Science Stories

Forståelsen af liv svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning. For at kunne nå til en dybere forståelse af liv bevæger forskerne sig over i biosemiotikken, som handler om at danne og tyde tegn. DNA er således ikke bare en kode for en organismes liv, men organismen eller den enkelte celle bidrager selv til, hvordan den afkoder betydningen af det DNA, som den indeholder. Hvor er det så vi finder livets sjæl? Det giver programmet et svar på.

Både Jesper Hoffmeyer og Claus Emmeche deltager i programmet "Hvad er liv?". Programmet blev optaget i november 2015 og bliver sendt i forbindelse med den internationalt kendte biosemiotiker Jesper Hoffmeyers nylige bortgang. Podcasten er tilrettelagt af videnskabsjournalist Jens Degett.

Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25. september 2019 efter kort tids sygdom. Jesper Hoffmeyer var sammen med Claus Emmeche de første der gjorde opmærksom på biosemiotikken i Danmark. Igennem de sidste 40 år har Jesper Hoffmeyer skrevet og debatteret biologi og samfundsproblemer på højt niveau, og hans forskning i biosemiotik er verdenskendt.

Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og beskyttelse mod de fare, der lurer i rummet mod vores teknologi og i værste fald menneskehendes overlevelse.

Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linde-Vørlne fra DTU Space i København, der leder den danske og han er er ikke i tvivl om at programmet er nødvendigt. Det er kun et spørgsmål om tid, før katastrofen kan ramme.

Photo: Ingrid Bugge

I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, fortaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet.

Morten Remar har talt med lektor og astronom Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience ved Århus Universitet.

Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for undersøgelser af dyrelyde, og med mange års optagelser, kan man lave sammenligninger over tid. Hvordan har gulspurvens sang fx udviklet sig i et miljø, der er præget af menneskelig støj? Hvis der kommer megen støj, så må man kompensere (det gælder både dyr og mennesker), og det kan man gøre ved at hæve stemmen og tale med en stemme i et højere toneleje. Men er det nu sådan, at det højere toneleje er en følge af den kraftigere stemme eller vælger man et højere toneleje? Det har der været kraftige debat om blandt forskerne, men måske kan Bioakustisk Laboratorium være med til at løse striden.

Kent Olsen er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum. Hans hovedområde er for tiden ulveovervågningen i Danmark, men ved siden af det arbejde laver han natlige observationer af trækfugle ud fra deres lyd. Thorsten Balsby er seniorforsker ved Institut for Bioscience – Faunaøkologi, Aarhus Universitet, og har en mangeårig interesse i bioakustik. De to forskere har sammen forsket i gulspurven, som man kan høre i podcasten.

Foto kredit: Henrik Morell

For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Den celle der havde netop de egenskaber der skulle til for at overleve, sætte sig sammen til flere og blive ophav til alt det liv vi kender idag. En af dens vigtigste egenskaber var at kunne flytte stoffer ind og ud af cellen. Affaldsstoffer fra dens indre skaffede den sig af med - og trak samtidig brugbare stoffer ind i cellen udefra og samtidig skabe energi.

Cellen det drejer sig om kaldes LUCA - the last universal common ancestor. I denne podcast skal vi ikke blot høre om hvordan den opstod og hvilken betydning den fik, men også hvordan moderne kræftforskning netop gør brug af ny viden om dens karaktertræk til at skabe bedre behandlinger...Kristoffer Frøkjær interviewer Stine Falsig Pedersen der er professor på KU og gruppeleder for sektion for cellebiologi og fysiologi.

ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle, hvor man i over 100 år har ringmærket fugle.

Med ICARUS har man en vision om, hvordan man kan få af nye data om dyrenes bevægelse, liv og død – og så drejer det sig ikke bare om trækfugle men også om andre dyr. Der bliver allerede indsamlet oplysninger elektronisk, men teknikken er ofte ikke ideel. For eksempel har en teknik beregnet til tracking af skibscontainere sine begrænsninger, når den skal bæres af en lille fugl. Med ICARUS får man en teknologi, der er udviklet specielt til formålet.

Kasper Thorup, lektor ved Københavns Universitet på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, forsker i fugle, og har bl.a. undersøgt gøgens træk, og fortæller om, hvad det er ICARUS kan give af ny viden om en fugl som gøgen, og hvad det er de tidligere metoder allerede har bidraget med. Måske kan man tro, at med de nye metoder, så vil det være slut med ringmærkning, men den metode er stadig værdifuld.

Kasper Thorup bliver interviewet af Henrik Morell.

Foto kredit: Henrik Morell

En af universets gåder er tættere på en forklaring, efter opdagelsen af otte nye gentagne radiosignaler – også kaldet for Fast Radio Burst. Fænomenet blev rapporteret første gang i 2007.

Signalerne, der kun varer et par millisekunder, kan udlade energi, der svarer til 500 millioner sole i samme korte tidsrum. Kilden til signalerne har hidtil været ukendt og svære at finde, da de fleste Fast Radio Burst, kun registreres én gang, men med de gentagne signaler, bliver det måske muligt at finde ud af deres oprindelse.

Morten Remar har talt med astronom Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi ved Århus Universitet.

Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter, der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Hvad er værdien af den vilde natur, økosystemerne og hvad gør de for os? Hvad koster det at miste den friske luft og det rene vand. Hvorfor er biodiversitet vigtigt? Kan vi ikke bare være ligeglade med, om man bevarer et stykke regnskov på Borneo eller brænder Amazonas af?

Videnskabsjournalist Jens Degett har talt med professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute om, hvad biodiversiteten betyder for os, og hvad vi kan gøre for at bevare den.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet. Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er? Hvordan har betingelserne været for dannelsen af liv for 3,5 til 4 milliarder år siden her på jorden, og hvordan har livet siden formet vores planet? Fra Science Stories videnskabssalon taler Peder Worning med Professor Minik Rosing om livets betydning for jordens dannelse og udvikling.

Photo credit: Les Kaner

Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede månehabitat, LUNARK, hvor temperaturen kan nå ned til minus 50 grader celsius og vinden orkanstyrke.

Morten Remar har besøgt Sebastian Aristoteles og Karl Johan Sørensen på deres ydmyge kontor i Istedgade i København.