Science Stories

Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Næste podcasts i serien:

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fem podcast som blev optaget foråret 2020. Vi følger op med en spritny podcast som gennemgår hvad vi har lært om virus gennem de seneste år og hvad man kan forvente fremover.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med anden udgave af hans bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Mindst fem gange er er jordkloden blevet ramt af så omfattende naturkatastrofer at det meste af livet forsvandt. I øjeblikket forsvinder arter hurtigere end vi før har registreret og forskerne taler om at vi befinder os i den sjette periode med global masseuddøen.

For at forstå mekanismerne i den nuværende masseuddøen bedre prøver forskere at kigge tilbage i tidligere perioder med spor efter masseuddøen. Lektor Christian Mac Ørum Rasmussen fra GLOBE instituttet på Københavns Universitet har nyligt publiceret en artikel, som giver et mere nuanceret billede af hvad der skete i den tidligste af de store kendte masseudryddelser af arter. Ifølge Christian Mac Ørum Rasmussen tyder meget på at global opvarming generelt har spillet en rollei tidligere tiders masseuddøen af arter på Jorden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Seniorforsker Jonathan P. Merrison fra afdelingen på Fysik og Astronomi på Århus Universitet arbejder med at simulere miljøet på Mars og andre planeter. Forskere, og store som små virksomheder kommer langvejs fra for at teste om deres udstyr nu også virker i minus 60 grader Celsius eller i meget lavt lufttryk og i støvstorme med mikroskopisk fint støv?

Det er ikke bare Mars der bliver simuleret, også månen og planeter længere ude i solsystemet bliver simuleret i den avancerede trykbeholder på Århus Universitet.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Jonathan P. Merrison om hvordan man arbejder med praktisk rumforskning.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.

Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker.

Næste afgang for Andreas Mogensen mod ISS er til august.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori. Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer.

Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe, men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter.

Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Penge er ikke hvad de har været. Det er blevet en hel videnskab at forstå pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund.

Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.

Foto kredit: Henrik Prætorius

PFAS er et stigende problem i både vandmiljø og drikkevand. Der er tale om en stor gruppe stoffer som bliver brugt i mange forskellige sammenhænge. I mange år har men i Danmark og i resten af Europa været opmærksom på stofferne i vores drikkevand og i miljøet men på det seneste har man fundet ud af at PFAS stofferne er langt farligere for mennesker og miljø ind hidtil antaget. Et eksempel er at man blandt andet tilskriver PFAS som årsagen til et fald i fødselsvægten i Danmark.

En anden snigende fare i vores brug af vand er legionella bakterier, som især i sparetider, hvor man skruer ned for det varme vand, kan sprede sig i vandforsyningen. Det er især hvis man tager brusebad eller på anden måde bliver udsat for forstøvede vanddråber at legionella kan angribe lungerne og give infektionssygdom med meget stor dødelighed. I 2021 blev der registreret 39 legionella dødsfald i Danmark. Problemet kan være langt mere udbredt, da det ikke altid at legionella er mistænkt som årsag.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med professor Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i Public Health Engineering ved DTU Miljø.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I denne uge blev resultaterne af NASA's Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret som forsidehistorie i Nature. Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds. DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide.

Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden.

Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det. Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Animation af kendte asteorider, som Uffe Gråe Jørgensen omtaler i podcasten:

https://www.youtube.com/watch?v=vfvo-Ujb_qk