Science Stories

When someone begins to study the evolution of the universe and the laws of physics, one easily comes to wonder how strange it is that humans and life exist, and we are able to observe the universe. If the laws and constants of nature were just a little bit different, the occurrence of life is unthinkable. However, we can state that we are here, and this raises a number of other issues, such as: Has the universe always been able to sustain life? Will the universe continue to sustain the existence of life in the future ? Are we just one of many universes that exist in parallel?

Science Journalist Jens Degett from Science Stories talks to Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, to try and get to the bottom of the matter. This podcast is a continuation of their conversation in a former story "Big Bang challenged by Conformal Cyclic Cosmology".

Microorganisms are already found in some foods, but soon they will play a much larger role in food production and other products that we are used to perceive as traditional industrial and agricultural products.

Our growing knowledge of the microorganisms enables us to use them in new exciting contexts. There is growing international interest in these new products and in novel uses of raw materials based on our understanding of the microbiome. The first products are already on the supermarket shelves, offering new flavours, colours, and textures of food.

In the future, microorganisms found in nature will be used to produce everything from environmental-friendly clothes to to climate-friendly jet fuel. We will also be able to savour vegan steaks, which are chewed tender by microorganisms supplemented with umami seaweed and delicate mushroom mycelium.

Science Journalist Jens Degett from Science Stories interviews Professor Lene Lange from LL-Bioøkonomi.

Photo credit: Jens Degett

Hvad er liv? Hvad er vores forståelse af livets grundlag, hvorfor det er så svært at definere livet, og hvad er det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning. For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver vi et svar på.

Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25 september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt. De to forskere bliver interviewet af Videnskabsjournalist Jens Degett i 2015.

Foto kredit: Science & Cocktails video fra 27. november 2012.

På Jordens Dag den 22. april 2017 arrangerede amerikanske borgere at demonstrere for videnskab. Demonstrationerne blev kaldt 'March for Science' og var forårsaget af den amerikanske præsident Donald Trumps manglende tilslutning til den globale klimadagsorden, og halvhjertede støtte til forskning og uddannelse.

Demonstrationerne i USA blev suppleret af tilsvarende demonstrationer i mere end 600 byer verden over og millioner af mennesker protesterede mod magthavernes manglende villighed til at lytte til videnskabens evidensbaserede råd.

I den danske version af marchen deltog ca. 7.000 demonstranter i København og lidt mindre i Århus. Blandt deltagerne var rektorer fra landets universiteter og ledende medlemmer af flere af Folketingets partier ført an af forskningsminister Søren Pind og hans embedsmænd.

Som en af initiativtagerne til marchen lavede videnskabsjournalist Jens Degett dette program sammen med Professor Anja C. Andersen, fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet for at reklamere for marchen.

Udsendelsen giver et godt bud på hvorfor der er brug for viden i samfundet, og hvorfor vi alle sammen bør deltage aktivt i, at opsøge og kræve mere viden, så vi kan deltage i den demokratiske proces.

Den er et manifest for, hvorfor viden er vigtig. Og lige så aktuel i dag som for fire år siden, da politikerne herhjemme nu igen er begyndt at tale om at skære ned på forskning. Måske er det snart tid til at demonstrere i gaderne igen?

Forskere har undersøgt hvordan nerver i rygmarven arbejder sammen for at koordinere bevægelser. Det foreløbige resultat viser at nervecellerne fungerer helt anderledes end hvad forskerne hidtil har troet. For at forstå nervecellernes funktion er det ikke nok at se på de enkelte nerveceller, men man må se på hele netværket, og her får forskerne overraskende resultater, som er grundlag for en hel ny model for koordination af nervesignaler.

Der er dog stadig lang vej igen før resultaterne er generelt accepteret og gennemprøvet af andre forskere. Fra den nuværende forståelse til at kunne forklare hvad der sker når en tennisspiller slår en bold ned ad banen eller en fodboldspiller sparker på mål, der er vi stadig ved begyndelsen siger forskerne.

Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med Rune Berg og Henrik Linden fra Institut for Neurovidenskab, på Københavns Universitet.

DNA and RNA sequence analysis enable researchers to form a total overview of which species of microorganisms and parasites live with humans, animals and plants. It is not just in our gut where microorganisms are playing a role in our digestion. Also on the skin and all mucous membranes, in the mouth and all the way down into the hair follicles, we live together with parasites and microorganisms which help to shape our lives and our development.

This knowledge makes it possible to see organisms in a far more holistic perspective, which provides a far better understanding of the factors that have evolutionarily shaped the species as they now appear in nature.

In this podcast, Science Journalist Jens Degett talks to Professor Marcus Thomas Pius Gilbert from the Center for Evolutionary Hologenomics (CEH) at the University of Copenhagen. The center has recently received DKK 67.7 million from the Danish National Research Foundation.

Photo credit: Jens Degett

Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var.

Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler.

Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant:

Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller.

Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange elektriske nerveimpulser den modtager,

Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysets hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.

Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde, end det man gør med traditionel medicinsk behandling.

Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet meget uenig, i fysikernes model fra Niels Bohr Institutet.

Ingen har kunnet endeligt bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg i sidste uges podcast kan med fordel høres før podcasten med Professor Thomas Heimburg.

Alt liv og alle levende celler er elektriske. Vi mennesker bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.

Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori. To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige.

Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV! den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet.

Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories. I det følgende program vil Thomas Heimburg fremlægge sin forklaring på nervesignaler.

De molekyler som skal til for at liv kan dannes på en planet kan observeres i støvskyer ude i rummet. Nogen forskere mener at fremkomsten af de livgivende stoffer ligefrem er en naturlig del af den proces der fører til stjernedannelsen.

Videnskabsjournalist fra Science Stories Jens Degett taler med Professor Liv Hornekær fra Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet om de mekanismer, som ligger bag dannelsen af liv.

Forurening af drikkevandet er et stigende problem. For nylig var hele Frederiksberg ramt af bakterieforurenet vand, og et helt nyt stof TFA, er dukket op i vandboringer overalt i landet. Nu vil mere end 52 kommuner til at rense drikkevandet. Skal vi til at drikke flaskevand?

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU om vandkvaliteten i de danske vandhaner.