Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet, Glyptoteket og Frederiksborgmuseet.
Den store brygger J. C. Jacobsen og sønnen Carl Jacobsen står på hver deres store portræt som imposante mænd omgivet af rigdom og pragt, bøger og viden, kolber og mikroskoper, der viser, at de gjorde ølbrygning til en videnskab og skabte det moderne, danske øl.
Omkring dem hænger professorer og forskere, formænd og medlemmer af Carlsbergfondets direktion, og arkitekten Ferdinand Meldahl, der genopbyggede det brændte Frederiksborg.

Blandt alle de mange prominente mænd i rummet er der bare to kvinder.
Den ene er pædagogen og skolelederen Natalie Zahle, en af 1800-tallets mest indflydelsesrige kvinder. Hende fortæller vi om i en senere podcast.
Den anden kvinde i rummet er LAURA JACOBSEN. Bryggerens hustru. Carls mor. Hjertet i den store organisation, det store netværk, der gjorde bryggerens livsværk muligt. Laura Jacobsen, som er blevet skrevet ud af historien, fordi brygger Jacobsen brændte hendes breve og tog hele rampelyset selv. Fortællingen skulle være, at det hele blev skabt af én mand.
Men professor emerita, dr.phil. Birgitte Possing har påvist, at Carlsberg opstod af samarbejde og fødtes ud af et ikke bare dansk, men europæisk videns-netværk med Laura Jacobsen i centrum.

Christian 5. besøgte Solkongen i Paris og indførte i 1670 parforcejagten i Danmark.
Med Frederiksborg som udgangspunkt underlagde kongerne sig Nordsjællands jagtlandskab.
Den enevældige konge havde magt over landet, over liv og død, ja, over naturen selv. Den farlige og kaotiske natur blev tæmmet af jagtvejenes symmetriske koordinatsystem. Og det var kongen selv, der dræbte den udmattede kronhjort, når ryttere og hunde havde omringet den. Et grusomt og ubønhørligt skuespil, der kan minde om den spanske tyrefægtning.
UNESCO har udnævnt det danske parforcejagtlandskab som umistelig verdensarv. Frederiksborg ligger som indgangsport til jagtlandskabet, og redaktør Tore Leifer er i denne episode sammen med museumsinspektør Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland cyklet fra slottet ud til Kongestjernen i Store Dyrehave.

"Du vil støbe mig om efter dit hoved, du vil danne mig efter dit sind. Det, du alligevel i virkeligheden ønsker, er en stille, blid, hengiven hustru, som kun har blik og sans for dig".
Sådan skrev det unge malertalent Marie Triepcke i juni 1888, da hun hævede forlovelsen med den eftertragtede millionærarving Robert Hirschsprung.
Hun vidste, at han ikke ville give hende frihed og rum til at male: "Du er angst for min selvstændighedstrang, du vil kue den, du vil finde al anledning til at blive jaloux på min kunst."
Men ægteskabet undslap hun ikke. Vilhelm Hammershøi ville gerne giftes med hende. Det samme ville P. S. Krøyer. Og sådan blev det - Marie Triepcke blev til Marie Krøyer.
Senere, da P. S. Krøyer blev mere og mere ramt af psykisk lidelse, fandt hun sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén. Hun blev til Marie Alfvén. Og hendes kunstneriske skabertrang? Maleriet gled i baggrunden, hun var alligevel dømt til at være hustru og mor, og hun fandt (ligesom Carl Larssons hustru Karin) afløb i boligindretning, tekstiler og design med inspiration fra den britiske Arts and Crafts-bevægelse.
Først Skagens Museum, nu Den Hirschsprungske Samling og senere Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm viser Marie Krøyers værker.
Medvirkende i denne uges podcast: Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling.

Stjernehimlen løfter sig svimlende over vores hoveder. Gefion pløjer Sjælland ud af Sverige med sine egne sønner omskabt til prustende okser. På et tredje loftsmaleri samles alle samfundets klasser om at hylde Mor Danmark.
Frederiksborgs lofter er måske ikke det første, man lægger mærke til, når man går igennem salene med blikket rettet mod malerier og møbler – men lofterne er rigt udsmykkede med storslåede malerier, nationale myter, græsk mytologi og den dragende stjernehimmel. 
I de næste måneder, i efterårsmørket, bliver seks af Frederiksborgs fantastiske lofter iscenesat af Dark Matters med spektakulære, kunstneriske lysinstallationer.
Sammen med lyskunsten kan man høre kunsthistorikeren Bente Scavenius, astrofysikeren Tina Ibsen, skuespilleren Anna Neye, litteraturprofessor Søren Frank og musikeren Lydmor – og i denne uges podcast kan du høre deres fortællinger om de MAGISKE LOFTER.
Udstillingen åbner 22. september og varer til 14. januar.

Godsejer, kunstsamler og mæcen Johannes Hage skabte en fantastisk kunstsamling på Nivaagaard – med Rembrandt, Bellini og Anguissola – og skænkede den til offentligheden som museum.
Han var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med sin velgørenhed. Han gik i skole sammen med Carl Jacobsen, søn af Frederiksborgs grundlægger – og det var hans far Alfred Hage, der bestilte det store maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som er et af Frederiksborgs hovedværker.
Hans bror blev dræbt ved Dybbøl i 1864, selv blev han såret i tilbagetoget fra Als. Johannes Hage nærmest inkarnerer det sene 1800-tals danske historie.
Heidi Laura har skrevet den nye biografi Den stille filantrop – Johannes Hage og hans tid. Hun fortæller om  den gådefulde, tilbagetrukne mand i denne episode af PORTRÆT.

“Fra regnormenes liv” hedder P. O. Enquists berømte stykke om Johanne Luise Heiberg og H. C. Andersen, som Folketeatret nu opfører på turné over hele landet med Ole Lemmeke og ELLEN HILLINGSØ, som er gæst i denne uges podcast.
Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men hvordan klarede de sig, renskurede og i det stærke lys?
På denne aften i det Heibergske hjem møder vi de to renskurede regnorme H. C. Andersen og Johanne Luise Heiberg. Børn af den fattigste underklasse, børn af alkoholisme og overgreb.
Kan man vaske slimet og mudderet af? Hvad sker der under klasserejsen og den sociale opstigning?
På Wilhelm Marstrands store maleri af fru Heiberg er alt mudder og slim i hvert fald vasket bort. Rosen blomstrer, den rene luft bølger ind fra den danske, friske strand.
Foran maleriet fortæller ELLEN HILLINGSØ om sit forhold til 1800-tallets største danske skuespillerstjerne, Johanne Luise Heiberg.