Science Stories

Hvad er viden værd for samfundet? Investerer vi for lidt eller for meget i forskning, udvikling og uddannelse? Og hvad betyder de afledte effekter af ny forskning og teknologi for samfundsudviklingen?

Professor Hans Christian Kongsted fra CBS har dedikeret mange år af sit forskerliv på at studere og måle forsknings betydning for samfundet. I denne podcast bliver han interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Jens Degett.

Underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, skrev i sidste uge (11 marts, 2024) en artikel til Berlingske Tidende om hjemtag af EU midler som danske forskere har vundet i åben konkurrence. Det betyder at EU midlerne fratrækkes det samlede danske forskningsbudget. Det er vist på tide man begynder at opfatte forskning som en investering - ikke bare en udgift.

I år 2000 vedtog EU's Ministerråd en vision for fremtiden baseret på viden og uddannelse. Visionen blev støttet af økonomer i hele verden og Danmark var blandt de lande som levede op til målene. Men hvad blev der af den optimistiske vision, hvorfor er forskning ikke en del af den offentlige debat eller del af den nyligt overståede valgkamp?

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor David Budtz Petersen fra Humanomics Forsknings Centret på Ålborg Universitet. Om hvad vi kan lære af vidensøkonomien og hvordan vi kommer videre.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvorfor opfører væsker og andre materialer sig som de gør. Man skulle tro at forskerne for længst har forstået de fysiske egenskaber af de materialer vi omgiver os med, men det er langt fra tilfældet. Faktisk er det vanskeligt at forudsige selv simple væsker ud fra deres molekylers struktur.

Professor i fysik Kristine Niss fra Roskilde Universitet taler med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories om, hvordan man forsker i fysiske egenskaber og strukturer i sit eget laboratorium og med eksperimenter på de største og dyreste spallation instrumenter i verden, hvor forskerne arbejder i døgndrift for at udnytte de kostbare sekunder optimalt.

Med alle de mange kostråd som cirkulerer kan det være svært at overskue hvad der er sundt at spise. Et af de store problemer er overvægt, og det handler ikke kun om kosten men også om, hvordan og hvornår man spiser, og hvor meget motion og søvn man får.

Ernæringsforsker Sisse Fagt fra fra det nationale fødevare forskningsinstitut på DTU fortæller om de danske kostråd, og hvordan forskerne forholder sig til de nye strømninger omkring fødevareforskning.

Et af de helt store problemer er vægtkontrol, som vi tidligere vendt med professor Thorkild I.A. Sørensen og professor Jens Juul Holst.

Science Stories egen journalist har selv kastet sig ind i kampen og prøvet en af de populære livsstilsændringer, som ikke bygger på medicin. Vi lægger referencer på hjemmesiden.

Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvendige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova-eksplosioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.

I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer.

Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.

Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rum-nation. Peter Davidsen fra Space Inventors var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Peter Fortæller blandt andet den dramatiske historie om en løs skrue, han opdagede, da han var inde i raketten - og opsendelsen var et kapitel i sig selv.

Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år og fulgte nedtællingen i de sidste minutter indtil...

I sidste uge sendte vi 1. podcast om Ørsted Satellitten med med Per Lundahl Thomsen. Hør den på din foretrukne podcast kanal.

"Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Det er i disse dage 25 år siden Danmark fik sin første satellit og for alvor blev en rumnation. Per Lundahl Thomsen fra DTU SPACE var med til at bygge satellitten helt fra starten, og fortæller om hvordan forskerne fik ideen, og hvad der fik det hele til at lykkes. Her i blandt historien om et uheld, der smadrede satellitten, men også hjalp til at forbedre strukturen, så den blev langt mere driftsikker.

Videnskabsjournalist Jens Degett var også med til opsendelsen for 25 år siden og fortæller hvordan han for vild på egen hånd på Vandenberg basen i USA blandt affyringsramper med atommissiler.

I næste uge følger 2. podcast om Ørsted Satellitten med Peter Davidsen.

"Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Forskere på Panum Institutet på Københavns Universitet er får i stigende grad international opmærksomhed omkring deres resultater, som viser hvordan kontrol af bevægelse og muskler i høj grad bliver varetaget af rygmarvens neuroner. Ifølge forskningsleder Rune W. Berg skal vi i højere grad se kontrollen over vores muskelmasse som et distribueret system, hvor det lokale netværk af neuroner har en vigtig rolle. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, der interviewer

Her er link til artiklen fra Nature, som beskriver det forskerne har fundet ud af:

www.nature.com/articles/s41586-022-05293-w

Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve.

Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over.

Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde.

Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.

Mitochondria are called the powerhouse of the cells. They convert nutrients into energy, and they may hold the key to reverse aging and cure a large number of diseases. This is why exercise is important. But, can science one day come up with a pill that can reverse the aging of mitochondria? How close are we to solve this fundamental discovery?

Shortly after this interview professor Zhen Yan received the Jacobæus Prize 2022 from the Novo Nordisk Foundation for his lifetime contribution to understanding of exercise for improvement of health. The Prize comes with 1,5 mio. DKK.

Professor Zhen Yan from University of Virginia was interviewed by Science Journalist Jens Degett from Science Stories.