Science Stories

Dette er historien om hvordan de observationer en fysiker gjorde fra på væggen over sin seng for næsten 400 år siden måske kan revolutionere nutidens brug af medicin mod alvorlige sygdomme.

Vi er vandt til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men også som fysiske egenskaber, som kan sættes på formler, der kan bruges til at beregne og forudsige egenskaber.

Mange vil måske mene, at fysikere ikke har noget at gøre i biologiens verden, men det er langt fra tilfældet. Nogle af de fænomener vi ser i biologien, kræver en fysikers overblik, og kan måske kun forstås hvis man bruger fysikkens metoder og redskaber til at observere og eksperimentere.

Professor Mogens Høegh Jensen og Mathias Heltberg fra Niels Bohr Instituttet arbejder med fysik i biologiske systemer, som måske vil revolutionere vores måde at opfatte dyr og planter, og som måske kommer til at ændre vores behandling af sygdomme radikalt. Jens Degett har interviewet.

Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene.

Tidligere i år arbejdede forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien sammen om at kortlægge hjerterne hos en række travheste, for at se om hestehjerter kan hjælpe os til at forstå vores egne hjerter bedre. Der er nemlig en ting som heste og mennesker har tilfælles, og det er, at vi er to af de eneste typer af pattedyr, der naturligt kan udvikle hjerteflimmer.

Anne Niluka Iversen fra Science Stories har talt med dyrlæge Rikke Buhl, der som den første i Danmark blev udnævnt som professor i hestes kardiologi

Kan vi stole på vores drikkevand? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fortæller I denne live optagelse fra Science Stories videnskabssalon om drikkevandets kvalitet eller mangel på samme. Om forskelle på drikkevand i forskellige dele af landet. Om bakterier, pesticider, fluor og calcium og hvad man ellers finder i drikkevand. Vandbehandling og hvor farligt det kan være at behandle vandet selv. Hvordan fremtiden ser ud med hensyn til drikkevand. Hvordan har grundvandet det? Hvad med alt den andet væske vi drikker?

Det er Videnskabsjournalist Jens Degett, som stiller spørgsmålene.

Hans-Jørgen Albrechtsen er uddannet biolog og er professor på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Han har primært forsket inden for grundvand og drikkevand med henblik på mikrobiologi, vandkvalitet og vandbehandling for at fjerne forureningsstoffer, fx pesticider.

I denne optagelse fra en Science Stories videnskabssalon taler Professor Søren Keiding fra Århus Universitet om vands mange mærkelige egenskaber.

Vand er af forskere blevet kaldt det mærkeligste stof i universet, og vand opfører sig på mange måder anderledes end alle andre stoffer vi kender. Vand er det eneste stof der udvider sig i sin faste form og flyder oven på når det fryser til is. Det er bare en af de ca. 45 mærkelige egenskaber som kun vand har. Jens Degett fra Science Stories interviewer.

Denne salon giver desuden svar på: Hvor kommer vores vand fra her på jorden? Hvorfor er vand og liv altid forbundne? Hvad er det der gør vand specielt? Hvad kan vand og hvorfor er det så velegnet som ”vært” for biologi? Hvad kan et vandmolekyle og hvad kan to? Kan vand huske? Hvad er tungt vand? Hvor godt forstår vi vand? Og meget mere.

Cirka halvvejs inde i programmet illustrerer Søren Keiding og Jens Degett atomernes placering, vibration og rotation i forbundne vandmolekyler ved at agere atomer med kroppe, arme og hænder. Dette kan høres men ikke ses i podcasten. En video er tilgængelig på YouTube med hele forløbet og kan findes på Science Stories hjemmeside under Science Saloner: https://www.sciencestories.dk/da/saloner/20190925-soeren-keiding

Foto: Rikke

I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid), bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så er det ikke helt så nemt, og det er ikke ligefrem hverdag, at nogle bliver myrdet med gift. Til gengæld er der dødsfald på grund af fx narko eller medicin.

Retskemien bygger på en videnskabelig tilgang til at undersøge prøverne. Man skal have en sikkerhed for, at stofferne bliver eftervist og mængden bliver fastslået på en måde, der er videnskabeligt underbygget, for konsekvensen af fejl er stor.

Cand.polyt. Martin Worm-Leonhard er retskemiker på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense, og fortæller om de analysemetoder man bruger for at bestemme stofferne. Men det er ikke nødvendigvis bare en almindelig kemisk analyse, for i retskemien ved man ofte ikke, hvad det er, man leder efter.

Foto: Henrik Morell

Når verdens største rumtelesekop James Webb bliver sendt op i rummet den 30. marts 2021 vil der sidde nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet.

James Webb-rumteleskopet er populært sagt Hubble-rumteleskopets efterfølger,

der med sin nylige opdagelse af vanddamp på en lille jordlignende exoplanet viser vejen for, hvad vi har i vente, når James Webb-rumteleskopet bliver operativ.

Morten Remar har talt med lektor Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience på Århus Universitet og seniorforsker Hans Ulrik Nørgaard Nielsen fra DTU Space i Lyngby.

Photo credit: Morten Remar

En af de mest spændende dyrerækker vi kender til, er tardigraderne eller bjørnedyrene som tæller lidt over 1000 kendte arter. Der er virkelig tale om nogle små løjerlige fyre som for mange arters vedkommende ligner små vingummibamser. Bjørnedyr kan overleve de mest ekstreme ting. De kan tåle at blive kølet ned i flydende nitrogen i årtier, de kan tåle total udtørring, radioaktivitet og det tomme rum Lige nu befinder der sig en samling bjørnedyr på bagsiden af månen.

Jens Degett fra Science Stories har talt om bjørnedyrene med Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

CIA (Central Intelligence Agency), den amerikanske efterretningstjeneste, har gennem tiden kastet mange millioner dollars i dubiøse og til tider livsfarlige ”videnskabelige” forsøg ofte udført på intetanende mennesker.

I denne podcast dykker vi ned i hvordan CIA har lave til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert.

Men ifølge Rolf Kuschel,  Professor Emeritus på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og medlem af  det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, så er der ikke kommet meget ny viden ud af alle forsøgene, man kan høre om i podcasten med videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær.

Photo: Videnskabernes selskab

Hvad bruger forskerne supercomputere til, hvem har de største computere og hvordan ser fremtiden ud for forskning med high performance supercomputere? Computerkraft spiller en stigende rolle i forskningen, men det er ikke bare computernes hukommelse og hastighed, som har betydning. For hver ny generation af computere og forskningsproblemer er det nødvendigt at tilpasse regnekraften med nye computersprog, der kan beskrive de problemer som skal beregnes bedst muligt.

Specialkonsulent Rene Belsø fra DTU fortæller om forskning med supercomputere til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. I interviewet repræsenterer Rene Belsø egne holdninger og synspunkter og optræder ikke som talsperson for den Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) eller DTU.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Ålens væsen og ikke mindst dens forplantningsevner har optaget både Aristoteles og Freud, men siden Johannes Schmidt, efter mere end tyve års søgen, i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske væsen.

I modsætning til andre fisk kan ålen overleve på land og den gennemgår flere transformationer, inden den til sidst kan risikere at ende sine dage som hovedattraktionen på et frokostbord. Først er den larve, så er den glasål, så er den gulål, så blankål for til sidst at blive gydeål og vende tilbage til sit oprindelsessted. Det tror vi i hvert fald, men veldokumenteret kan man ikke kalde det. Hvorfor har man f.eks. aldrig fundet en eneste voksen ål i Sargassohavet? Hvad er det, der gør at ålen tilbagelægger over 6000 kilometer for at komme tilbage til dens udspring og avle nye små ålelarver?

Og hvordan finder den derhen? De tre spørgsmål for du med garanti ikke svar på i denne udgave af ScienceStories. Til gengæld kan du høre om et banebrydende dansk avlsprojekt- en slags fertilitetsklinik for ål, der er blevet til i et samarbejde mellem industrien og DTU Aqua, under ledelse af seniorforsker Jonna Tomkiewicz.

Photo: DTU Aqua