
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
3D-print er sagt meget kort en samlebetegnelse for en række forskellige produktionsprocesser, hvor man skaber en genstand lag for lag, i stedet for at skære den ud af et råmateriale eller sætte den sammen af forskellige dele.
3D-print er på mange måder en materiale- og energibesparende proces, sammenlignet med traditionelle metoder. Det er jo en gevinst i mange sammenhænge, men kan måske have særlig værdi i rumfart og rumforskning. For en af de største begrænsninger ved rumaktiviteter som vi kender dem i dag, er at det er temmelig dyrt at sende ting ud i rummet.
Og her kommer 3D-print så ind, fordi det jo vil være smart, hvis man i stedet for på forhånd at skulle vurdere hvad man får brug for og bestemme hvad man vil have med op, så bare kunne tage et par printere og noget plast og metal med op, og så fremstille lige præcis dét man har brug for, når man har brug for det.
I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på hvordan 3D-printere kan bruges mange steder indenfor rumfart og rumforskning, og vi har talt med arkitekt Jakob Lange fra BIG, og med Maksym Plakhotnyuk fra Atlant 3D Nanosystems, der holder til på DTU.
BIG laver blandt andet for tiden en prototype til Mars-habitat, der foreløbig står i Texas og skal bruges til forsøg. Atlant 3D Nanosystems arbejder i den helt anden ende, og laver mikroskopiske kredsløb og sensorer med tilsvarende print-teknikker.
Hør om 3D-print i denne omgang RumSnak, hvor vi selvfølgelig også har rumnyheder, bonus og masser af baggrund.
God fornøjelse 🚀
LINKS
Fra amerikanerne lyder det, at på ISS arbejder russere og europæiske og amerikanske astronauter sammen i fred og fordragelighed
JWST-instrumenter er kølet til operationel temperatur
Amazons Project Kuiper går op i gear med bookning af 83 launches fra tre selskaber
Månestøv fra Apollo 11, indsamlet af selveste Neil Armstrong, blev solgt på auktion for lige over $500.000
Billeder fra kabinen i den ballon som firmaet Space Perspective vil sende folk op med i 2024
Hvad er 3D-print?
3D-print i rummet – et kort overblik
Relativity Space vil bygge raketter med 3D-printere
Mars Dune Alpha
BIG-projekt på Månen
Atlant 3D Nanosystems
Som vi har fortalt om tidligere her i RumSnak, så består hele 80 procent af universet – så vidt vi ved – af såkaldt 'mørkt stof', altså en eller anden form for partikler, som vi bare ikke kan detektere eller interagere med.
Men det usynlige stof er nødvendigt for at kunne forklare både himmellegemers og galaksers bevægelser, og endda hele universets udvidelse.
Af samme grund ville det jo være kolossalt interessant at kunne observere og måle på mørkt stof, og det bliver der bestemt også arbejdet på – dog indtil videre uden held.
Der findes dog også folk, som arbejder med alternative forklaringer – og en af de mere spekulative går ud på, at der ikke "mangler stof" i universet, det er simpelthen vores naturlove, der fungerer anderledes end vi hidtil har troet!
Teorien hedder Modified Newtonion Dynamics, MOND, men har indrømmet nogle vanskeligheder.
Ikke desto mindre er det vigtigt at undersøge alternative forklaringsmodeller, fortæller vores gæst, lektor Mads Toudal Frandsen fra Syddans Universitet.
Udover det mørke stof har vi også som sædvanlig samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak – hvor du også denne gang kan deltage i konkurrencen om at vinde 2 billetter til Dansk Arkitektur Center i København, og se udstillingen om rumarkitekterne fra SAGA, der var på mission i Nordgrønland i deres hjemmebyggede habitat.
Skriv til os på Twitter, Facebook eller LinkedIn – eller send en mail til [email protected] med dit rumspørgsmål for at deltage i konkurrencen
God fornøjelse 🚀
LINKS
NYHEDER ETC:
Køb billetter til næste RumSnak live om solen – 11. maj på Stenomuseet i Aarhus
Rusland truer med at trække sig ud af samarbejde om ISS
Astronauter og kosmonauter vender sikkert tilbage fra næsten et år på ISS
Den første fuldt private mission til ISS
Hjernemåler-hjelm skal samle data om astronauter på Axiom-missionen
Stort molekyle fundet 444 lysår borte
Kan Jorden og Månen bruges til at lede efter tyngdebølger?
Popkunstneren Jeff Koons vil sende skulpturer til Månen
SAGA-udstilling på Dansk Arkitektur Center
MØRKT STOF:
Mads Toudal Frandsen, SDU
Mørkt stof i RumSnak – i ep 15 og ep 39
Modified Newtonian Dynamics – MOND
Vi har været til rumkonference på DTU den 24. marts, hvor der både blev annonceret store nyheder, talt om Danmarks deltagelse i den europæiske rumorganisation ESA og vist eksempler på aktuelle, danske rumaktiviteter.
Hvis man har fulgt bare en lille smule med, så ved man nok at det blev annonceret at Andreas Mogensen skal på ny mission til Den Internationale Rumstation – og vi fangede Andreas til en kort kommentar.
Vi fik også en snak med ESAs generaldirektør Josef Aschbacher om Danmarks forhold til ESA og betydningen af Andreas' nye mission.
Derudover har vi samlet en stor håndfuld rumnyheder og bonushistorier, altsammen lige her i RumSnak.
God fornøjelse 🚀
LINKS
OneWeb har købt transport på SpaceX's raketter efter sanktioner mod Rusland
Russiske kosmonauter tager selfie med ukrainske farver
ExoMars-mission udsat på ubestemt tid
James Webb-billede
Nu har vi fundet over 5000 exoplaneter
NASA forudsiger tid og sted for asteroides nedslag
Arecibo genåbner sit besøgscenter efter teleskopets kollaps i 2020
Radiolab-episode om potentielle 'paranauter' – astronauter med handicap
Rumkonference 2022
Kom med forslag til forsøg på Andreas Mogens kommende mission
ESA generaldirektør Josef Aschbacher
I denne særlige RumSnak LIVE ser vi på UFO’er fra tre forskellige vinkler, i selskab med tre eksperter:
Episoden blev optaget foran et spillevende publikum (såvidt vi ved kun personer her fra Jorden) i Empire Bio den 16. marts 2022.
Lydkvaliteten er derfor lidt anderledes end du er vant til – men det gør ikke de tre gæster mindre spændende at lytte til 🎧😄🛸
LINKS
Der findes i Danmark over 200 universitets-uddannelser, der på den en eller anden måde handler om rummet og rumforskning.
Målet med kortlægningen – og med Partnerskabet – er at skabe med samarbejde mellem universiteterne.
I denne udgave af RumSnak taler vi med en studerende, en helt nyslået kandidat, en kandidat der har taget efteruddannelse, og en repræsentant fra Partnerskabet – om at studere rummet, om uddannelsernes samfundsmæssige perspektiv, og om målet med kortlægningen.
Det er:
Derudover er der selvfølgelig rumnyheder og bonus, nyt fra RumSnaks egen verden – og en konkurrence, hvor du kan vinde det berygtede Mars-puslespil fra vores julebonus-episode.
God fornøjelse 🚀
LINKS
NYHEDER
RUMUDDANNELSER
Det nye superteleskop, James Webb Space Telescope, blev endelig sendt afsted i december 2021, over 30 år siden projektet begyndte.
Nu er teleskopet ankommet til sin udkigspost i det såkaldte Lagrange 2-punkt ca 1,5 mio km fra Jorden, hvor det er ved at gennemgå en masse tests og justeringer, der skal gøre JWST klar til kamp.
James Webb Space Telescope skal især bruge sit kæmpespejl og sine instrumenter til at se på lys i det infrarøde spektrum, og skal blandt andet kigge laaaangt tilbage på nogle af de tidligste galakser i universets historie.
Vi har igen besøg af project scientist Klaus Pontoppidan fra Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, der fortæller om teleskopets færd fra Jorden til L2, og om de kommende måneders minutiøst planlagte forberedelser.
Og så tager vi forskud på glæderne og taler om nogle af de videnskabelige projekter, der står og tripper for at komme igang, og forhåbentlig kan begynde til sommer.
Derudover har vi selvfølgelig rumnyheder, blandt andet om SpaceX og rumorme, og så fortæller vi også om vores næste live-optagelse med publikum, den 16.3 i Empire Bio i København hvor det skal handle om UFO'er.
LINKS
JWST:
Hvis man vil afprøve forskellige hypoteser om fx sorte huller, galakser eller større dele af universet, kan det være en stor hjælp at bruge computersimulationer til at udforske mulige udviklinger.
Det er i hvert fald svært at lave en masse parallelle universer for at se om ens forskellige teorier holder stik – og så er simulationer mange gange den næstbedste løsning.
Igennem årene er simulationerne selvfølgelig blevet voldsomt meget mere avancerede. De kan udnytte den kolossale udvikling i regnekraft, især når man tager supercomputere i brug, og samtidig er der sket store fremskridt med programmering – og jo også i vores viden om universet.
Man kan lave simulationer af titusindvis af galakser, eller man kan vælge et mindre område og så få flere detaljer med.
Martin Sparre, der er postdoc ved universitetet i Potsdam bruger netop store computersimulationer i sin forskning, der især handler om galaksers udvikling, hvor han specielt har fokus på de såkaldte 'goplegalakser'.
Inden interviewet med Martin Sparre fortæller vi blandt andet om kampen mod rumskrot, nye objekter i universet og lidt nyt fra RumSnaks egen verden!
LINKS
Vi er nået til årets bonusepisode af RumSnak – og den skal handle om Mars.
Men som altid i bonusepisoderne skal det ikke “bare” handle om forskning og viden, det skal også være hyggeligt!
Derfor har vi fundet et puslespil, der forestiller Mars, og som har hele 1000 brikker som vi forsøger at nå at lægge i løbet af episoden.
Heldigvis er vi ikke alene om det – vi får hjælp i studiet af Jens Frydenvang og Morten Bo Madsen, der i hvert fald er eksperter i Mars. Om de så også er eksperter i at lægge puslespil, det vil tiden vise…
LINKS
Jens og Morten var begge med i RumSnak ep 10, der sæføli også handlede om Mars
DTU Spaces fine rumsite har naturligvis også masser af Mars-fakta
NASA giver den fuld gas med masser af baggrund og aktuelle nyheder om Mars og Mars-missioner
Se hvad der foregår på Mars LIGE NU
Mastcam Z – masser af nye billeder fra Mars
I denne episode skal vi på besøg på European Space Agency’s Business Incubation Centre her i Danmark – eller ESA BIC DK, som vi siger for nemheds skyld.
ESA BIC Denmark er et center for rumbaseret iværksætteri og innovation, som både hjælper helt nye iværksættere og firmaer op til 5 år, som gerne vil udforske mulighederne i de kommercielle aspekter af rumbranchen.
Vi har talt med leder Sune Nordentoft Lauritsen fra centret, og skal også møde Morten Fjord Pedersen og Malthe Dahl Jensen fra den lille startup ClearSky Vision, der er en del af det aktuelle udviklingsoforløb på BIC.
Derudover har vi som sædvanlig masser af rumnyheder og en enkelt bonus – og så stiller Tina og Anders denne gang "lytterspørgsmål" til hinanden...
God fornøjelse 🚀
LINKS
NASA har skudt DART-missionen afsted
Rystede teknikere lige James Webb teleskopet i stykker?
Rusland nedskyder gammelt rumfartøj – med nær-katastrofe til følge
Kolossale mængder af rumskrot – og der kommer stadig mere til
SpinLaunch – og video fra deres testlaunch
ESA BIC DK
ClearSky Vision laver skyfri satellitbilleder
Monty Pythons "Galaxy Song"
I denne særlige live-udgave af RumSnak ser vi nærmere på liv – og ikke mindst på om der kan være liv andre steder i universet.
Vi bor på en lille klode, der kredser omkring en forholdsvis lille stjerne i et ikke særligt bemærkelsesværdigt sted i Mælkevejen. Ikke desto mindre er livet (formodentlig) opstået her på vores uanselige blå klode, hvor det har udviklet sig gennem de seneste knap 4 milliarder år.
Men er Jorden det eneste sted, hvor livet har udviklet sig, eller vrimler det med liv derude? Og hvad vil det betyde for os og vores selvforståelse, hvis vi en dag opdager fremmed liv i universet?
Det er altså et par af de store spørgsmål som vi tackler i denne live-udgave.
Vi har hele tre gæster med, og de kommer med hver deres vinkel på emnet - Er vi alene i universet?
Først skal vi tale med Minik Thorleif Rosing, som er professor på Københavns Universitet, og har fundet de ældste spor efter liv her på Jorden.
Derefter skal vi møde Lars Buchhave som er professor på DTU Space på banen og bringer os ud i rummet i jagten på exoplaneter.
Og til slut kigger vi på nogle af de mange idéer om ufoer og aliens som vi mennesker har haft gennem tiden sammen med Mikael Rothstein, som er lektor på Syddansk Universitet.
Altsammen i Empire Bio i København, hvor vi har selskab af et veloplagt publikum.
God fornøjelse 🚀 👽 🎤
LINKS
Minik Rosing
Lars Buchhave
Mikael Rothstein
Tidligere RumSnak om exoplaneter og liv
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

28 Listeners

27 Listeners

12 Listeners

32 Listeners

99 Listeners

10 Listeners

8 Listeners

7 Listeners

17 Listeners

13 Listeners

3 Listeners

24 Listeners

8 Listeners

8 Listeners

8 Listeners