Science Stories

Demokrati kan bringes til at fungere meget bedre end i dag. Det mener professor Rune Slothuus, statskundskab, Århus Universitet. Han forsker i politisk holdningsdannelse og har sammen med amerikanske kollegaer demonstreret i forsøg, at mennesker egner sig til demokrati – bare ikke den form, der normalt praktiseres.

Podcasten blev produceret for et års tid siden, men det er ikke blevet mindre påtrængende at diskutere hvordan man kan forbedre demokratiet. Ikke mindst set i lyset af den igangværende amerikanske valgkamp.

Det er videnskabsjournalist Henrik Prætorius som interviewer.

Foto kredit: Henrik Prætorius

Det er relativt hurtigt at udvikle en ny vaccine mod virussen SARS-CoV-2, og der er mange nye teknikker som kan tages i brug for at fremstille forskellige vacciner. Den store hurdle er at afprøve både virkning og eventuelle bivirkninger. Det tager traditionelt flere år, og dernæst skal vaccinen produceres i meget store mængder, hvilket også kan tage lang tid og er meget dyrt.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvilke fem hovedgrupper af vacciner, som er på vej. To af vaccinekandidaterne er dansk udviklet.

Foto kredit: Jens Degett

Denne podcast om bioinformatik handler om forskelle mellem kønnene, om alle de parametre i vores liv, som gør at vi overlever en krise på intensivafdelingen eller ej, om hvad der har mest indflydelse - livsstil, medicin eller gener, og hvorfor man er begyndt at give personnumre til danskere som er født for 200 år siden.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette tredie og sidste program, i en serie om bioinformatik og systembiologi.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

The 2020 Ig Nobel Prizes were awarded on September 17 in the 30th Prize Ceremony that has become an institution of humour in science, that "first make people laugh, then think".

Is it best to be hit in the head with an empty or a full beer bottle? Can you make diamonds from liquid - especially from tequila? Can people swim faster in water or in syrup? And why is it that you spill coffee when you walk with a cup? These are just a few examples of research efforts recorded in the Annals of Improbable Research.

This podcast, recorded during the 7th Science Salon, takes you on a wonderfully fun and thoughtful journey into the world of science. Marc Abrahams, the man behind the Ig Nobel Prizes was joined by science journalist, Line Friis Frederiksen, as the evening's host on November 13, 2019 in Copenhagen.

Links to the videos:

[00:13:47] Ig Nobel Prize for safety engineering in 1998:

https://www.improbable.com/2020/03/29/troy-and-the-grizzly-bear/

[00:25:17] Humans Running in Place on Water at Simulated Reduced Gravity:

https://www.youtube.com/watch?v=xCLfZ-VHgWw

[00:37:27] The “Emergency Bra”:

https://www.improbable.com/2020/05/01/historic-video-of-the-emergency-bra-at-the-ig-nobel-prize-ceremony/

[00:49:09] “The Dunning-Kruger Song” from The Incompetence Opera: https://www.improbable.com/2018/01/16/the-dunning-kruger-song/

Don't miss the 30th First Annual Ig Nobel Prize Ceremony:

https://www.improbable.com/ig-about/the-30th-first-annual-ig-nobel-prize-ceremony/

Danske forskere er blandt andet med i magnetbaserede eksperimenter i den seneste mission til Mars. Denne gang skal marslanderen Perseverance blandt andet samle prøver af Mars støv og sten, så de kan sendes hjem til Jorden. Et af eksperimenterne med dansk deltagelse skal forsøge, om man kan udvinde ilt fra Mars atmosfære, så senere bemandede missioner måske kan anvende ilten fra Mars-atmosfæren i den forbrændingsproces, som skal sende raketten tilbage til Jorden.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet. Forskerne fra Niels Bohr Institutet er støttet af Carlsbergfondet.

Behandling af dødssyge patienter med raske personers afføring er en stor succes. Men skal afføring indsamles og behandles af det offentlige eller af medicinalindustrien. Hvis det sidste bliver tilfældet, vil det hæmme forskningen, mener Christian Lodberg Hvas, Overlæge på Lever-Mave-Tarmsygdomme på Århus Universitetshospital og klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet. Henrik Prætorius interviewer.

Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener. Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Bioinformatik beskæftiger sig med at indsamle og undersøge data fra levende organismer. Virkelighedens virus som kan forårsage sygdomme, bygger på digital information og har på den måde mange ligheder med de elektroniske virus som inficerer vores computer.

I dag er gensekventering blevet en industrialiseret proces, og prisen for at sekvensere et menneskes gener er faldet fra 20 milliarder kr. til under 6.000 kr. Den biologiske indsigt og de medicinske muligheder som er skabt ud fra denne eksplosion af information, er mangfoldige.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Københavns Universitet i dette første af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Tid er et grundvilkår i vores tilværelse. Og de fleste mener jo nok at vide, hvad tid er. I hvert tilfælde indtil vi begynder at tænke nærmere over det. For det viser sig, at såvel filosofisk som naturvidenskabeligt er det svært at få et svar på, hvad tid egentligt er. Nogen mener ligefrem at tid er et menneskeskabt begreb? Henrik Prætorius interviewer forfatter og fysiker Ulrik Uggerhøj fra Århus Universitet.

Foto kredit: Århus Universitet

WHO advarede i 2019 om at fejlinformation i medierne er en af de største trusler mod folkesundheden i verden. Oplysning og debat om vacciner har længe været et kæmpe problem, og med de kommende tilbud om massevaccine mod COVID-19 skal der nok blive noget at tale om i medierne.

I Danmark har vi vores egen debat omkring HPV-vaccinen, som har været udsat for kritik, og flere andre vacciner er kommet i søgelyset når bekymrede forældre skal beslutte om deres børn skal vaccineres.

For at komme tættere på en forståelse af pressens dækning af vacciner har Jens Degett allieret sig med en medierforsker og journalist Gunver Lystbæk Vestergaard fra Weekendavisen, og senere taler de med Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Institut for Matematik og Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet.