Science Stories

Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier. På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Charlotte Koldbye besøgte Peter Vuust, der leder Center for Music in the Brain.

Du kan se den dansende papagøje, hvordan søløven Ronan holder takt med musikalske stimuli og læse mere om musik for dyr. Og se, hvordan musikken bruges til at dramatisere optagelserne om leguanen, som undslipper slangerne på et hængende hår. Se link: https://www.sciencestories.dk/da/artikler/music-brain-1.

Mikroorganismer har eksisteret meget længere end nogen andre livsformer på jorden og har haft tid til at udvikle stor biodiversitet. Faktisk er bakterier så genetisk forskellige at der kan være større genetisk forskel mellem to E. coli bakterier end et menneske og en majsplante. Vi er vandt til at studere bakterier og andre mikroorganismer i forhold til hvad vi kan udnytte dem til, men mikroorganismerne bruger deres signalstoffer til at påvirke andre organismer både som samarbejde og konkurrence.

Der er ikke kun tale om et våbenkapløb mellem antibiotiske stoffer, men organismerne samarbejder og hjælper også hinanden til at bruge råstoffer bedre. Nogle forskere taler ligefrem om sociale mikroorganismer, som kommunikerer med hinanden i små samfund.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Lone Gram fra Center for Microbial Secondary Metabolites på DTU.

Penge er ikke hvad de har været. Det er blevet en hel videnskab at forstå pengesystemet, og hvordan pengestrømmene fungerer i vores moderne samfund.

Professor David Lando fra Center for Finansielle Friktioner (FRIC) på Copenhagen Business School fortæller om penge og forskningen i pengenes bevægelser til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne.

Men selv om kvantecomputeren lyder som en loovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Køpenhavns Universitet.

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.

I det tredie program i serien taler Charlotte Koldbye med Professor Sune Lehmann fra DTU, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed og hvordan vi måler påvirkningen fra medierne. Sune Lehmann har selv erfaret hvordan medierne tog hans tid og hvad det krævede at genvinde kontrollen over sit medieforbrug.

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.

I denne podcast er det hjerneforskeren Jesper Mogensen, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen

Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye taler med hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Har du også fået svært ved at læse romaner? Føler du dig som en skærmzombie, som ikke kan andet end at glo på skærmene på alle de digitale platforme. Så er du bestem ikke den eneste som har en hjerne som er påvirket af elektroniske produkter designet til at tage din opmærksomhed.

Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I dette første af tre programmer taler hun med lægen Imran Rashid.

Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget før COVID-19 var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte mere end 50 millioner mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den den pandemi. Vi optog dette program i januar 2020 bare et par måneder før COVID-19 for alvor begyndte at hærge i hele verden - lige som Den Spanske Syge, der i øvrigt slet ikke kom fra Spanien.

Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Videnskabernes Selskab.

Hvis tilstrækkeligt mange arter bliver udryddet, vil økosystemet så kollapse og vil udryddelsen af de fleste andre arter følge efter? Vi lever i en tid, som kaldes klodens 6 masseudryddelse. Arter forsvinder i en hast, som man ikke har set siden dinosaurenes tid. Men vil det føre til et kollaps?

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute, giver en klar prognose for vores overlevelse, og et overraskende råd til hvad vi kan gøre for at hjælpe naturen.

Foto kredit: Jens Degett

Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres hjerner, deres tænder og kommer ind på om de egentlig havde fjer.