Science Stories

Zoologiske haver er ikke længere kun et udstillingsvindue for dyr i fangenskab. Dyrene i Zoo er i virkeligheden en reservebank for truede artsfæller i naturen, og der foregår et stort arbejde med at sørge for modvirke indavl og koordinere forskning og samarbejde mellem zoologiske haver og naturreservater for vilde dyr.

Bengt Holst har arbejdet i Zoologisk Have København fra han blev færdiguddannet som biolog i 1983. Siden 1994 som vicedirektør og videnskabelig direktør. Fra 1993 -1999 medvirkede Bengt Holst sammen med Joachim Jerrik, Jens Degett og senere Jerk Langer i et ugentligt radioprogram (Studie 2000) om naturvidenskab på DR,P1.

Bengt Holst er måske mest kendt for at stå frem i danske og udenlandske medier for at forsvare, at Zoo i 2014 aflivede en giraf, som blev obduceret foran et publikum og derefter spist af løverne. Bengt Holst har været formand for Dyreetisk Råd siden 2012.

Podcasten er den første i en serie af podcasts om forskning og udvikling i zoologiske haver.

Foto kredit: Chris Heller for Science Stories

Nobelpristageren Christian de Duve skrev i 1995 en bog om at alle grundstofferne der er nødvenfige for livets dannelse er skabt i stjerner. Nogle af grundstofferne kræver kæmpe supernova eksplotioner for at komme op på tilstrækkeligt store masser og temperaturer til dannelsesprocessen. Det vil igen sige at vi har været igennem flere generationer af stjernedannelser efter big bang før, at stjernestøvet kunne danne grundlag for komplicerede organiske molekyler.

I Christian de Duves bog, bliver hele grundlaget for liv og livets udvikling fra stjerneskabte grundstoffer og kemiske processer gennemgået - de var nødvendige for dannelsen af det første liv såvel som avancerede organismer.

Jens Degett har talt med Christian de Duve og stillet ham spørgsmål, om livet er en konsekvens af naturlovene i universet og om han tror på det nuværende menneskes langsigtede overlevelse.

Foto: Christian de Duve, 95 år, præsenterer sine ideer om oprindelsen af ​​den eukaryote celle (oktober 2012). Foto kredit: Julien Doornaert.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.

I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Uffe Gråe Jørgensen fik tidligere på året en stor millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Europæise Forskningsråd (ERC) til at undersøge mulige spor efter liv på exoplaneter

Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.

(Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.)

Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv.

I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet.

Programmet er den førtse i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år.

Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett.

I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har fat den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes

Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Foto kredit: Martin Bubandt

The year 2020 marks the centenary of August Krogh's Nobel Prize in physiology. August Krogh received the award for showing how oxygen is transported from the lungs through the blood into the small capillaries in the muscles.

Details of the mechanism and how it is regulated are still a central topic of research a hundred years after and understanding respiration is still a matter of life or death.

Professor Christopher Ellis from the University of Western Ontario, Canada is among the world's leading physiologists. In an interview with science journalist Jens Degett from Science Stories, he talks about August Krogh's great influence on physiological research based on the 1920 Nobel Prize.

In addition to Nobel Prize class research, August Krogh also founded one of the first biomedical companies in Denmark. The company would later become Novo Nordisk, which is now among the world's largest manufacturers of biomedicine and insulin.

Photo credit: Jens Degett

Allerede i dag er vi nødt til at revidere vores daglige opfattelse, af hvad liv er, da kunstige levende processer faktisk eksisterer i computersystemer og er på vej til at blive realiseret både i kemiske systemer og i robotsystemer.

Professor Steen Rasmussen og hans forskergruppe på SDU arbejder med at skabe kemisk baseret liv fra bunden ud fra ikke levende materialer, som er forskellige fra dem vi finder fra biologien. De skaber meget simple celler, som består af en selvsamlende beholder (olie og sæbe), en lysdreven energiomsætning, og en hukommelse, som kan dele sig og udvikle sig evolutionært. Hør hvor langt vi er fra, at livet opstår på ny, og kravler ud af petriskålen. Få Steen Rasmussens bud på, hvor livet bevæger sig hen.

Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Steen Rasmussen om skabelsen af alternativt liv.

Foto kredit: Jens Degett

Jublen ville ingen ende tage da NASA den 5. marts i år, offentliggjorde navnet på den næste Mars-rover, PERSEVERANCE, der kan oversættes til vedholdenhed eller udholdenhed. Og igen var det op til skoleelever landet over, at byde ind med forslag, der denne gang blev vundet af 13-årige Alexander Mathers fra Virgina, USA.

Perseverance, der er den femte mars-mission med en rullende robot, genbruger erfaring og designet fra dens succerige forgænger, den 6-hjulede Curiosity, der landede på den røde planet i 2012 og stadig er aktiv og sender data og billeder fra Mars.

Med opdateringer og forbedringer af Perseverance håber NASA og alverdens marsforskere på at få vigtig viden om den gådefulde planet, der blandt mange andre vigtige opgaver, skal forberede en bemandet mission til Mars.

Mission er sat til opsendelse i juli-august i år, fra legendariske Cap Canavaral i florida, hvor både Apollo og Rumfærgerne blev opsendt. Og gåår alt vel – og det håber vi naturligvis det gør, så lander Perseverance på Mars den 18. februar 2021.

Morten Remar har talt med marsforsker Kjartan Kinch fra Niels Bohr Instituttet om selve missionen og danske forskeres deltagelse.

Foto kredit: Morten Remar

Vi er mange, som bruger internettet hver dag. I løbet af de sidste 30 år har brugen af nettet gået fra noget vi måske har brugt et par gange om ugen til noget vi bruger mange gange i timen – og for nogen flere gange i minuttet.

Vi glemmer dog at internettet har en bagside. Vores brug af nettet lægger beslag på 9% af al den elektricitet, der produceres i verden og om få år vil stige til 20 % af al elektricitet. Så hvad gør vi? Hvordan skal vi få et grønnere internet?

Charlotte Koldbye har talt med Professor Leif Oxenløwe fra DTU Fotonik.

Er din favoritapp grøn eller kulsort det kan du tjekke her: http://www.clickclean.org/international/en/

Foto kredit: Charlotte Koldbye

Hele verden er ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Vi er stadig i starten at pandemien, så der er meget vi ikke ved, om hvad der kommer til at ske.

Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid.

Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020.

Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket.

Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

Andre podcasts i serien:

Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper

Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus

Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes

Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Foto kredit: Martin Bubandt