Science Stories

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden.

Her bliver Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet Anders Johansen interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius.

Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa.

Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza.

Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse?

Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories.

Foto kredit: Videnskabernes Selskab

Veganere og andre der primært får deres proteinbehov dækket af en plantebaseret kost har fat i den lange ende. I hvert fald i fremtidsperspektiv- for at mindske klimaaftryk og brødføde jordens voksende befolkning. Det er efterhånden gået op for de fleste inkl. fødevareindustrien. Danmark har en stor kartoffelproduktion, og firmaerne Kartoffelmelscentralen(KMC)og AKV modtager årligt mere end 1,2 millioner ton kartofler, som hovedsageligt bruges til produktion af stivelse i form af kartoffelmel.

Produktionen af kartoffelstivelse fører hvert år til, at producenterne står med 10.000 ton kartoffelprotein som restprodukt, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder. På Aarhus Universitet har man de sidste tre år arbejdet på udvikle nye og sunde proteinbaserede ingredienser baseret på den kartoffelprotein, der i dag ender i fodertruget. Kartoffelprotein er langt mere bæredygtig end f.eks. soya.

Men hvordan fjerner man de uønskede giftstoffer? Hvordan bevarer man kartoffelproteins gode egenskaber bedst?

Anne Niluka Iversen fra Science Stories tog en tur til Aarhus, for at tale med postdoc ved Institut for Fødevarer, Jesper Malling Schmidt.

Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden, stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden.

Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned den i 1969 i Australien.

Jeg har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus Universitet for at få en forklaring på opdagelsen og hvad det betyder for vores viden om solsystemets dannelse.

Foto kredit: Morten Remar

Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida.

Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt, mener mange, men antallet af satellitter – og vi taler om flere tusinde - kan gå hen at gøre det besværligt eller måske endda umuligt at observere fra jorden, så astronomerne er bekymrede.

Andre kommercielle firmaer vil nemlig også i fremtiden tilbyde rumbaseret internet. Men er det et reelt problem eller bare nogle emsige astronomer, der bekymrer sig uden grund?

Morten Remar har talt med astronom Mads Fredslund Andersen fra Institut for Fysik og Astronomi på Århus Universitet.

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.

I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.

I det tredje program møder du: Professor Sune Lehmann fra DTU.

I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld: technologies, bodies and identities on the move' på forlaget Routlegde. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen og den handler om hvad teknologi gør ved mennesker, og hvad mennesker gør med teknologi, når de flytter sig fra et land til et andet, når de migrerer og krydser en grænse.

Anders Kjærulff Christensen fra Science Stories har talt med tre af forfatterne om det at skulle have bekræftet sin identitet, når man har pas, der ikke anerkendes eller simpelthen ikke har nogen papirer, en situation, som mange migranter står i, og et problem som vi i Europa prøver at løse af teknisk vej.

Foto kredit: Anders Kjærulff

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere.

I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne? Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen.

I det andet program møder du: Hjerneforsker Jesper Mogensen, professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme?

Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan man gå fra at være en forslugen læsehest, der havde gang i adskillige romaner på en gang, til at være ude af stand til at læse en bog færdig? Er vi mange der har det sådan, ødelægger de digitale medier vores evne til fordybelse og dermed evnen til at læse romaner? Og hvad gør det ved hjernen? Er der noget galt med romanerne?

Tag med på konsultation hos eksperterne, når den digitale hjerneskade er på briksen. I dette første program møder du: Læge Imran Rashid forfatter til bøgerne ”Sluk” og "Offline".

All organisms from fruit flies to humans share the same mechanism for controlling the day and night rhythms also called the circadian rhythms. This mechanism is considered fundamental to all advanced life forms, and it has a surprising feature. It binds us genetically to live on earth.

Michael Rosbash received the Nobel Prize in Medicine in 2017 for the discovery of the circadian rhythms together with Jeffrey Hall and Michael Young. He is a professor and Howard Hughes Medical Institute investigator at Brandeis University.

In 2019 he was invited by The Royal Danish Academy of Sciences and Letters to give the nineteenth Royal Academy Nobel Laureate Lecture in Copenhagen and was interviewed by science journalist Jens Degett.

Photo credit: Chris Heller for Science Stories.