Science Stories

Space rocks from all over the world, including pristine material which has been collected directly from asteroids in our solar system is being analysed in Copenhagen by Professor Martin Bizzarro. He is Director of Center for Star and Planet Formation at University of Copenhagen and explains what we can learn from the material collected in space compared to meteorites on Earth. Will we have a space mining industry in the future? How old is our solar system really? Do we find traces of life on pristine asteroids in space?

Martin Bizzarro is interviewed by science journalists Jens Degett from Science Stories.

Photo: Jens Degett

The podcast on rocks in space is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Gravitational waves is a strange phenomena which was predicted already by Albert Einstein.

To understand gravitational waves you need to understand gravitation. In this podcast professor Niels Obers describe gravitation in Newtonian terms and in the frame of Einstein's general theory of relativity. Both descriptions are incomplete but due to research with gravitational waves we may reach to a better understanding of these phenomena.

Since 2015 where gravitational waves were first detected with certainty, a number of new gravitational wave detectors are being build and researchers are learning more about the ripples in time, space and the fabric of the universe.

Science Journalist Jens Degett from Science Stories is interviewing professor Niels Obers from the Niels Bohr Institute at University of Copenhagen.

Gravitational waves is supported by Otto Mønsted Foundation og Thomas B. Thriges Foundation.

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto: Jens Degett

Seniorforsker Jens Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Máni er navnet på Månen i den nordiske mytologi, men det er også betegnelsen for et af de mest ambitiøse danske forskningsprojekter som hidtil er blevet foreslået.

Man skulle tro at Månen var kortlagt og undersøgt i mindste detalje, men det er slet ikke tilfældet. Med moderne teknikker kan man fotografere månens overflade i forskelligt lys og vinkler og skabe tredimensionelle simulationer af overfladens struktur og sammensætning af grundstoffer. Der er rigtigt meget vi ikke ved om månens overflade, som man kunne få klarlagt med denne mission. Seniorforsker Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet fortæller om Máni projektet til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Den danske astronaut Andreas Mogensen er vendt tilbage til jorden efter ca. et halvt år på den internationale rumstation.

Nu er Andreas tilbage i Danmark og videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har interviewet ham, om hvordan det er at opholde sig i rummet gennem længere tid i forhold til den første tur, der kun varede 10 dage.

Andreas fortæller om arbejdsklimaet om rumsyge, om mikro tyngdekraft og hvordan det føles at møde den jordiske tyngdekraft, når man har svævet blandt skyerne i lang tid.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

3,7 milliarder år gammelt sediment fra Grønland kan måske være afgørende forklaring på livets udvikling på Jorden. Austin Jarl Boyd fra Globe Institutet på Københavns Universitet har sammen med en række danske og udenlandske forskere udgivet en artikel, der sandsynliggør hvordan pladetektonik har været afgørende for livets udvikling på Jorden.

Postdoc forsker Austin Jarl Boyd bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Vi lægger artiklen på Science Stories hjemmeside.

"Historier om Dansk Rumforskning II" er støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Debatten om dansk forskning handler stadig om at forskningen er underfinansieret og bevillingerne er bundet op på bundne opgaver. Derfor har vi valgt bringe denne podcast, der har et år på bagen. Det går nemlig knapt så godt som man skulle tro.

Vi er vant til at høre rapporter om, hvor fantastisk dansk forskning klarer sig internationalt med banebrydende resultater over en bred kam.

I 2012 kaldte den tidligere Sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Gunnar Öquist, dansk forskning "et skandinavisk mirakel” og der var ingen ende på de svenske lovprisninger.

Men nu har Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden bedt to forskere, Jesper Wiborg Schneider og Maria Theresa Norn om at lave en ny undersøgelse af den danske forskningsindsats på baggrund af publikationer i videnskabelige tidsskrifter.

Rapporten viser at dansk forskning har gjort store fremskridt i perioden fra 1980-2020. Men de sidste 12 år er det faktisk på flere områder gået tilbage i forhold til de øvrige lande. Så selv om Danmark har klaret sig rigtigt godt, så er f.eks. artikler i de 10% mest prestigiøse tidsskrifter gået tilbage.

Derfor var det fristende at spørge Senior Vice President Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden hvordan fondene ser på resultaterne af deres rapport, og om det offentlige og de private fonde investerer for lidt i dansk forskning.

Vi lægger rapporterne på hjemmesiden.

Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Thomas Alslev Christensen fra Novo Nordisk Fonden.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Novo Nordisk Fonden og Danmarks Eksport- og Investeringsfond, har indgået en aftale med NVIDIA ATOS/ Eviden, om at konstruere en AI-supercomputer i Danmark.

Computeren, som går under navnet NVIDIA DGX SuperPOD kommer til at koste over 700.000.000 kr. og vil kunne – ja hvad er det egentlig en computer til en lille milliard kan?

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har fået Senior Vice President Lene Oddershede fra Novo Nordisk Fonden til at fortælle om den nye supercomputer, der bliver den stærkeste på sit felt i Europa.

Vi kan godt afsløre at de 700 millioner kun er en spæd start. Bare driften løber nemt op i 100 millioner om året. Men så får vi også skabt en lille revolution med kunstig intelligens og klima, medicin, sundhed og nye materialer til bygninger, fly og kvanteteknologi.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960.

Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm.

Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven.

Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os.

Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS