RumSnak

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum.

Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova.

Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer:

Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet.

NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel...

God fornøjelse! 🌟🚀

PS. Vi afslører også en lille bonus her i podcastfeedet til sidst i episoden!

LINKS

Om Tycho Brahe

Hvad er supernovaer?

Wikipedia på engelsk om supernova-observationer

Røntgenstråling og -teleskoper

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen.

Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring.

Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave.

Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft.

Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet.

Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER

DART-missionen var en endnu større succes end man troede

Test-model af Ariane 6 står på rampen (men skal først fyres af næste vinter)

Hør også vores Force-besøg i RumSnak ep 22

Vi krydser fingre for opsendelse af SLS og Artemis-1 den 14. november 🤞

Tunge grundstoffer i exoplaneters atmosfære

Syv tons skrot på Mars

BONUS

Lyden af Jordens magnetfelt

Verdens største digitalkamera

Sådan farvelægges de vilde billeder fra universet

Et helt univers i Minecraft

ESA-shopping i Rom

RumSnak LIVE om Tycho Brahe og supernovaer – kom og vær med i Rundetårn

EMNE

Iris Fernandes

Iris og Klaus Mosegaards artikel om bedre Månekort

NASAs topografiske Månekort

NASAs Lunar Reconnaissance Orbiter

Overfladekort fra Solsystemet

Exoplaneters overflader

ESAs GENESIS-projekt, som kan give præcise højdemålinger fra Jorden

Den 4. oktober fejrede RumSnak både 65-året for opsendelsen af Sputnik 1 og 2022-udgaven af den globale Space Week-festival.

Vi gjorde de to begivenheder til en slags anledning til at tage temperaturen på den danske rumbranche 2022.

RumSnak er jo et projekt som forsøger at omfavne hele RumDanmark. Vores tagline lyder jo noget i retning af, at vi er “...en podcast om rumnationen Danmark, og ser på de danske rumaktiviteter indenfor både forskning og forretning.”

Hertil kan vi så nemt tilføje teknologi, så det hedder “...inden for både forskning, teknologi og forretning…” – for rumbranchen i dag er afgjort en kombination af alle tre områder.

Derfor har vi også delt vores uofficielle status op i tre dele, med tre gæster til at fortælle mere om hhv. videnskaben, teknologien og den benhårde business i Rumnationen Danmark.

De tre gæster er Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, Henning Skriver fra DTU Space, og Richard B. Larsen fra Dansk Industri.

Optagelsen skulle have været transmitteret live på YouTube, men på grund af tekniske problemer endte med "kun" at blive optaget til podcasten.

Det var selvfølgelig ærgerligt ikke at have folk til at se med på de ægte levende billeder, men vi håber at det også bliver spændende "bare" at lytte til 🚀

LINKS

Se "LIVE" video fra vores optagelse – med alt det praktisk bag kulissen 😄

Videnskab: Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet

Teknik/teknologi: Henning Skriver, DTU Space

Samfund/business: Richard B. Larsen, Dansk Industri

Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd.

Astronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage.

Nu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile.

Vi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul.

LINKS

NYHEDER

NASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt!

Læs mere om DART-missionen

Opfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse

Artemis-1 udskydes på ubestemt tid

LEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest

Twitter-tråden om navngivning af Uranus-mission

SORTE HULLER

NBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul

RumSnak ep 3 om sorte huller

RumSnak ep 43 om sorte huller i pardans

"Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen," siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.

Rovsing leverer testudstyr til den aktuelle Artemis-mission, nærmere bestemt til det såkaldte European Service Module (ESM), som skal sørge for helt nødvendige forsyninger til rumkapslen – strøm, ilt, fremdrift og så videre.

Det er altså ikke udstyr som skal med i rummet, men helt nødvendigt grej til at teste det som skal.

Udover at fortælle om testprocedurerne løfter Hjalti også sløret for hvor komplekst og nogle gange bureaukratisk og tidskrævende det kan være, at arbejde som en del af sådan et stort projekt.

I nyhederne fortæller vi blandt andet om gamle galakser og bæredygtighed i rumbranchen – og om et tosset feriecenter i Dubai – og så ser vi på om rumraketten i Tintin-albummene egentlig er helt realistisk?

HUSK også, at der stadig er mulighed for at hjælpe os med at give din mening til kende i vores spørgeskema-undersøgelse (link nedenfor).

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER

Farvel, Frank Drake

Drakes Equation

Starlink får (forhåbentlig) ikke brug for alle 40.000 satellitter

Hvad er et 'launch window' egentlig?

Cosmic Dawn-artikel om "for store" gamle galakser

Skotsk bæredygtighed i rumbranchen

Moon Resort i Dubai

👉 Vær med i vores lytterundersøgelse!

TEST-UDSTYR

Rovsing

European Service Module

Orion Service Module kit

Artemis-missionen

I denne udgave af RumSnak ser vi nærmere på gammaglimt og radioglimt, nogle af de mest voldsomme energiudladninger vi kender i Universet.

Begge fænomener er faktisk relativt nye for forskerne. Gamma Ray Bursts (GRB) blev første gang observeret i 60'erne, da man ledte efter afslørende tegn på sovjetiske atomprøvesprængninger, mens Fast Radio Bursts (FRB) først blev registreret i 2007.

Man er sådan nogenlunde sikker på at GRB'erne stammer fra kollapsende kæmpestjerner og neutronstjerne der smadrer ind i hinanden, mens de hurtige radioglimt, FRB'erne, stadig er mere mystiske.

Det fortæller post.doc Kasper Heintz fra Cosmic Dawn Center på NBI.

Udover glimtene fortæller vi også om både NASA-raketter og gær(!) i de korte nyheder.

God fornøjelse 🚀

PS. Du må meget gerne hjælpe os med at give feedback i vores spørgeskema-undersøgelse her i september. På forhånd mange tak!

LINKS

NYHEDER:

Tre-stjernesystem

Kinesisk rumgær

Jupiterbilleder fra James Webb

Ilt-produktion på Mars

Derfor måtte man udskyde opsendelsen – problemer med det kolde brændstof

Om SLS/Artemis i Economist-podcast

Kritik af gamle raketter i SLS

ESA solar power-studie

GAMMAGLIMT OG RADIOGLIMT:

Kasper Heintz, Cosmic Dawn Center

God baggrund om gammaglimt hos Wikipedia

Og ditto om Fast Radio Bursts

Universet udvider sig – og det udvider sig faktisk hurtigere og hurtigere. Det burde det egentlig ikke gøre, hvis vi bare ser på hvor meget stof vi umiddelbart kan se, og den tyngdekraft som "trækker alting sammen."

I stedet er der faktisk ‌et eller andet som skubber til selve rummet, og udvider det – og det "et eller andet" har vi døbt 'mørk energi'.

Vi ved stadig ikke særlig meget om hvad mørk energi er, ligesom vi heller ikke er helt sikre på hvad mørkt stof er – selvom vi nok dér er nærmere en forklaring.

En ny ESA-mission ved navn Euclid skal nu forsøge at lave observationer, der kan gøre os klogere på universets struktur og udvidelse, og dermed give nye puslespilsbrikker til svaret på den mørke energis gåde.

Vi har besøg i studiet af Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, som er den danske repræsentant i ESA-samarbejdet bag Euclid.

Udover mørk energi er der som altid korte rumnyheder – denne gang blandt andet om Betelgeuse og den kommende Artemis-mission – og introduktion til fænomenet mørk energi.

God fornøjelse 🚀

LINKS

NYHEDER:

Artemis 1 er planlagt til 29. august. Foreløbig er det go for launch

Bio-eksperimenter på Artemis udforsker strålingen i rummet – både med gærceller og med to mannequiner

USAs offentlige støtte til Starlink er trukket tilbage

Naturvidenskaben genfortalt – fantastisk videnskabsjournalistik, også om mørk energi og universets endeligt

Videnskab.dk om Andreas Mogensens kommende mission

Og vi linker også skamløst til Tinas nye bog om Mars 😄

MØRK ENERGI:

God introduktion til mørk energi på dansk

ESAs Euclid-sider

Allan Hornstrup, Afdelingsleder for Astrofysik og atmosfærefysik på Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space

Det er ikke mange år siden vi teknologisk var helt ude af stand til at observere exoplaneter – planeter om fremmede stjerner. Men i takt med at vores instrumenter og analysemetoder er blevet bedre har vi efterhånden katalogiseret oppe omkring 5000 af slagsen.

Nogle af dem er jordlignende klippeplaneter, andre er dem vi kalder Hot Jupiters – varme gaskæmper. Der vil næppe nogensinde kunne eksistere liv på den slags planeter, men ikke desto mindre kan de lære os en masse om planetdannelse og andre solsystemer.

Og nu er vores instrumenter og metoder blevet så gode, at vi ikke bare kan opdage exoplaneterne, vi kan også "zoome så meget ind" at vi kan analysere deres atmosfære, og dét kan blive en kilde til endnu mere viden om vores fjerne fætre.

I denne RumSnak taler vi med Alexander Rathcke, der inden sommer forsvarede sin PhD på DTU Space, hvor han har arbejdet med de store, varme Jupiter-lignende exoplaneter.

Velkommen til RumSnak sæson 7 🚀

LINKS

Nye billeder fra JWST

Kina-raket ramler ned over Borneo

Trækker Rusland sig ud af Den Internationale Rumstation?

Alexander Rathcke

Alexanders artikel om WASP 79b

RumSnak ep 8 om exoplaneter

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang runder sæson 6 af med manér!

RumQuizzen består af tre runder med 5 spørgsmål, som man kan svare på derhjemme. Spørgsmålene tager udgangspunkt i denne sæson af RumSnak, og der vil både være rum-spørgsmål og spørgsmål om selve podcasten og redaktionen.

Det kommer til at foregå på den måde, at vi læser spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder. De fleste er multiple choice med 3 svarmuligheder, men der er enkelte variationer.

Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et svarark der er særligt lavet til quizzen inde på rumsnak.dk.

Efter de tre spørgerunder har vi en lille pause, og så læser vi alle de rigtige svar op – og genopfrisker lidt af baggrunden. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at kigge tilbage i podcastfeedet eller begynde at søge på nettet.

Vi håber at rigtig mange af jer vil gætte med 😉

RumSnak vender tilbage i Sæson 7 til august.

Hav en rigtig god sommer til vi høres ved igen 😎

Link

Solen er vores nærmeste stjerne, og kilden til livet på Jorden. Men selvom Solen i kosmisk forstand ligger lige rundt om hjørnet, gemmer den stadigvæk på mange mysterier, som nye rummissioner skal prøve at hjælpe os med at løse.

I denne RumSnak LIVE skal vi tale om hvad vi ved om Solen, hvordan vi kan blive klogere på den, og på hvordan man designer missioner til Solen og tager højde for den ekstreme varme man møder, og så kigger vi tilbage på vores forståelse af Solen gennem tiden.

Kom med til liveoptagelse under stjernerne i planetariet på Steno Museet, hvor vi får besøg af tre spændende gæster som giver hver deres indblik i Solen, med udgangspunkt i forskning, teknologi og videnskabshistorie:

God fornøjelse 🚀

LINKS

God baggrunds-artikel om Solen

Sol-fakta og masser af billeder hos NASA

Parker Solar Probe

Solar Orbiter

Gunver Lystbæk Vestergaard

Christoffer Karoff

Mads Fredslund Andersen