Science Stories

Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.

I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.

Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.

Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.

Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Vi hører ofte om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden.

Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning. En af de virksomheder er Space Composite Structures Denmark, der med sine med 8 medarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composite Structures Denmark.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I 2021 mens COVID pandeminen hærgede sad vi med masker og lange mikrofonledninger og optog denne podcast om behovet for en mere præcis dansk tid, som i Danmark kan bruge som fælles reference.

Nu er tiden kommet dertil at Danmark har fået sin egen tid, og derfor fandt vi det passende at sende denne podcast om, hvorfor præcis tid er så vigtig.

Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som reference, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid er blevet vigtig infrastruktur.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence.

Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.

foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Alle kender til matematik i skolen, hvor vi skal lære matematiske grundprincipper, som blev opdaget og beskrevet for mere end 2000 år siden. Men hvad er det for matematik, som forskerne arbejder med i dag?

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Nathalie Wahl fra Center for Geometry and Topology (GeoTop) på Københavns Universitet om matematisk virkelighed, sprog, behårede bolde og baderinge.

Foto kredit: Jens Degett

Matematisk virkelighed, behårede bolde og baderinge by Science Stories is licensed under a Creative Commons License.

With new astronomical instruments and new knowledge of fundamental physics our understanding of the universe is developing fast. The new understanding of the universe from its Dark Ages, after the Big Bang, to the current acceleration with planets, stars, galaxies and life raises a lot of questions.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett interviews Associate Professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.

The podcast is part of our project "Danish Space Research" supported by Otto Mønsteds Foundation and Thomas B. Thriges Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Det tog mere end 50 år fra Einstein offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om at forstå sorte huller fra et kvantemekanisk såvel som et relativitetststeoretisk synspunkt.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS

Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet leder et internationalt forskningsprojekt der arbejder med at udvikle metoder til at spore liv i rummet og på andre planeter end jorden. Med nye teleskoper og instrumenter er der store forventninger til at finde spor efter fremmede livsformer. Efter at vi har opdaget tusindvis af exoplaneter ved vi, at der er mange planeter, som ligger inden for den bebolige zone i forhold til derses stjerne. Men hvad er det man leder efter? Kan vi overhovedet definere liv, og hvordan leder man? Der er en masse nye redskaber og teknikker i brug, men hvor forventer forskerne at se de første eksempler på fremmede livsformer.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories interviewer Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960.

Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.

Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.

Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Denne tredje podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.