Science Stories

Hvorfor er vi her?

Videnskabsjournalist Jens Degett har allieret sig med astrofysiker og lektor fra Niels Bohr Universitet Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet.

Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange spørgsmål om grænsefladen mellem tro og viden.

Året går på held. Det er tid at gøre status over hvad man kan finde af programmer hos Science Stories. Redaktør Jens Degett har sammensat et nytårsprogram med smagsprøver fra årets historier og fortæller om hvad man kan forvente i det næste år.

Vi bevæger os fra nervecellers funktion over fake news, kabelbakterier i Århusbugten, ørkendannelse, tidens udstrækning, hoppende korsetdyr, og diversiteten af plankton i havet.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories

Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknologiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor.

I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr.

Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og hvorfor begyndte menneskearten at gå på to ben?

Det finder vi svar på i denne særlige juleudgave af Science Stories. Hvor videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har inviteret to kloge og undrende børn hjem i sofaen, hvor de sammen undersøger verden omkring sig og undrer sig over hvorfor mennesket er sådan et sært dyr?

Foto: "Karla, Valde og Lily"

Fotokredit: Charlotte Koldbye

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret.

Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vand et os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er selvfølgelig heldigt, men det har en høj pris. CO2, opløst i vand, bliver til kulsyre. Og derved ændres de kemiske egenskaber i oceanerne hastigt med vores brug af fossile brændsler.

Hvordan vil forsuringen af oceanernes vand påvirke vilkårene for det mylder af liv, som lever i vand? Og hvornår må vi forvente, at Jordens vand er mættet af kulsyre, så stigningen af CO2 i atmosfæren vil accelerere? Det afslører Katherine Richardson ii en medrivende liveoptagelse fra Science Salon i København.

Foto kredit: Magnus Aronson

Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Men bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika, og måske kan vinde en krig ved at spise lort fyldt med bakterier, men vel og mærke kun hvis den er frisk.

I programmet Interviewer Videnskabsjournalist Jens Degett bakterieforsker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet i plastik. Plastik er ikke kun anvendt til stikkontakter, drikkedunke og andre dagligdags produkter, det er også brugt i mange kunstværker, hvor det netop kan være det dagligdags materiale, der er en pointe, eller det er valgt, fordi det har nogle gode materialeegenskaber. Men fælles for anvendelse af plastikken er, at materialets forgængelighed skaber nogle udfordringer, som man på Statens Museum for Kunst har forsket i. Konservator Louise Cone fortæller i podcasten om nogle af de forskellige plastiktyper, kunstnere har anvendt, og hvad det er for nogle problemer de skaber, når man også vil give eftertiden mulighed for at opleve vor tids kunst.

Louise Cone er uddannet i Fine Arts på The School of Visual Arts in NYC og er cand.scient.cons. fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. Hun er konservator på Statens Museum for Kunst og er ansvarlig for konservering af samtidskunst samt moderne og ældre skulptur inklusiv Den Kongelige Afstøbningssamling. Hun har deltaget i forskningsprojekter om bl.a. konservering af kunst med plastik.

Hvor hører vi egentlig til i Universet? Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider.

Photo credit: Henrik Prætorius

Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere. Nu viser en analyse af dette væld af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD.

Interview med Professor Thomas Werge fra Københavns Universitet. Henrik Prætorius har tilrettelagt.

Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig.

Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer.

Per Malmros har nyligt skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø fra Roskilde Universitets Forlag.

Planter er biokemiske fabrikker, drevet af sollys. Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet.

Birger Lindberg Møller er biokemiker og professor ved Plantebiokemisk Laboratorium ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han kalder sig selv en plantenørd, og studerer, hvordan planter - med energi fra fotosyntese - producerer og håndterer en række bioaktive stoffer.

Foto: Københavns Universitet