Science Stories

Dødeligheden af nogle af de mest farlige sygdomme som f.eks kræft i bugspytkirtlen kan reduceres ved hjælp af algoritmer.

Bioinformatiker, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Fondens center for proteinforskning ved Københavns Universitet fortæller, at under 10 % af patienter med diagnosen, er i live fem år efter diagnosen blev stillet.

Ved at se på mønstre i tidligere sygdomme fra patientjournaler kan man træne neurale netværk i at finde kombinationer af tidlige faresignaler, og så kan man udpege og behandle patienterne med risici langt tidligere. Før de viser egentlige tegn på sygdommen.

Professor Søren Brunak`s forskergruppe har gennemgået data fra 6,5 millioner danskere og sammenlignet dem med en gruppe af 3 millioner amerikanere. Han fortæller om resultaterne i en nyligt publiceret artikel i Nature Medicine til videnskabsjournalist Jens Degett.

Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.

This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.

Photo credit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I 1986 præsenterede Danmarks Radio et par døde hummere for åben skærm, og der rejste sig en stor debat om iltsvind i de danske farvande.

I dag 37 år senere er TV tilbage med billeder af ørkenlandskaber på havbunden og en klar adresse på dem som har forurenet vandet med gødning og næringsstoffer. I dag er der ikke engang døde hummere at vise frem længere – bare et dødt bund-landskab med iltsvind og ildelugt.

Men hvad er hummeren eller krebsdyr egentligt for nogle dyr og hvad kræver de af deres omgivelser.

Videnskabsjournalist Jens Degett har inviteret seniorforsker emeritus Jens Høeg fra Zoologisk Museum i København til en snak om krebsdyr. Hvad kan vi lære fra Aral søen i Rusland, og kan krebsdyrene hjælpe til med at rense vandet for næringsstoffer.

På havbunden og blandt sandskornene på stranden finder vi en rig biodiversitet af dyr, som kaldes meiofaunaen.

Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen fra Zoologisk Museum på Københavns Universitet har i næsten 50 år været blandt de ledende forskere i verden indenfor studiet af dyrene i meiofaunaen, som er defineret ud fra dyrenes størrelse på ca 0,03-0,5 millimeter. Mange af dyrene har stamfædre der rækker tilbage til før den kambriske eksplosion, og hvis man ser bort fra størrelsen så repræsenterer dyrene en fantastisk diversitet af drabelige krops former, som har de mest utrolige specialiseringer og udviklinger af lemmer og organer.

Mange af dyrene har overraskende effektive overlevelses mekanismer, som gør dem i stand til at klare sig gennem enorme temperatursvingninger fra det absolutte nulpunkt, og længere tids udtørring, radioaktiv stråling, og selvfølgelig har Reinhardt sendt nogle af sine favorit bjørnedyr ud i rummet for at se om de kunne overleve ubeskyttet i det ydre rum.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Foto kredit: Chris Heller, © Science Stories ApS

Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde.

Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS.

I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.

Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Researchers all over the world have tried for more than 25 years to make a new type of computer that can solve much more complex problems than traditional computers are capable of.

Professor Charles Marcus from the Niels Bohr Institute in Copenhagen is one of the leading researchers who have made major contributions to the development of quantum computers. He is interviewed about the state of the art of quantum computing by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.

The interview was made in connection with the first Quantum Computing Applications in Chemical and Biochemical Engineering Workshop organized by the Danish Technical University (DTU) Department of Chemical Engineering, Knowledge Hub Zealand and the American Institute of Chemical Engineers (AIChE) with more than 100 participants from around the world. The workshop was supported by the Novo Nordisk Foundation.

Da Science Stories mødte Sofie Lindskov Hansen, til en konference om kvanteteknologi fortalte hun, at hun lige havde afsluttet sin universitetsuddsdannelse, og ugen efter startede hun så i helt nyt privat firma, der arbejdede med kvanteteknologi. Vi talte med flere andre unge mennesker og fælles for dem var at de havde jobs eller jobtilbud lang tid før de var færdige - og der var masser af muligheder, som de kunne vælge og vrage mellem.

Historien er i meget stor kontrast til det indtryk man ofte får når politikere omtaler personer med en akademisk uddannelse som "fedtlag" og en belastning for samfundet. Det er også et eksempel på at der skal og bliver satset og lavet kostbare investeringer, for risikoen ved ikke at være med på de nye teknologier er måske højere end hvis man afventer og ser, hvad der sker.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Sofie Lindskov Hansen fra Kvantify.

Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først?

I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Science Stories har været til konference på DTU og talt med forskere of kokke om de nye plantebaserede fødevarer, som kan berige oplevelsen af mad, og som også kan bruges til at erstatte traditionelle fødevarer som bøf og leverpostej. Er det et spændende slaraffenland eller skal vi vente lidt med de fristende plantebøffer.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen og seniorforsker Sisse Fagt fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU om muligheder og problemer med de nye plantebaserede fødevarer.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.

Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.