Science Stories

Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne udsendelse, hvor Charlotte Koldbye er taget til Århus for at tale med Peter Vuust, der leder forskningscentret Music in the Brain på Århus Universitet.

Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation

Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer. Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese. Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om.

På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved at lave kunstigt liv. Forskeren hedder ikke Frankenstein men Tue Hassenkam, og Tue arbejder ikke med døde mennesker men med selvsamlende nanopartikler, som kan skabe komplekse strukturer når de bliver våde, varmet op, kølet ned og tørre ud.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener forsker og biolog Jens Christian Svenning. Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved at lade den forvilde. For i en vild natur klarer arterne sig bedre, end de gør i dag. Henrik Prætorius interviewer.

Simple rytmer, toner og harmonier kan bruges til at aflure den menneskelige hjernes mysterier. På Århus Universitet bruger hjerneforskere musik til at kortlægge nogle helt grundlæggende strategier for hvordan hjernen arbejder. Peter Vuust er leder af Center for Music in the Brain.

Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For nylig har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og man har aldrig før set et flercellet dyr uden mitokondrier.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Under Grønlands indlandsis ligger to gigantiske nedslagskratere efter meteoritter. Er det disse meteornedslag, som kortvarigt bragte istiden tilbage tidligt i den mellemistid, som vi er i nu? Svaret på det spørgsmål ligger måske i nogle smudsige lag af indlandsisen, geolog Kurt Kjær er på vej til Grønland for at samle prøver fra. Henrik Prætorius interviewer.

Kurt Kjær er professor i kvartærgeologi ved Sektion for Geo-genetic på Københavns Universitet. Kvartærtiden er de sidste 2,5 millioner år af Jordens eller 4,6 milliarder år historie, som er den periode, hvor der har eksisteret en serie af istider. 95% af Danmarks aflejringer og sedimenter stammer netop fra kvartærtiden, og som oftest er det aflejringer, der er relateret med den seneste istid.

Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler.

Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant.

1. Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller.

2. Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange

elektriske nerveimpulser den modtager,

3. Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysest hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls.

Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde end det man gør med traditionel medicinsk behandling. Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet meget uenig, men ingen har kunnet bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg kan med fordel høres før programmet med Professor Thomas Heimburg.

Foto: Adrien Converse fra Unsplash

De færreste er måske klar over at alt liv er elektrisk, og vi bruger ca. en tredjedel af kroppens energiforbrug til at opretholde de elektriske spændinger i kroppens celler. Alle vores sanser bygger på elektricitet, vores hjerne og alle neuronerne er elektriske.

Nu begynder forskerne at finde nye aspekter af kroppens elektriske signaler. Blandt andet når det gælder nervesignaler, så er den traditionelle teori for, hvordan et nervesignal transporteres i nervecellerne udfordret af en ny teori.

To ledende forskergrupper, begge med adresse på Blegdamsvej er vildt uenige. Den ene gruppe ledet af Neuroforsker Rune Berg fra Panum Instituttet forsvarer den gældende forklaring på et nervesignal. Den nye forklaring på hvordan et nervesignal bliver udbredt når man støder tåen ind i en stol til man siger AV! den fremføres af Professor Thomas Heimburg fra Niels Bohr Instituttet. Her er det videnskabsjournalist Jens Degett som interviewer Rune Berg for Science Stories.

Image kredit: Hal Gatewood on Unsplash

Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet.

Image credit: Higgsfield by Daniel Dominguez for CERN

I Alken Enge i Østjylland ligger hundredvis af nedslagtede mennesker under 2000 års muld. Hvad skete der her? Med jævne mellemrum har arkæologerne ændret opfattelse, og på det seneste har tegnet sig et billede af et djævelsk slag, som ændrede Danmarkshistorien. Henrik Prætorius interviewer Mads Kähler Holst, direktør ved Moesgaard Museum.

Foto kredit: Henrik Prætorius