Science Stories

For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler.

Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform.

Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett

Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk.

Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS

Da Andreas Mogensen var i Danmark for et par måneder siden optog Science Stories dette interview. Det giver et godt indtryk af hvor spændende men også udfordrende livet som astronaut bliver for Andreas Mogensen det næste halve år.

Mange gemmer måske på en stor drøm om at komme op og flyve i vægtløs tilstand i rummet. Men når man hører om arbejdsvilkårene for en astronaut, så virker det knapt så glamourøst.

Den danske astronaut Andreas Mogensen fortæller i dette interview til videnskabsjournalist Jens Degett om hvordan det føles at arbejde i rummet, om forskningen, oplevelserne og om mulighederne for at komme op på den internationale rumstation ISS og lave sine egne forsøg, hvis man er forsker.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Postdoc Mathias Heltberg har sammen med Professor Mogens Høgh Jensen forsket i komplekse systemer i biologiske organismer. Ved at kombinere viden om rytmer og svingninger fra fysikkens verden har de udviklet en forklaringsmodel for, hvordan kroppens celler kan udnytte deres naturlige reparationsmekanismer optimalt. Ved at koncentrere proteinet P53 på de steder i cellen hvor DNA skaderne er opstået kan kan forskerne få cellerne til at lave en dråbe-struktur, der kan samle de proteiner som er nødvendige for at reparere DNA reparationen bedst muligt. På denne måde kan cellen mindske sandsynligheden for at nogle mindre genfejl i en kropscelle udvikler sig til cancer.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer Mathias Heltberg.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Læs mere på Niels Bohr Institutets hjemmeside:

https://nbi.ku.dk/Nyheder/nyheder_2023/ny-forstaaelse-af-kroppens-celler-slaar-i-takt-som-bornholmerure/

Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordatlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være. Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid.

Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kollapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige.

Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selvom ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske.

Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer professor Susanne Ditlevsen.

Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast, som også giver en status for COVID-19 pandemien i Danmark og globalt. Podcasten trækker linierne og historien om COVID-19 op til i dag.

I podcasten bliver professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med andet reviderede oplag af en bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle.

Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett.

I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har haft den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Professor Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fem programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Næste podcasts i serien:

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde.

Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs.

Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Siden Viking 1 og Viking 2 landerne ankom til Mars i 1970erne har forskerne haft store forhåbninger om at finde liv på Mars. Selv om man har vand på overfladen nær planetens poler er det stadig ikke et bevis for liv. Heller ikke de berømte rovere og den lille Mars helikopter, Ingenuity har fundet noget, der kunne minde om liv.

Nogle forskere mener dog stadig, at der kan være liv på Mars, men man skal lede et helt andet sted. En af dem er Professor Kai Finster fra Institut for Biologi på Århus Universitet.

I podcasten taler Kai Finster med Jens Degett fra Science Stories om betydningen af at finde liv uden for jorden, og hvordan man skal lede efter spor af liv på Mars.

Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.