Science Stories

This is a story about trust and openness and what the Chinese think about Western culture. Why the Physicist Niels Bohr's letter to the UN from 1950 is still an important message for humanity.

The podcast was recorded during the 4th in the series of Open World Conferences organized by the University of Copenhagen. This one was to commemorate the 100 year's anniversary since Niels Bohr was awarded the Nobel Prize in Physics.

The theme of both the podcast and the conference was the pledge of "openness as a primary condition for the progress and protection of civilization" that Niels Bohr made.

Science Journalist Jens Degett interviewed Professor Tong Zhao, visiting research scholar from Princeton University, during the reception in the Black Diamond in Copenhagen.

Hvorfor er det så svært at styre sin vægt? Det er et fundamentalt spørgsmål, som mange mennesker har inde på livet.

Det burde være såre enkelt at spise mere eller mindre end man forbrænder. Men så simpelt er det på ingen måde i følge Professer Thorkild I.A. Sørensen, fra Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, som en meget kold og forblæst novemberdag bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Entanglement is here to stay. The Nobel Prize in Physics 2022, shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.

Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.

Mars Perseverance roveren kører rundt med en maskine, som kan trække ilt ud af atmosfæren på Mars. Iltaskinen MOXIE har indtil videre kun produseret en lille smule ilt, men eksperimentet har været vellykket og måske allerede inden for det næste årti vil man sende en iltfabrik til Mars, som kan producere de 25 tons ilt som er nødvendig for at sende en masmission tilbage fra den røde planet til Jorden. Det er også muligt at producere ilt til almindelig ånding. Hør Harald Okkels fortælle om hvordan han blev involveret i at producere ilt på andre planeter.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer MOXIE forskeren Harald Okkels fra DTU Energy.

Det er 25 år siden Danmark sidst fik en Nobelpris. Denne gang er det Professor Morten Meldal fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, der skal til Stockholm og modtage den største og mest prestigefulde pris der gives. Nobelprisen i kemi deles i år mellem Morten Meldal, Carolyn R. Bertozzi og K. Barry Sharpless for opdagelsen af Klik-kemi og bioorthogonal kemi.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories stiller spørgsmål om den nye type kemiske reaktioner, der i løbet af de sidste 20 år er blevet vidt udbredt i både forskning og industri. Morten Meldal forklarer baggrunden for sin forskning, der førte til de spændende resultater, og undervejs fortæller han om sin vision om undervisning i kemi for de yngste, og om forholdende for forskning, og hvad der kan gøres for at styrke dansk forskning.

Foto kredit: Jens Degett.

Med marsroveren Perseverance og den lille helikopter Ingenuity lærer marsforskerne nyt om Mars hver eneste dag. Der indsamles prøver og registreres vind, vejr og marsskælv. Geologien på Mars kortlægges i et stort område, og forskellige kratere udforskes ved hjælp af roveren.

Det viser sig at selv om Mars ikke har noget særligt kraftigt magnetfelt, så har planeten en flydende kerne, som godt kan få det hele til at ryste en gang imellem.

Planetforsker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett fra Scence Stories.

Da Science Stories i foråret mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.

Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Kunstig intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl.

Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen, vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI.

Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af

supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel.

Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne.

Foto kredit: Anders Kjærulff

Selv om vi gør rigtigt meget for klimaet og miljøet, så er det værd at huske på at den globale økonomiske udvikling ikke foregår i små bobler, men verden er forbundet, og udvikling i fattige lande også har stor betydning for både økonomi, udvikling, klima og miljø i et veludviklet land som Danmark.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med professor Finn Tarp fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet om forskning i udvikling og om det er mest er moralske eller et økonomisk grunde til at vi bør hjælpe de fattigste lande med at løse deres udviklingsproblemer. Finn Tarp er tidligere direktør for FN's Globale Institut for udviklingsøkonomi UNU-WIDER i Helsinki.

Foto kredit: Jens Degett

Professor Frederik Stjernfelt fra Ålborg Universitet modtog for nylig Carlsbergfondets forskningspris. Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med ham om hans forskning i semiotik, der handler om hvordan man laver tegn og tyder dem, og dermed opnår en dybere forståelse af tegnets betydning. Frederik Stjernfelt har også skrevet bøger om konflikten på Balkan og moderne begreber som woke og trykkefriheden, som Struense indførte i 1700 tallet og hvad det har betydet for vores demokrati.

Foto kredit: Morten Holtum (2018).