RumSnak

Velkommen til denne særlige episode af RumSnak, hvor vi bringer lydsiden af vores live video-event om måneforskning og månemissioner, som vi holdt i forbindelse med Forskningens Døgn 2021.

Vi zoomer altså ind på vores nærmeste naboklode, og vi har inviteret tre gæster med os i studiet som skal gøre os klogere på hvorfor Månen er vigtig og interessant både forskningsmæssigt og samfundsmæssigt, på den teknologi som skal bringe os mennesker tilbage til Månen og endelig på de regler og love som skal justeres og opdateres for at vi kan vende tilbage i kommende missioner og projekter.

Vi får besøg af

Inden gæsterne bliver der dog først tid til lidt månehistorie, og så lancerer vi også en Månequiz, hvor præmien er noget spritnyt RumSnak merchandise!

Man kan deltage i quizzen frem til søndag den 2.5 2021, kl 23:59.

Spørgsmålene lyder:

Svarene kan I skrive ind via vores kontaktformular på www.rumsnak.dk eller via email til [email protected]

Præmien er en fin, bæredygtig kaffe- (eller te-) kop i bambus, med fancy RumSnak-logo på, og en lille batteri-Bluetooth-højttaler i bambus med logo, så man kan spille alle RumSnak-episoderne til glæde for sig selv og sine omgivelser 😄🚀

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal tale om stjerner – og mere specifikt; om de stoffer der bliver dannet inde i stjernerne.

Vi fortsætter nemlig vores serie af interviews med danske forskere i udlandet, og tager til Texas, hvor Terese Hansen netop forsker i stjerner og grundstoffer, med fokus på det tidlige univers.

Hun er uddannet fra NBI i København, men har siden forsket blandt andet i Heidelberg i Tyskland, inden hun nu er draget til USA, hvor hun er post doc i et Mitchell Fellowship på Texas A&M University.

Udover at tale med Terese fortæller vi også om astronaut-ansøgningskrav og brændte knogler i rumnyhederne, og så teaser vi ikke mindst for vores RumSnak Live, der finder sted den 28. april i forbindelse med Forskningens Døgn (hvor alle er velkomne til at streame med 😄).

Terese T. Hansen, Mitchell Astronomy Fellow

Mars-helikopteren Ingenuity

Pulveriserede knogler fra den irske startup ENBIO holder Solar Orbitor kølig

ESA - Solar Orbiter

ESA - det skal du kunne for at blive astronaut!

🎥 🎙️ 🚀 RumSnak Live på Forskningens Døgn – eller tilmeld dig på vores Facebook-side

Denne gang ser vi nærmere på kometer – eller “beskidte snebolde fra rummet,” som nogen vælger at kalde dem.

Vi har talt med astrokemiker Christian Eistrup, som lige nu forsker på Max Planck Institutet for astronomi i Heidelberg i Tyskland, og som altså især beskæftiger sig med den kemiske sammensætning af kometerne.

Det kan blandt andet give os ny viden om selve kometerne, men også om det tidlige solsystem og planeternes dannelse, og det kan måske også give os det fulde svar på hvordan Jordens vand er blevet til.

Vi har selvfølgelig også et par korte nyheder – denne gang om rumskrot og magnetfelter omkring sorte huller, og lidt bonus.

God tur 🚀 🎧 😄

NYHEDER

Mars-helikopteren Ingenuity skal måske ud på sin første flyvetur 8. april

Nu kan vi se magnetfelterne omkring det sorte hul i centrum af M87-galaksen

Firmaet Astroscale har opsendt et rumfartøj, der måske kan bruges til at indsamle udtjente satellitter i fremtiden

Video af Astroscales forsøgsopsending

BONUS

LEGO Space Shuttle Discovery

"Gåden om vores himmelrum" – Temalørdag på DR2 3. april kl 19.50 (og på DRTV-streaming)

KOMETER

Christian Eistrup

Max Planck Institute for Astronomy

Artikel om Christian Eistrups arbejde med analyse og datering af 14 kometer

Den Store Danskes introduktion til kometer

Halleys komet

Hale-Bopp

Rosetta-missionens rendevouz med kometen 67P

Vi ved efterhånden en masse om hvordan planeter bliver dannet, men vi ved ikke alt. Derfor fortsætter forskerne deres udforskning blandt andet af fjerne støvskiver, såkaldte debris disks, der formodentlig rummer en del af svaret.

Ifølge gængs teori dannes planeter når materialet i gigantiske, skiveformede støvsamlinger med tiden kolliderer og trækkes sammen i klumper, der efter millioner af år kan blive til store planeter.

Teorien er dog ikke helt uden knaster, så der bliver som sagt fortsat arbejdet på dem.

Ph.D. Maria Cavallius arbejder ved Stockholm Universitet, og er en af dem der undersøger teorien ved at studere disse støvskiver Det fortæller hun meget mere om i denne omgang RumSnak.

Derudover har vi selvfølgelig nyheder – blandt andet om asteroider og rumkapsler med kunstig tyngdekraft – og så er der også plads til et enkelt bonustip.

God tur!

LINKS

NYHEDER

Rusland og Kina vil bygge Månebase

Asteroide på vej forbi Jorden (heldigvis)

Blue Origin vil lave rumkapsel med kunstig tyngdekraft til forskning

"Salvation" - asteroide på vej mod at smadre Jorden (men heldigvis kun på Netflix)

STØVSKIVER

Maria Cavallius' thesis om vand i støvskiver

Baggrund om debris disks

Beta Picatoris, som Maria især har undersøgt

Flotte billeder af støvskiver

RumSnak kigger ned på kloden gennem hundredevis af satellit-øjne, og fortæller om hvad de mange jordobservations-data kan bruges til.

Der findes tusindvis af satellitter i omløb om Jorden, og cirka 700 af dem bruges til at samle billeder, radardata og meget mere, og efterhånden er mange af billederne også i ret høj opløsning, og kommer i noget nær real-tid.

Vi har talt med Rasmus Borgstrøm fra firmaet DHI GRAS, der lever af at samle og analysere data fra satellitter, som kan hjælpe os med alt fra kystovervågning til planlægning af infrastruktur og veje.

Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, om Perseverance-landingen, rumkort og streamingserier.

LINKS

NYHEDER OG BONUS

Hemmeligt budskab i farvekoderne på faldskærmen der bremsede roveren på vej ned mod Mars

Det nye kæmpekort med 1 milliard galakser

"For All Mankind" - anden sæson af serien om det alternative rumkapløb på Apple TV+

‎For All Mankind – den officielle podcast

RumSnak er nu også på Instagram

Rolls-Royce Phantom Tempus er rum-inspireret!

TEMA

DHI GRAS

Rasmus Borgstrøm på LinkedIn

Stort katalog med danske eksempler på anvendelse af satellitdata og remote sensing (pdf)

Satellites.dk - DHI forklarings-site med masser af begreber, fakta og information

Og prøv også Satlas hvor du selv kan lege med datavisualisering

I denne episode sætter fokus på såkaldte tyngdelinser. Det er et fænomen man kan opleve, når store stjerner eller galakser bøjer lyset fra fjerne himmellegemer, og koncentrerer det – næsten som om det var kosmiske forstørrelsesglas.

Vi taler med post doc Thøger Emil Rivera-Thorsen, der har brugt den slags tyngdelinser til blandt andet at studere det meget tidlige univers, især med den fantastiske tyngdelinse-konstellation, der er døbt Sunburst Arc.

Derudover har vi som sædvanlig korte nyheder, denne gang blandt andet om Mars-trafikprop og ESAs kommende invitation til nye astronauter.

God fornøjelse!

NYHEDER

Dansende exoplaneter

UAEs Hope-sonde er ankommet til Mars

Det er Kinas Tianwen-1 også

Og NASAs Perseverance er lige på trapperne - se Tina kommentere live på DR2 torsdag den 18.2 fra kl 20

DTU skal teste satellit-antenner

Podcasten Silberbauer og Blomseth har lavet en fin episode om interstellare rejser

TYNGEDELINSER OG THØGER

Thøger Emil Rivera-Thorsen, postdoc, Stockholm Universitet

Tyngdelinser - den lange forklaring på Wikipedia

Hubble Deep Field på Wikipedia

Historien om Sunburst Arc og hvad vi kan lære af vores observationer

Velkommen til denne bonus-jule-episode af RumSnak, hvor vi vender tilbage til en gæst fra begyndelsen af sæson 3, nemlig rumarkitekt Sebastian Aristotelis fra firmaet SAGA Space Architects.

Da vi sidst besøgte Sebastian i værkstedet i Sydhavnen var han og kollegaen Karl-Johan Sørensen ved at lægge sidste, stressede hånd på LUNARK Månehabitatet - en 4 meter høj ananas af kulfiber, og inden i er der et toilet, to køjepladser og et par små borde.

Når LUNARK engang er helt færdigt kan det måske en dag blive et lille hjem for astronauter på Månen, men foreløbig har Sebastian og Karl selv testet den sammenklappelige hytte på en 3 måneder lang ekspedition til Nordgrønland, hvor de skulle udholde både kulde, kedsomhed, ensformig kost og ikke mindst hinandens selskab.

Sebastian fortæller her om ideen med LUNARK, om valget af test-lokation, og om deres oplevelser på isen.

God jul og godt nytår - RumSnak vender tilbage i februar 2021 🎧🚀

Lyt eller genlyt også episode 20: På besøg i Månehytten

Læs mere om LUNARK-habitatet

Læs de korte dagbogs-beskeder fra ekspeditionen til Grønland

Se billeder fra turen på SAGAs Instagram

Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum.

I denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars.

Vi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen.

Derudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…).

NYHEDER OG BONUS

Uha, tæt på!

Find sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather

Fireball-dokumentar om meteoritter

Podcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc

RUMLIV

Vand på Mars i store underjordiske søer

Vand gemt i støvet på Månens overflade

Fosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv

Lyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1

I denne episode af Rumsnak skal vi se nærmere på røntgenstråling og ikke mindst hvordan man opfanger den.

Vi tager på besøg på DTU Space, hvor vi skal tale med seniorforsker Desiree Della Monica Ferreira, der præcis arbejder med røntgenstråling og de spejle, som skal bruges til at opfange og analysere strålingen fra universet.

Kigger vi på universet, så kommer der lys i alle bølgelængder derude fra, og forskellige bølgelængder af lys kan fortælle os helt unikke ting om de objekter som lyset er udsendt fra!

I 1962 opsendte man fra amerikansk side en røngtendetektor, og opdagede en meget stærk røntgenkilde, som fik navnet Scorpius X-1 fordi kilden lå i stjernebilledet Skorpionen.

Siden da har man opdaget mange flere røntgenkilder, og dem har man undersøgt nærmere og fundet helt nye typer af objekter i universet, som vi ikke ville have opdaget, hvis vi ikke kunne se på universet i røntgenstråling.

Men røntgenteleskoper er svære at konstruere, og kræver blandt andet nogle helt særlige spejle og detektorer. Dem er man eksperter i at udvikle og bygge på DTU Space, og derfor er RumSnak altså taget på besøg i bygning 328 - og skal også se lidt nærmere på to af de laboratorier, der bliver brugt til arbejdet.

I de korte rumnyheder skal vi tale om SpaceX-missioner og omstrejfende planeter.

God tur!

NYHEDER

Omstrejfende planeter i Mælkevejen

BONUS

Wired-artikel om Nanoracks, der vil genbruge gamle raketter i rummet

Rumarkitekterne som er på mission i et Månehabitat i Grønland skriver om deres oplevelser

RØNTGENSPEJLE PÅ DTU

Om DTU Space-forskningen i røntgen-detektorer og -spejle

Postdoc Sonny Massahi er med til at udvikle de nye røntgen-spejle

I denne episode af RumSnak skal vi høre om et felt indenfor astronomien som kaldes for asteroseismologi - og det handler om at se på hvordan stjerner ryster og vibrerer.

Man kender nok ordet seismologi når det handler om at undersøge jordskælv, men man kan altså også se på skælvende stjerner, og det gør Mia Sloth Lundkvist der er adjunkt på Aarhus Universitet, som vi denne gang har talt med.

Udover stjerneskælv har vi også nyheder fra rumland, denne gang blandt andet om vand på Månen og noget virkelig fancy tape, der er blevet brugt til at lappe en læk på Den Internationale Rumstation.

God tur!

NYHEDER

ISS-læk - nu lappet med tape

Vand på Månen

Mobilnetværk på Månen

BONUS

Interview med Vint Cerf, manden bag det galaktiske net

Anders’ julegaveønske. Hint-hint 😃

ASTEROSEISMOLOGI

Mia Sloth Lundkvist - Aarhus Universitet

Stellar Observations Research Group

Lyd af solen som vibrerer