Science Stories

Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter.

Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem.

En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst

i 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius. Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994 2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR P1.

Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver, som blev optaget i 2020.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories

Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Fra 1994 til 2020 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.

Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.

Podcasten som blev optaget i 2020 er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver. Bengt Holst gik på pension kort tid efter udsendelsesserien blev optaget.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt.

Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.

Som bidrag til debatten om de flyvende tallerkener, som vi har haft en del af på det seneste, vil vi pege på denne podcast, som er en af de mest lyttede podcast fra Science Stories.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.

I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet.

Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.

(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)

Lige som vi troede at flyvende tallerkener for længst var gået af mode, så er de tilbage i medierne i nye mere moderne og strømlinede versioner. Amerikanerne holder høringer i kongressen om UFO spørgsmålet, men selv om der ikke er noget opsigtsvækkende at rapportere, skriver alle om det.

I Danmark har UFO interesserede holdt ud i mere end 60 år, og man har en fantastisk samling af UFO rapporter, der dog ikke tyder på et eneste besøg fra det ydre rum, men snarere grundig research, der afviser overnaturlige fænomener.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med mag.art. og ph.d. i religionshistorie Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved Syddansk Universitet, og prøver at forstå, hvad der er med disse tallerkener og hvad de er tegn på i samfundet.

Foto kredit: Jens Degett.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.

I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet.

Foto kredit: Niels Bohr Institutet.

Diabetes is about hormonal regulation of metabolism in the body. Apart from insulin there are many hormones, organs and receptors involved, but even if it is complicated to understand, it does not mean we should not talk about it or ask questions.

In connection with the commemoration of the discovery of insulin 101 years ago, Science Journalist Jens Degett interviewed one of the most experienced diabetes researchers in the world, Professor Sir Stephen O’Rahilly from Cambridge University.

The interview was recorded after an “August Krogh on Tour” lecture at the August Krogh Institute in Copenhagen.

I tråd med de seneste dages debat om DRs opbakning til konspirationsteoretikere og vidensfornægtere i programmet "Ellen Imellem" fandt vi det passende med denne podcast om, hvor svært det kan være at acceptere dokumenteret viden.

Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig.

Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.

Per Malmros har skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen "Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø" fra Roskilde Universitets Forlag.

Foto kredit: Jens Degett.

Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.

I 2019 startede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien et samarbejde om at kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer.

Anne Niluka Iversen fra Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi.

Photo Credit: Københavns Universitet

Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.

Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.

Foto kredit: Københavns Universitet