
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Ofte når man snakker om rummissioner tænker vi på ekspeditioner til Mars eller observationer af fjerne galakser, men langt de fleste rumsonder som sendes ud i rummet kredser omkring Jorden og kigger ikke ud i Universiet, men ned på vores egen planet.
Vores klode er omgivet af tusindvis af satellitter, og mange af dem er udstyret med kameraer og andre sensorer, der kigger ned på jorden og hjælper os med at få overblik over tingene. De bliver blandt andet brugt til at give os ny viden om klimaforandringer, ozonhuller, kaffeplantager og meget mere.
Et godt eksempel på dette er fx ESAs Copernicus-program, som er en række forskellige satellitter som observerer Jorden. De hedder Sentinel-satellitter, og hver satellit har sin egen funktion. Og det er et virkeligt stort videnskabsprogram - ESA er lige nu i gang med at designe og bygge satellitter som skal op i midten af 2030’erne.
Vi har fanget Christoffer Karoff på Aarhus Universitet til at fortælle mere om både forskning og forretning i denne sammenhæng.
Tinas guide til at blive “Astronaut for en dag” :-)
Christoffer Karoff på Aarhus Universitet
Tidligere RumSnak om jordobservationer
ESAs Copernicus-program
Mere om Sentinel-satellitterne
Kaffeplantagetracking
PlanetLabs - billeder af Jorden to gange i døgnet
Flere artikler om forskellige jordobservations-projekter:
Plankton-overvågning
Metan i 3D-visualisering
Kommercielle overvågnings-projekter
Skove og CO2
Sat-data i kampen mod forureing
Verden af ramt af isolation og nogle steder decideret karantæne, og derfor ser vi nærmere på karantæner i denne omgang af RumSnak. Nogle af dem, som har levet med karantæner som en del af deres job i mange år, er nemlig astronauter.
Faktisk var det sådan, at da Apollo 11 astronauterne kom tilbage fra den første månelanding, sad de tre uger i karantæne før de fik lov til at have menneskelig kontakt igen. Man var bange for, at de kunne have mystiske sygdomme med sig fra Månen.
I dag sendes astronauter i karantæne omkring 10 dage før deres rumfærd, for at sikre, at de ikke bringer sygdomme med til Den Internationale Rumstation. Men ved de næste opsendelser af astronauter i foråret 2020, bliver karantæneperioden nok forlænget yderligere for at undgå at Coronavirus når rumstationen.
Men hvordan er det så, at være i sådan en karantæne? Vi har taget en snak med den danske astronaut Andreas Mogensen om hans tid i karantæne inden hans rumrejse i september 2015.
LINKS
Corona rammer flere NASA-missioner
NASAs supercomputere hjælper i kampen mod Corona
RumSnak episode 2 med Andreas, hvor han fortæller om sin tid og sine forsøg på ISS
Universet blev skabt i et stort brag for 13,8 milliarder år siden - men det vilde er, at mange af de helt fundamentale processer fandt sted i løbet af af de første brøkdele af sekunder.
Og efter de første knap 400.000 år er der egentlig ikke rigtig sket noget, udover at Universet har udvidet sig.
Til gengæld er de mange processer i de allerførste, ultrakorte splitsekunder så også virkelig spændende, for her blev alting skabt - fra partikler til naturlove.
Det kan godt være svært at vikle hjernen omkring, at Universet ikke er en eksplosion i et rum, men en skabelse og ekstrem udvidelse af selve rummet og alting i det.
Ikke desto mindre gør vi forsøget, i kvalificeret selskab med astrofysker Peter Laursen, der tager os igennem de indledende faser af Big Bang.
LINKS
Øjenvidne-beretning fra Big Bang - fantastisk artikel af Peter Laursen
Læs mere om Big Bang
Voyager 2 skal klare sig uden opsyn
Mars 2020-roveren har fået sit navn
SpaceX vil sende rumturister til ISS i 2021
ESA Business Incubation Center på DTU skal skabe ny vækst i rumforretningen
Teleskoper er vores forstørrelsesglas ud mod universet, og og giver os jo mulighed for både at se lang væk og langt tilbage i tiden.
De første teleskoper dukkede op for omkring 400 år siden, men vi er kommet langt siden da.
Det første forskningsobservatorium her i Danmark var Rundetaarn, som stod færdigt i 1642, men i 1800-tallet var teleskoperne blevet så store, at der ikke var plads til de nye teleskoper i toppen af tårnet.
Derfor byggede man Østervold Observatorium som stod færdigt i 1861, og som dengang lå i udkanten af København. Der gik dog ikke engang 100 år, før rystelser fra sporvogne og lysforurening betød, at man ikke kunne bruge Østervold mere - og i 1953 flyttede man observatoriet ud af byen.
Til mørket udenfor Holbæk og en lille landsby som hedder Brorfelde...
Sara Sohl, der er kommunikationsmedarbejder her på Brorfelde, fortæller først mere om stedet og hvad der foregår på Observatoriet i dag, og bagefter mødes vi i kuplen med Johan Fynbo, der er professor i astrofysik ved NBI, og som fortæller om det videnskabelige arbejde man foretager med teleskoper.
LINKS
Professor Johan Peter Uldall Fynbo, NBI
Teleskoper på Wikipedia
Extremely Large Telescope
James Webb Space Telescope
Velkommen til endnu en sæson af RumSnak 🚀
Vi er glade for at være tilbage med flere gode historier om de danske rumaktiviteter - og vi håber at I vil lytte med igen!
Her i første episode skal vi se nærmere på vores røde naboplanet, Mars - og især på Mars-roverne, der kører omkring og laver videnskab allerede - eller snart skal afsted. De er nemlig udstyret med flere instrumenter med dansk islæt.
Vi har talt med to danske forskere, som er dybt involveret i instrumenternes udvikling og anvendelse.
Planetfysiker Morten Bo Madsen har i årtier efterhånden været med til at bygge instrumenter til udforskningen af Mars, og er også med på holdet som har lavet et såkaldt ‘calibration target’ til den kommende 2020-mission.
Adjunkt Jens Frydenvang har en baggrund i både fysik og kemi, og er dybt engageret i den aktuelle Curiosity-mission, hvor han er med til at tilrettelægge den lille Mars-bils køreture og målinger. Han skal også være en del af teamet på den kommende mission.
Udover interviews med Jens og Morten bliver der også tid til at tale Mars-fakta, se på historiske missioner og meget mere.
Lyt med 🎧😃
Jens Frydenvang
Morten Bo Madsen
Mars Mission 2020
Mars 2020-roveren
Hvad er et Mössbauer Spectrometer?
ChemCam-instrumentet
Jens Martin Knudsen - "Marsmanden"
Mere om Mars - Wikipedia
Morten og hans kolleger har leveret kalibrerings-mål til to kameraer på 2020-missionen - MastCam Z og SuperCam
God artikel om Mortens arbejde: "Jagten på spor efter liv på Mars intensiveres"
NYHEDER
Voyager 2 lever stadig - trods problemer
RumSnak er nået afslutningen af sæson 1 - tak fordi I lyttede med!
Vi startede RumSnak med at kigge tilbage på den danske rumforskningshistorie, og herfra gik de næste episoder ind i en masse nørderier om rumstationen, sorte huller, rumvejr, jordobservationer, store rumforretninger, exoplaneter og liv i universet.
Så vi har været vidt omkring, men vi glæder os til at dykke ned i endnu flere spændende emner i næste sæson!
Vi fejrer første sæson-afslutning med et lille juleafsnit, som man kan lytte hvis man har brug for en pause fra familien, eller lidt underholdning mens anden steger.
Vi ser lidt tilbage på sæsonen, og så har vi også hver valgt 3 rum-historier fra 2019, som vi synes skilte sig ud. Det handler blandt andet om Apollo-missioner, bjørnedyr, exoplaneter, ESA-budgetter og sorte huller.
Og så siger vi tak for denne gang og på genhør i 2020!
Lige så længe vi har været klar over, at Jorden bare er en lille klode i det uendelige univers har vi tænkt over, om der findes liv andre steder end på vores planet - og hvor det i givet fald bor henne?
Vi får besøg af professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet som forsker i exoplaneter - planeter der findes uden for vores eget Solsystem - og som kan fortælle om de mange forskellige slags planeter, hvordan man finder dem, og hvordan man navngiver exoplaneter.
RumSnak får også besøg af Johan Olsen, som mange kender som forsanger for Magtens Korridorer, men som faktisk er uddannet biolog og til dagligt forsker på Københavns Universitet.
Han fortæller om hvad liv egentlig er for noget, hvordan det (måske) er opstået her på Jorden, og om det også findes andre steder derude?
LINKS:
Biolog Johan Olsen
Nogle af de mærkeligste exoplaneter
Vores nærmeste stjerne Solen har et kraftigt magnetfelt som ændrer sig med en 11-årig cyklus. Når magnetfeltet er meget kompliceret, ser vi mange soludbrud. Disse soludbrud kan skabe nordlys og sydlys men kan også skabe problemer for vores elforsyning, radiokommunikation og kan i værste fald ødelægge GPS- og kommunikationssatellitter i kredsløb om Jorden.
I dette afsnit er det vores helt egen vært Tina Ibsen som fortæller om rumvejr, det er nemlig det felt som hun selv har forsket indenfor. Men vi taler også med Morten Korslund fra Beredskabsstyrelsen der fortæller om de tanker som der lå bag, da man i 2017 valgte at inkludere rumvejr på listen over trusler i det nationale sikkerhedsbillede, på linje med cyberangreb og orkaner.
LINKS:
Beredskabsstyrelsens Risikobillede 2017
Tina fortæller om solstorme til Magisterbladet
I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører.
Særligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler.
Vi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære.
LINKS:
Jens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet
Portræt af klimaforskeren Jens på dr.dk
Torsten Neubert, DTU Space
ASIM-projektet
RumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren
I dette afsnit kigger vi nærmere på vores nærmeste naboklode - Månen. Vi taler med professor i offentlighedens forståelse for videnskaben, Anja C. Andersen, der netop har udgivet en bog om Månen. Månen er højst sandsynlig dannet ved et sammenstød mellem to kloder for over 4 milliarder år siden. Dette er den førende teori da en række forskellige observationer og prøver fra Månen peger i den retning.
Apollo-missionerne er på mange måder definerende for det amerikanske rumagentur NASA, og vi taler med danske Mariann Albjerg som kom til Houston i kølvandet på Apollo-programmet i 1979. Her har hun blandt andet arbejdet i Mission Control og med udvikling af rumfærgeprogrammet der fulgte efter.
På 50-året for den første månelanding er Månen virkelig blevet populær igen. Flere lande planlægger både bemandede og ubemandede missioner til Månen. I 2020 bliver det første private raketter med bemandingsmoduler testet, det vil formentligt være dem som de næste astronauter der skal til Månen vil blive sendt op med.
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

28 Listeners

27 Listeners

12 Listeners

32 Listeners

99 Listeners

10 Listeners

8 Listeners

7 Listeners

17 Listeners

13 Listeners

3 Listeners

24 Listeners

8 Listeners

8 Listeners

8 Listeners