Science Stories

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Foto kredit: Martin Bubandt

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Næste podcasts i serien:

Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Foto kredit: Martin Bubandt

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Foto kredit: Martin Bubandt

Hvad ved vi om Corona Virus (COVID-19/SARS-CoV-2)?

Ikke bare Danmark men hele verden er ramt af den største og mest alvorlige pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Overlæge, dr.med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om COVID-19/SARS-CoV-2i et interview med Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Interviewet blev optaget fredag eftermiddag den 13. marts. Programmet vil blive fulgt af en serie på fire programmer om virus, som bliver sendt på Science Stories platforme i de kommende dage.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”. Udgivet på Gyldendals Forlag.

https://www.gyldendal.dk/produkter/anders-fomsgaard/det-er-bare-en-virus-50157/h%c3%a6ftet-9788702282054

En rød dværg og 7 små planeter

I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop, JAMES WEBB sendes op inden længe, vil astronomer verden over kæmpe om observationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem.

En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, 40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig.

Privatfoto. Professor Lars A. Buchhave, DTU space

This is a story of human ignorance, arrogance, stupidity and greed. If we do not learn from it, we are as doomed among the species on earth as the Great Auk.

The Great Auk was once a very common bird in the Northern Hemisphere. The bird could not fly, it was clumsy on land, and was easy to catch for sailors and people who used their feathers. Professor Gísli Pálsson has found the description of how the last great Auks were hunted down.

This story was written by egg collector John Wolley and ornithologist Alfred Newton, during their visit to Iceland in the summer of 1858, ten years after the Great Auk disappeared. This story is both a tragedy, but it is also a symbolic story on how greed and ignorance can result in eradication of important animals with large consequences for the food chain and ecological balance forever.

If this extinction of species and ecosystems continues the tipping balance of nature may even threaten humans.

Jens Degett from Science Stories has talked to Professor Gísli Pálsson from the University of Iceland.

Photo credit: Jens Degett

Moderne pacemakere og implanterede hjertestartere kan sende kolossale mængder data om patienternes tilstand via nettet, ind til hjertelægerne på hospitalet. Her kan lægerne gennemse de mange signaler og vurdere om patienterne fx er i risiko for at få et anfald.

Men i startupvirksomheden Vital Beats har man udviklet avancerede algoritmer, der kan spare meget tid for lægerne ved at trawle igennem de store datamængder og udpege de patienter, som skal prioriteres.

Anders Høeg Nissen har besøg reservelæge Søren Diederichsen på Hjerteafdelingen på Rigshospitalet, og Jonas Moll, CEO af startupfirmaet Vital Beats, der har udviklet systemet.

Foto kredit: Vital Beats

Kunstig Intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl.

Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen, vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI.

Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af

supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel.

Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne.

Foto kredit: Anders Kjærulff

Geolog Kristoffer Szilas leder en gruppe af forskere fra bl.a. Københavns Universitet, som har fundet en helt unik isotop-sammensætning af grundstoffet ruthenium i nogle gamle bjergarter i Grønland. De mener, at dette beviser, at vandet på vores planet er kommet til med meteoritter fra den ydre del af solsystemet, efter Jorden og Månen var dannet.

Teorien om at det var meteoritterne fra det ydre solsystem – såkaldte kondritter - der bragte vandet til Jorden har ellers haft problemer indtil nu. For alle de meteoritter, der nogensinde er fundet på kloden, har en helt anden isotop-sammensætning end den nuværende jordklode. Derfor kunne man ikke få det til at passe med, at oceanerne skulle være opbygget af disse kondritter. Men med isotop- fingeraftrykket fra Grønland har man for første gang fundet en stenprøve, der har en værdi, som afviger fra meteoritternes.

Det er Kristoffer Szilas fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, der har gjort fundet af de flere milliarder år gamle bjergarter nordøst for Nuuk i Grønland.

Anne Niluka Iversen fra Science Stories har været en tur forbi hans kontor, for at høre mere om, hvad disse fund kan fortælle os om livets opståen på Jorden.

Foto: Kristoffer Szilas

I 2010 annoncerede astronomer fra Fermi Gamma-ray Space Telescope, opdagelsen af to gigantiske bobler med en udstrækning på enorme 25.000 lyår - centreret om kernen i Mælkevejen, men nye opdagelser har været med til at kaste mere lys over dette unikke fænomen, som kun er observeret i vores egen galakse.

Morten Remar har mødtes med speciale studerende Klara Karlsmose fra Fysik afdelingen på Århus Univeristet, for at få hjælp til at forstå de mystiske bobler.

Foto: Morten Remar