RumSnak

Hvordan begyndte det hele?

Det er et spørgsmål som vi mennesker har undret os over i årtusinder. I denne RumSnak LIVE ser vi på, hvordan vores forestilling om universet og livets begyndelse har ændret sig fra mytiske fortællinger til de videnskabelige teorier vi har i dag.

Vi ser nærmere på big bang-teorien og på hvordan forskningen mener at universet begyndte. Vi udforsker menneskets mange skabelsesmyter og spørger om de faktisk forsøger at forklare alting tilblivelse. Og endelig skal vi høre om teorierne om det biologiske livs begyndelse her på jorden. Til slut vender vi blikket mod stjernerne og spørger, om livet kunne begynde – eller allerede findes – andre steder i universet?

Vi har hele tre gæster med i auditorie O-100 på Syddansk Universet, foran et levende publikum:

Sofie Marie Koksbang har en ph.d. i fysik fra Aarhus universitet og arbejder i dag som forsker på CP3-Origins (center for kosmologi og partikelfysikfænomenologi) på Syddansk universitet.

Mikael Rothstein er lektor i religionshistorie ved Syddansk Universitet og har gennem sin karriere beskæftiget sig med både skabelsesberetninger, oprindelige religioner, nyreligiøse bevægelser og UFO’er.

Kai Finster er astrobiolog på Aarhus Universitet, hvor han arbejder med at forstå, hvordan liv kan opstå og trives på andre planeter.

LINKS

Sofia Marie Koksbang, SDU

Sofie er netop blevet udnævnt som Villum Young Investigator

Mikael Rothstein, SDU

Mikael fortalte om UFO'er i vores episode om liv andre steder i universet

Kai Finster, Aarhus Universitet

Kai fortalte meget mere om astrobiologi i RumSnak ep 27

Vi ser nærmere på de såkaldte starburst galakser, hvor der bliver skabt op til hundrede gange flere nye stjerner end i en gennemsnitlig galakse.

Aktuelt mener man, at den voldsomme stjerneskabelse er en særlig fase i galaksers udvikling – nærmest en slags teenage-alder med kolossal aktivitet og masser af vækst.

For at forstå mere om disse starburst-galakser har vi taget en snak med Bitten Gullberg fra DTU Space. Hun vendte i 2021 tilbage til Danmark efter en række år i udlandet, og har netop modtaget et legat som Villum Young Investigator til at fortsætte sin forskning i starburst galakser, stjernefabrikker eller submillimeter-galakser som man også kalder dem, fordi man observerer dem med teleskoper der kan se i submillimeter spektrummet.

Hør mere i denne episode af RumSnak, hvor vi også vender et par mindre heldige raketopsendelser, en dristig (eller tosset) drøm om datacentre på Månen og Tinas evne til at lave raketlyde 🚀

God fornøjelse!

LINKS

JAXA må sprænge en raket i luften kort efter opsendelse (se også video på YouTube)

Amerikansk firma vil lave datacentre på Månen

BONUS: Hvor meget larmer raketter?

Wikipedia har fin intro til starburst galakser (på engelsk)

Bitten Gullberg, DTU Space – fortæller selv her om sit arbejde til Kvinder i Fysik

I denne episode af RumSnak lægger vi hovedet tilbage, løfter blikket og kigger ud på stjernerne – det skal nemlig handle om stjernebilleder.

Men det er altså ikke fordi vi pludselig er blevet en astrologi-podcast! Det handler meget mere bogstaveligt om at tage billeder af stjerner, eller astrofotos, som vi også kalder det.

RumSnak har været på tur nede på Falster en mørk aften for at møde Jakob Andersen fra Clearsky Astrofoto og høre meget mere om hvad der skal til for at lave et godt billede af stjernehimmelen.

I rumnyhederne fortæller vi blandt andet om kilonovaer og nyt fra Parker Solar Probe.

LINKS

Jakobs firma Clearsky Astrofoto

Om Jakob

Mere om Jakobs udstyr og processen med billederne

PhotoPills-appen til at planlægge sin astrofoto-lokation

Der findes mange startrackere – vi linker til test af en god håndfuld her

📷 Og så kan du her se billederne fra de steder vi besøgte på Falster – som Jakob altså var ude at tage ved en senere lejlighed

NYHEDER

Der er færre klumper i Universet end vi troede?

Nanoflares – opdaget af Parker Solar Probe

Blue Origin's Alchemist-projekt – solceller af Måneregolith

Da Orion-kapslen som en del af Artemis 1-missionen i slutningen af 2022 tog en tur rundt om Månen, var fartøjet ubemandet. Og så dog alligevel ikke helt...for med ombord var også to LEGO minifigurer fra undervisnings-serien Build to Launch.

I denne episode af RumSnak besøger vi LEGO for at møde model design manager Pelle Normann Brix, der fortæller meget mere om de to minifigurer, om Build to Launch og om flere af firmaets rum-relaterede undervisnings-aktiviteter.

Tina bliver også udfordret til at bygge og programmere et lille køretøj, som kan transportere en raket fra garagen ud til affyringsrampen 🚀

Lyt med, når RumSnak tager på tur til LEGO Campus i Billund.

👉 PS. Denne gang kan det måske være en god idé at lytte episoden HELT til slut!

LINKS

NYHEDER:

Kvadratkilometer-stort radioteleskop på vej

LEGO:

[Pressemeddelelse om minifigurernes Artemis-tur](https://www.lego.com/en-us/aboutus/news/2021/november/minifigures-launch-into-space

LEGO Learning System

Da RumSnak byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation over hele TO bonus-episoder – episode 18 og episode 19

Den sidste regulære episode af RumSnak var helt tilbage den 31. oktober sidste år – og det er længe siden! Men det er jo ikke fordi vi bare har holdt fri: Vi sendte en live-episode fra Rundetårn den 14. november, og så udgav vi jo også en hel ekstra serie på 5 episoder om Tycho Brahe og hans liv og arbejde.

Men uanset at vi altså har lavet en masse RumSnak, så er det længe siden vi har haft en klassisk nyhedsblok, og der er virkelig sket en hel del siden starten af november sidste år.

Så derfor har vi valgt at tyvstarte lidt på sæson 8 med den her bonus-episode, hvor vi “bare” ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.

Derfor tyvstarter vi sæson 8 med en bonus-episode, hvor vi ser tilbage på et par håndfulde af de vigtigste, særeste, mest interessante eller mest overraskende rumnyheder fra de sidste 2-3 måneders tid.

Og det skal handle om alt fra rum-mannequiner over Galileo-satellitter til asteroide-nedslag.

Velkommen tilbage og god fornøjelse! 🚀

PS. HUSK at vi optager vores første live-podcast i 2023 torsdag den 16. marts på SDU i Odense. Læs mere og køb billetter her 🎙️

LINKS

Artemis 1 blev endelig en succes

Kina vil også være med

Rum-mannequiner vel hjemme igen

Kinesiske sex-aber

Britisk parastronaut

Svenske opsendelser fra polarcirklen

Engelsk raketfiasko

Perseverance sample tube

Mere om Perseverance-samples

Andreas' ti forsøg på ISS

BONUS

ESAs 2023-planer

Flere coole rumting i '23

Kevin Kelleys 12 antagelser om liv i Universet

Asteroid Impact Simulator 🔥

Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til redaktionen, så kan du skrive på vores sociale medier eller sende en mail til [email protected]

Da Tycho Brahe efterhånden blev mere og mere etableret som en af Danmarks fremmeste naturvidenskabelige personligheder tiltrak han sig også masser af yngre astronomer og matematikere.

Men Tycho Brahes indflydelse var ikke begrænset til de danske elever og ansatte der hjalp ham med observationerne på Stjerneborg. Den danske astronom var også blevet lidt af et navn også uden for Danmarks grænser, og han tiltrak mange udenlandske astronomer eller astronomer in spe.

Senere blev han også en stor indflydelse på en anden af dansk astronomis superstjerner, nemlig Ole Rømer.

Imidlertid må vi også notere os, at Tycho selv jo aldrig blev klar over at hans 'nye stjerne' i virkeligheden var en supernova – den viden kom nemlig først langt senere, med nye instrumenter og bedre data, og en ny erkendelse af vores univers.

Det fortæller museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum og lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet i denne femte og sidste episode af RumSnak Special om Tycho Brahe.

LINKS

Kroppedal Museum

Longomontanus

Ole Rømer

Dansk astronomi efter Tycho Brahe – artikel af Erik Høg (pdf)

Supernovaer – hos lex.dk

Den tunge Wikipedia-artikel om supernovaer, på engelsk

I denne episode af RumSnak Special ser vi nærmere på astronomiens kosmologiske verdensbilleder gennem tiden, fra myternes skabelsesberetninger til rumteleskopernes minutiøse kortlægning af vores univers.

I midten af 1500-tallet, få år før Tycho Brahes fødsel, omkalfatrede Kopernikus universet som man forstod det dengang, ved at sætte Solen i stedet for Jorden i centrum for vores verden.

Tycho Brahe var dog ikke sådan lige at overbevise. Han udlagde sit eget verdensbillede i det såkaldte tychoniske system og brugte sine egne observationer til at forklare det – omend han nok var mindst lige så påvirket af samtidens religiøse dogmer som af sine egne data.

Vi har talt med professor emeritus og videnskabshistoriker Helge Kragh fra Københavns Universitet og med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet.

LINKS

Lex: Verdensbillede

Fra videnskab.dk – spørgsmål om vores kosmos, som vi stadig mangler svar på

Tycho Brahe var i sine observationer naturligvis begrænset af sine instrumenters relativt lave nøjagtighed i slutningen af 1500-tallet. Men han formåede alligevel at samle vældig imponerende data – ikke mindst pga. sin omhyggelighed og sin vedholdenhed.

Vi er taget over på Hven for at besøge hans observatorie og få en fornemmelse af omgivelserne hvor han arbejdede – og så skal vi også dykke ned i hvordan Tycho Brahe arbejdede.

Han betragtes nemlig som en af grundlæggerne af den observerende astronomi, og gjorde store landvindinger når det handler om at skabe kolossale mængder af stadigt mere præcise data om stjerner og andre himmellegemer.

Udover besøget her på Hven, hvor museumsguide Rasmus Trappe viser rundt, så har vi også talt med professor emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Instituttet, der nok godt kan kaldes astrometriens grand old man.

LINKS

Tycho Brahe-museet på Hven

Erik Høg-artikel om Tychos instrumenter og observationer

Erik Høg-artikel om astrometriens udvikling

Hipparcos-satellitten

Gaia – det hidtil mest præcise og omfattende astrometriske instrument

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe fra godset Herrevad i Skåne, hvad der tilsyneladende var en ny, kraftigt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia.

“Det største under der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse,” som han siden skrev i sin bog om observationen.

I dag ved vi, at Tycho Brahes Stella Nova, den Nye Stjerne, ikke var en ny stjerne, men en supernova, en gammel stjerne som eksploderer i en kolossal udladning af stof og energi.

I denne episode af RumSnak Special om Tycho Brahe ser vi på selve den opdagelse som vi fejrer med serien – altså observationen af Stella Nova i november 1572.

Det gør vi i selskab med lektor og bibliotekschef Bertil Dorch fra Syddansk Universitet, og med Peter Zeeberg fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

De har begge to været involveret i udgivelsen af den spritnye danske oversættelse af Tycho Brahes værk "De Nova Stella", der blandt meget andet selvfølgelig også handler om den "nye stjerne".

LINKS

En scanning af Tycho Brahes oprindelige udgave af De Nova Stella (1573) kan downloades fra Syddansk Universitet

Den nye danske oversættelse af Tychos værk

Hvad er en supernova?

Hør også RumSnak ep 64, hvor vi blandt andet taler om supernovaer og observationer af dem

I denne serie fra RumSnak Special fortæller vi i fem episoder om Tycho Brahes liv og videnskabelige arbejde, i anledning af 450-året for hans opdagelse af Stella Nova – den nye stjerne, der viste sig at være en supernova.

Thyge Ottesen Brahe, manden som vi bedst kender som Tycho Brahe blev født den 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne. Tycho var en adelsmand, som dog primært huskes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Han døde den 24. oktober 1601 i Prag.

Vi har talt med seniorforsker Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, som kan hjælpe os med at forstå Tycho Brahe og hans samtid – og så har vi været en tur på Hven sammen med museumsguide Rasmus Trappe for at se Uranienborg og Stjerneborg, hvor Tycho boede og arbejdede i næsten 20 år.

LINKS

Om Tycho Brahe og hans liv

Uranienborg på Hven

Tycho Brahe-museet på Hven