Science Stories

Bakterier kan leve ved hjælp af elektricitet, for eksempel ved at trække på naturlige batterier eller give hinanden små stød. Nogle af de mest interessante bakterier, der lever at at lede elektricitet, er spillevende elektriske kabler i den rådne mudderbund i Århus-bugten. Henrik Prætorius interviewer professor Lars Peter Nielsen fra Center for Elektromikrobiologi ved Århus Universitet.

Foto kredit: Henrik Prætorius

I løbet af de sidste få år har man opdaget flere tusinde nye planeter, og astronomer har fundet adskillige planeter, i samme størrelse og afstand til deres lokale stjerne som Jorden. Samtidig intensiveres jagten på liv i vores eget solsystem, hvor Mars for alvor skal undersøges med den nye Perseverance ekspedition. Men Mars er kun en af flere kandidater til at finde liv uden for Jorden.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Professor Kai Finster fra Institut for Bioscience på Århus Universitet.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Opsendelsen af den amerikanske rummission Perseverance sker torsdag den 30. juli 2020 kl. 13.50 (Dansk tid)fra Cape CanaveralI. In anledningen af opsendelsen genudsender vi Morten Remars interview med Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.

Perseverance er den femte Mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars.

Marsmissionen har en helikopter 'Ingenuity' med, og fire ud af de syv instrumenter har deltagelse af danske forskere. Endelig medbringer raketten et særligt experiment denne gang, som skal bane vejen for koloniseringen af Mars.

Nedtællingen er begyndt og kan følges live på NASA's hjemmeside: https://mars.nasa.gov/mars2020/

Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra.

Henrik Prætorius interviewer Kurt Kjær, professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet.

Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.

I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.

Foto kredit: Henrik Prætorius

Fake news eller alternative fakta, som den amerikanske Præsident Trumps personlige rådgiver Kellyanne Conway i sin tid kaldte det, da hun skulle forsvare åbenlyse usande oplysninger om antallet af deltagere ved Præsidents åbnings ceremoni. Fake news er blevet genstand for stor debat on kvaliteten af de nyheder som medierne bringer. Men fake news er ikke det eneste problem det er snarere et symptom på andre problemer i samfundet der starter helt i toppen af magtpyramiden.

Det er temaet for dette program, hvor Jens Degett har talt med Professor i medier og samfundsanalyse David Budtz fra Ålborg Universitet.

Foto kredit: Ålborg Universitet

Aminosyrer som er proteiners grundbestanddel kan eksistere i en højre og en venstre form, men de aminosyrer som indgår i alle levende organismers proteiner findes kun i den venstreorienterede form. Hvordan det kan være har Professor Søren Vrønning Hoffmann fra Århus Universitet en god forklaring på. Vi skal tilbage til tiden før livet opstod på jorden. Her var der måske et særligt lys, som kan have påvirket den orientering som alle livsformer har den dag i dag.

Professor Søren Vrønning Hoffmann anvender blandt andet polariseret lys fra Danmarks stærkeste partikelaccelerator, Astrid 2, på Århus Universitet til at efterprøve sin teori. Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som har talt med Søren Vrønning Hoffmann.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

I det fjerde program med videnskabsjournalist Jens Degett og Vicedirektør Bengt Holst om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi høre om forskning som er forudsætning for at genudsætte dyr i naturen. Bengt Holst fortæller om de gyldne løveaber i Brasilien, om ulven i Danmark, om rewilding og om invasive arter i naturen.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.

Podcasten er den fjerde i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories

I tredie program om dyreforskningen i Zoologisk Have København skal vi først og fremmest høre om forskning i næsehorn, men også om hvorfor Zoo har købt en flyvemaskine, og lidt om elefanter, giraffer og tapirer som alle indgår i avlsprogrammer, og som stadig kan lære os nyt om naturen.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR-P1.

Podcasten er den tredie i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories

Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene indgår i artsbevarende avlsarbejde og er ikke kun til pynt. I det hele taget er der langt fra nutidens dyresyn og dyreetik til fortidens underholdsobjekter. Bengt Holst har i mange år bekæmpet disneyfiseringen af dyr og arbejdet på at dyrene er fascinerende nok i egen ret og egenskab, og vi ikke behøver at menneskeliggøre dem.

En af de store prøver på den holdning til dyreetik og velfærd var da Bengt Holst 1 2014 forsvarede Zoos slagtning og obduktion af giraffen Marius. Bengt fortæller historien til Jens Degett fra Science Stories sammen med andre historier om pandaen, de tasmanske pungdjævle, og om det gør ondt på fiskene at blive fanget med en krog.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.

Podcasten er den anden i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories