Science Stories

Er det spild af gode skattekroner når danske forskere er med til at udforske Mars. Hvad er forskningen værd for samfundet, og hvorfor skal vi betale for det?

Jens Degett taler med Professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitets institut for rumforskning og rumteknologi (DTU Space)om værdien af forskningen for uddannelse, virksomheder, samfundet og ikke mindst fremtiden. Svaret på hvem der betaler vil overraske de fleste.

Perseverance er landet, og lige nu sidder Jesper Henneke fra DTU-Space og kikker på det første billede fra Mars, som PIXL-kameraet har taget med mørk klap for kameralinsen.

De næste måneder er der masser af test og afprøvninger, der skal gennemføres før forskerne for alvor kaster sig ud i at udtage prøver fra Mars sten og klipper og undersøge dem. I mellemtiden kan man se rigtige billeder fra Mars overflade fra de øvrige kameraer på roveren, og vi har allerede den første lyd fra en vind der kom forbi på Mars.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med PhD forsker Jesper Henneke fra DTU-Space.

Foto kredit: Jens Degett

Lyddesign: Anders Dio Poulsen

Danske forskere fra DTU og Københavns Universitet styrer flere af instrumenterne når marslanderen Perseverance går i gang med at lede efter liv på Mars.

Teamleader for PIXL- kameraet David Arge Klevang Pedersen, DTU SPACE Institut for Rumforskning og Rumteknologi, fortæller om hvordan han blev involveret i marsforskning og hvordan man kan finde spor efter nuværende eller forhistorisk liv i klippestykker på Mars.

De mest interessante klippestykker skal senere indsamles af en lille robot og sendes tilbage til jorden ved hjælp af en raket, og et produktionsanlæg der selv skal kunne producere brændstof ud fra atmosfæren på Mars.

We are used to think about the universe as a structure which started with a Big Bang and then expanded. Sir Roger Penrose, who received the 2020 Nobel Prize in Physics, has developed an alternative theory of the universe based on Einstein’s Theory of General Relativity which is called "Conformal Cyclic Cosmology". In this new model we don’t have one single Big Bang, but an iteration of infinite cycles (or aeons) of expansion and cooling, each beginning with a “big bang” and ending in a “big crunch”.

Science Journalist Jens Degett interviews Professor Niels Obers, Director of the Nordic Institute for Theoretical Physics (NORDITA) and professor at the Niels Bohr Institute in Copenhagen, on Roger Penrose’s theory and how much evidence is needed in order to change the general view of a central paradigm which is written in our school textbooks. What if Penrose is right? What consequences or perspectives will it have for us?

Kravene til en mere præcis tidsreference er stigende. Frøken klokken er for længst sendt på pension. Forskellige atomure i udlandet har indtil nu virket som reference, men atomurene viser forskelligt. Hvis det skal være meget præcist, så er det ikke nok at bruge den svenske, engelske eller tyske tid. Hør om hvorfor tiden går forskelligt i Sverige og Danmark og forstå, hvorfor tid er blevet vigtig infrastruktur.

Videnskabsjournalist Jens Degett taler med fysiker Mikkel Schou Nielsen fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut.

Foto kredit: Jens Degett

Forskere fra Københavns Universitet har udviklet en COVID-19 vaccine, som er klar til at blive testet. Den nye danske vaccine ventes klar til markedet om ca. et år, og er designet til at være mindre temperaturfølsom og længere virkende end de eksisterende vacciner.

Ifølge lektor Morten Agertoug Nielsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, har en gruppe forskere arbejdet med at udvikle vaccine mod malaria i mere end 20 år. Det er dette udviklingsarbejde som er grundlag for at forskerne nu kan præsentere en proteinvaccine mod COVID-19, som bliver billig at fremstille og nem at håndtere.

Foto kredit: Jens Degett

Det australsk baserede radioteleskop, ASKAP, offentliggjorde for nyligt, at det var lykkedes at kortlægge over tre millioner galakser hvoraf en million er helt nyopdagede galakser. De udgør 83% af det synlige univers. Kortlægningen tog bare 300 timer, hvilket er langt hurtigere end man før har været i stand til.

Men ASKAP er kun en test for det endnu større SKA radioteleskop, der skal stå færdigt en gang i 2027.

Hvad er radioastronomi og hvad skal vi bruge det til - spørgsmålene er mange og for at få svar og blive klogere på emnet, har Morten Remar talt med Ole J. Knudsen, der er videnskabsformidler ved Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet og ved en masse om emnet.

Foto kredit: Århus Universitet

Lige som vi har vænnet os til at beskytte os mod Coronavirus (SARS-CoV-2) med masker, afstand og håndsprit, så hører vi om nye mutanter, som er meget mere smitsomme. Hvor mange mutanter er der? Hvor kommer de fra, og hvor farlige er de for os og for samfundet?

Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør i en samtale med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories status over, hvilke mutationer af Coronavirussen, som allerede er her og hvilke er på vej.

Peter Aaby har i mere end 40 år studeret sygelighed og vacciner i Guinea Bissau. Hans forskning har flere gange udfordret den etablerede viden om vacciners virkning og hans seneste forskning har nogle overraskende konklusioner og en vision for et et nyt billede på sundhed.

I 1978 oprettede Peter Aaby en forskningsstation Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Siden da har stationen indsamlet data om den guineanske befolkning og derved forsket i sundhed.

Historien om professor Peter Aaby og hans forskning er genstand for plottet i Sissel-Jo Gazan's videnskabskrimi, 'Svalens Graf', fra 2013. Hør podcasten og læs bogen.

Endnu et år er gået og det er igen tid at finde smagsprøver med podcast fra Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med eksempler fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det kommende år.

Vi strækker os fra mobilerne påvirkning af vores evne til koncentration til Virus og vacciner, jagten efter liv på Mars og uden for solsystemet, Bengt Holst til forsvar for næsehornene, registrering af alle livsformer i databaser og vi ender med August Krogh.