
Sign up to save your podcasts
Or


Reporter for TV2 Sport (og tidligere NBRO-kerneløber) Sanne Jakobsen gæster studiet til en diskussion om, hvorfor cykling bare fungerer bedre på skærmen end løb… Og hvordan vi får ændret herpå.
Og så lader vi op til en ny omgang af den utroligt populære sockcast.
Højaktuelle Benjamin Lobo Vedel har de seneste år været blandt Danmarks absolutte topatleter, og 2022 ser ikke ud til at lave om herpå - snarere tværtimod. Aalborgenseren kommer direkte til Studio A fra en dugfrisk Danmarksrekord, og han er sulten efter mere…
Asser Vittrup Nielsen har i det seneste årti været blandt de største profiler på den danske løbescene; dels grundet sine fremragende resultater særligt på de lange distancer, dels grundet sin tænksomme og til tider filosofiske tilgang til sporten. Redaktionen mødes med den yderst sympatiske herre og får bl.a. afklaret, hvornår vi kan forvente at se hans bog i butikkerne.
Vinder af Royal Run 2021, vinder af Den Haag 10 km 2020, vinder af Magaluf Pubcrawl 2019… Verdensmanden Frederik Bruuns palmares er på længde med hans, øhmmm, ører, og ambitionerne for det igangværende år fejler bestemt heller ikke noget. Hvis året da ikke allerede er ødelagt…
Mens redaktionen forsøger at kæmpe sig gennem en vaskeægte dele-øl, ringes der i COVID-sikker stil op til en håndfuld af de største navne på den nationale løbescene. Hør bl.a., hvornår Jacob Simonsen agter at kaste sig ud i maratondisciplinen, hvornår supersprinter Ida Karstoft planlægger at gå solo, og hvorfor Peanutbutterministeren fejrer jul i et vandland.
Til redaktionens udelte fornøjelse får vi besøg af Rasmus Bak; co-founder af og CEO i det danske tøjmærke Libertine-Libertine samt den ene halvdel af duoen Death Has No Dominion. Over et glas dansk orangevin fortæller den 2 meter høje, langhårede og (næsten) altid jakkesætbærende Rasmus om sit tøjmærke, sin kærlighed til løb og om, hvorfor han aldrig selv kunne drømme om at producere løbetøj.
Barcelona-Real Madrid, Børndby-FCK, AGF-Sparta... Vi sætter i denne episode af verdens ubestridt mest selvhøjtidelige livsstilsløbepodcast fokus på opsigtsvækkende transfers, idet vi får lidt af en legende i studiet: selveste Jens Søndergaard Jensen, der efter at have løbet for "De Hviie" hele sin karriere i foråret 2021 tog det forbudte skifte til Sparta. Vi forsøger også at afdække, hvorfor han har fået tilnavnet "Synderen", og så får vi lagt en strategi for hans første julefrokost med den nye klub. Episoden er sponsoreret af Arla Protein.
De seneste 3-4 år har kulfibersko domineret på den danske og internationale løbescene, og enhver motionist med respekt for sig selv har efterhånden et par racesko med carbonplade og en pris på en halv charterferie på sin skoreol. I denne episode af verdens ubestridt mest selvhøjtidelige livsstilsløbepodcast hjælper redaktionen dig til valget af den perfekte carbonsko ud fra en række udpræget subjektive kriterier; først og fremmest (naturligvis) udseende.
I denne jubilæumsudgave af verdens ubestridt mest selvhøjtidelige livsstilsløbepodcast får vi fornemt besøg helt fra New York, idet Jeppe besøger Studio Two til en rundbordssamtale om at være på OL-kurs og så lige holde 2 årtiers recovery, om at finde motivation hos ungdommen og meget, meget andet.
Med kyndig vejledning fra en sand ekspert - Camilla, der er Brand Activation Manager hos Adidas Danmark - gennemgår redaktionen et udpluk af årets modetendenser. Vi berører endvidere vigtige emner som alternativ fasetræning, brug af krystaller samt Andre De Grasses valg af solbriller til OL.
From the publisher's feed

26 Listeners

19 Listeners

5 Listeners

3 Listeners

5 Listeners

94 Listeners

20 Listeners

8 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

0 Listeners

9 Listeners

8 Listeners

1 Listeners

16 Listeners