Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre.  Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt. 
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år.

Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.

I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag.

Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten.
Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod.
Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig.

Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår.
Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen.
Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe.
I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med.

Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabte frigørelse i praksis.
Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér.  Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator.
Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed.
 Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselæreren i det danske skolesystem. 
Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg. 

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau,  i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode. 
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet.

Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
I denne episode besøger vi Slots- og Kulturstyrelsens Center for Restaurering og Genopretning med billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon.
Medvirkende: Anders Krüger, professor og ledende billedhugger. Eva Hjorth, billedhugger MFA. Jacob Alrø, billedhugger cand.art.perit. Simon Hvidt, chefkonsulent, projektleder.
Udstillingen på Frederiksborg åbnede 9. februar og varer helt til 2028, hvor de færdige skulpturer bliver sat op på facaden. 

Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil. 
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid. 
Et omfattende forsknings- og billedhuggerarbejde er gået forud, og projektet afsluttes efter planen i 2028, hvor de 19 nyhuggede sandstensskulpturer bliver sat op på  slottets facade.
Indtil da - altså de næste fire år - viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Her kan du selv se flere af de oprindelige skulpturer fra 1600-tallet og sammenligne med de senere versioner fra 1870'erne, 1940'erne og 2020'erne.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.
I næste uge besøger vi billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon. 

Anton Nielsen var en fattig dreng fra landet, der blev “romansluger” og lånte bøger af alle, han kunne komme i nærheden af.
Thomas Overskou blev taget ud af skolen, da han var 12. Men han læste Holbergs komedier og kunne ikke få nok.
Ida Thiele mistede sin mor, da hun var fem. Men hun skrev breve selv og blev et af de mest veldokumenterede børn fra tiden. Købke malede hende. H. C. Andersen skrev eventyr til hende – “Den lille Idas blomster”.
Charlotte Appel og Nina Christensen er to af vores fineste forskere i børn, børnekultur og børnebøger. I et stort forskningsprojekt har de kortlagt århundredet fra 1750-1850, hvor børnelitteraturen for alvor kommer ind på scenen.
I midten af 1700-tallet måtte børn stort set læse de voksnes bøger. Hundrede år senere udkom der 60 børnebøger i Danmark om året, altså mere end én om ugen.
I ugens podcast møder vi Anton Nielsen, som senere blev lærer og forfatter. Thomas Overskou, der blev skuespiller, dramatiker og teaterhistoriker. Og Ida Thiele, datter af den berømte J. M. Thiele, som bl.a. var direktør for kobberstiksamlingen og indsamler af danske folkesagn. Hun døde af tuberkulose, 32 år gammel.
Tre børn fra forskellige klasser og kår. Tre børn, som læste og skabte deres eget “medierepertoire”, som de to forskere siger. Deres ledetråd har været at følge børnene selv og se, hvilke medier de rent faktisk brugte.
Bogen På sporet af børn og bøger er kommet på Gads Forlag og har fået overstrømmende anmeldelser. Den var nomineret til dette års Weekendavisens Litteraturpris.

Ikke siden 1146 er en dansk monark abdiceret. Det er altså første gang i næsten 900 år.
Dengang var det Erik Lam, der trådte tilbage fra tronen. Også han mærkede at tiden var kommet. Erik Lam abdicerede i sommeren 1146 på grund af "legemlig svaghed" og trak sig tilbage som munk i Odense. Han døde allerede i slutningen af august. Og arvefølgen var IKKE sikret.
Riget blev kastet ud i 11 års borgerkrig og arvefølgekrig.
I anledning af Tronskiftet ser vi i denne uge på hvad der skete, sidste gang monarken abdicerede her i Danmark.
Som vi hørte i sidste uge, vandt Christian 3. først magten efter en voldsom borgerkrig, da hans far døde i 1533. Og mindst lige så brutalt gik det til, da arvefølgekrigen brød ud i 1146 og Danmark først i 1157 blev samlet under den nye konge, Valdemar den Store.

”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store. Dybt mærket af krig og magtkamp både i Danmark og i Kyiv og Novgorod, hvor han voksede op.
Denne episode er et redigeret genhør med historien om vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Medvirkende: Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie på Northeastern University i London.