Science Stories

Midt i sommerferien 2024 afholdt Centre for Exolife Sciences på Københavns Universitet en konference om liv i universet. Konferencen havde været under forberedelse i fire år og omfattede 100 af de førende eksperter i exoplanetarisk liv. Med andre ord - Findes der liv uden for den jordklode vi lever på?

Et tidligere interview med to af deltagerne af konferencen har været bragt under overskriften "Exoplanetary life conference 2024"

I dette interview taler videnskabsjournalist Jens Degett med professor Uffe Gråe Jørgensen som er idemager og initiativtager til konferencen.

Photo credit: Jens Degett

Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.

Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.

Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Center for Exolife Sciences at the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen organised this week a conference under the theme "Are we a unique species on a unique planet or are we just the ordinary standard?" We may already have detected traces of life in the atmosphere of the distant planet called K2 18b. During four days in Copenhagen 100 researchers were discussing how we interpret signs of life outside our planet.

In this podcast science journalist Jens Degett is interviewing professor Nikku Madhusudhan from University of Cambridge on exoplanetary atmosphere analysis. and former NASA Chief Historian and Director of the NASA History Officer Steven Dick on conspiracy aliens in the media.

Photo credit: Jens Degett

The podcast is supported by Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond

For nylig var det amerikanske tidsskrift Science ude med en

artikel om store mængder kulbrinter omkring skive-dannelsen ved en meget lille stjerne.

Foto kredit: Jens Degett

For at forstå hvorfor det er vigtigt, er videnskabsjournalist Jens Degett taget ind på Niels Bohr Instituttet hvor han taler med Professor Jes Kristian Jørgensen.

Podcasten er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond

Læs mere i Science, Reference:

Abundant hydrocarbons in the disk around a very-low-mass star

https://www.science.org/doi/10.1126/science.adi8147

This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from this history, we are just as doomed among the species on Earth as the Great Auk.

The Great Auk was once a very common bird in the northern hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gisli Pálsson has found the description of how the last Auks were hunted down and killed.

This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Auk disappeared. The story is both a tragedy, but it is also a symbolic story about how greed and ignorance can result in the extinction of important animals with major consequences for the food chain and an ecological balance forever.

If this extinction of animals and ecosystems continues, the balance of nature could even threaten man. Videnskabsjournalist Jens Degett talked with med professor Gisli Pálsson fra Islands University.

We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.

Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?

When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and that we are able to observe the universe.

If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life would be unthinkable.

However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?

Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen.

Photo: Jens Degett

Entanglement is here to stay. The podcast was recorded just after the announcement of the Nobel Prize in Physics 2022. This Nobel Prize was shared between Alain Aspect, John F. Clauser and Anton Zeilinger, which underlines the importance and the recognition of quantum physics and its strange properties. In particular, entanglement is expected to impact our everyday life very soon. But from proof of concept to practical application there is still way to go.

Science Journalist Jens Degett interviewed Niels Obers, Professor of Theoretical Particle Physics and Cosmology at the Niels Bohr Institute (UCPH) and Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA), about entanglement and its implications for society.

Professor Eske Willerslev fra Globe Institute på Københavns Universitet har fået en bevilling på 500 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner kr. fra Wellcome Trust.

I en  samtale med videnskabsjournalist Jens Degett  forklarer Eske Willerslev hvordan DNA har særlige egenskaber som gør det muligt at bevare intakte stumper af op til 2 millioner år gammelt DNA og gøre det muligt at kortlægge den flora og fauna, som har eksisteret tilbage i tiden.

De indsamlede data skal blandt andet bruges til at forstå hvordan planter og dyr har tilpasset sig forskellige økologiske miljøer i forskellige perioder.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge.

Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid.

I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige.

Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.

Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.

Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse? Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar.

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Videnskabernes Selskab