
Sign up to save your podcasts
Or


Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Andreas Lindqvist og Thomas Djursing
I denne uges Transformator forudser vi et farvel til den potente gamingcomputer og spilkonsolen og logger i stedet på en af de nye, cloudbaserede spiltjenester. Ifølge fagfolk vil cloudgaming, som giganter som kun Google og Microsoft kan mønstre infrastrukturen til, udvikle sig til spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.
Ansigtsmasker er blevet revet ned fra hylderne, efter at smittetallene igen stiger og Sundhedsstyrelsens nylige kovending, hvor direktør Søren Brostrøm i modsætning til tidligere gik ud og anbefalede brugen af mundbind f.eks. i den kollektive trafik ogbutikker. Også selvom der stadig ikke er ført bevis for, at de rent faktisk bekytter bæreren. Vi samler op på diskussionen.
Netflix vender vi tilbage til i ugens holdning, hvor lederskribent i Ingeniøren Thomas Djursing appellerer til fagfolk om at tale dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, som nu også promoveres i pseudovidenskabelige dokumentarserier på streamingtjenesten.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Skyen har ædt musik- og filmbranchen: Nu vil den have computerspillene
Dansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små
Analyse: Kovending er lige så uundgåelig, som den er forsinket
Alle køber dem: Sådan virker mundbindet
Leder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Martin Bernth
I denne uges Transformator fokuserer vi på energiaftalen, som er en vigtig del af den klimaaftale, som regeringen indgik med et bredt flertal i Folketinget. Den handler om energiøer, vindmøller og power-to-x. Få overblikket her på 15 minutter.
Bred klimaaftale indgået: Her er hovedelementerne
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Bjørn Godske, Jens Ramskov og Erik Lyngsø Petersen
I denne uges Transformator handler det først om regeringens klimaplan, hvoraf den første bid kommer til at handle om affald. Og for første gang i lang tid så man folketingspolitikerne i hed debat om håndtering af affald og privatisering eller ej.
Dernæst skal vi ud og køre i en selvkørende bil. Eller, nå nej, det skal vi ikke – selvom meldingerne fra bl.a. Tesla for få år siden ambitiøst lød, at de for længst ville være klar med en fuldt selvkørende bil i 2020. Men det har vist sig vanskeligere end først antaget at få en bil til at reagere rigtigt i en række sjældent forekommende situationer.
En række forsøg udført på Massachusetts Institute of Technology i USA har overraskende vist, at vores hjerner selv kan lægge farver, når vi ser på et billede, der er sort-hvidt uden for fokusområdet i midten.
Til slut i ugens podcast fortæller Ingeniørens afgående bagsideredaktør og tidligere adm. direktør og chefredaktør, Erik Lyngsø Petersen, om den udvikling, der er sket på avisen gennem de 50 år, han har haft sin gang på redaktionen. Hvor Ingeniøren dengang var alene om det teknologiske stofområde, har de fleste medier nu journalister, der skriver om teknologi.
Klimaaftale for affald er på plads: Historisk opgør med den kommunale affaldssektor
Simulator overgår virkeligheden til træning af selvkørende biler
Verden er mere grå og kedelig, end du tror
Bagsiden: Portræt af Lyngsø aka Lynch efter 50 år på Ingeniøren
Spørg Fagfolket: Opfatter ørerne lyd ens uanset vinkel?
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing, Mads Lorenzen, Bjørn Godske og Louise Vogdrup-Schmidt
I denne uges Transformator har vi godt nyt for insekterne. Den dommedagsagtige tilbagegang, som et tysk studie chokerede verden med i 2017, er blevet tilbagevist af et internationalt forskerhold, der har gennemgået alle tilgængelige langtidsstudier af insekter for at se, hvor udbredt insektdøden egentlig er.
Også for bølgekraft er der godt nyt. Efter at vi gennem årene har set det ene koncept efter det andet, der endte i glemmebogen, har Exowave udenlandske investorer i ryggen og regner med at installere det første rigtige demonstrationsanlæg på havbunden i slutningen af 2020 eller begyndelsen af 2021.
Får du en sms fra chefen, kan du overhovedet ikke være sikker på, at det faktisk er ham, der er afsenderen. Telefonsvindlere har frit spil i Danmark, selvom der findes systemer, der kan beskytte mod såkaldt spoofing – falske sms’er og opkald.
De første hektiske måneder med corona i hverdagen har givet den hierarkiske ledelse et comeback, men nu er det tid til, at medarbejderne igen får så meget ansvar som muligt, mener en ledelsesekspert, som Ingeniørens medie Tech Management har bedt om gode råd til virksomhedsledere.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Verdens insekter dør i massevis – eller gør de?
»Idiotisk telefonsystem«: Derfor kan enhver stå bag SMS'en fra din mor eller chef
Nyt bølgekraftkoncept står godt fast
Coronaledelse: Giv ansvaret tilbage til medarbejderne
Skriv dig op til Tech Managements nyhedsbrev og læs det nye magasin
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Mads Lorenzen, Laurids Hovgaard, Michael Rothenborg og Sanne Wittrup.
I denne uges Transformator har vi været hjemme hos redaktionschef Henrik Heide, som også er vært for denne podcast, for at teste, om det overhovedet er muligt at udnytte den båndbredde på 100 Mbit/s, som han betaler for. Det var det ikke. Selv med tre Netflix-sessioner, en Youtube-video i højeste opløsning, Googles nye spilstreaming-platform Stadia, to online gamer-pc’er, to store samtidige fildownloads, Spotify og et videokald i gang samtidig, kunne dataforbruget ikke presset over 90 Mbit/s. Derfor er der ingen grund til, at forbrugerne tager imod bredbåndsselskabernes tilbud om gigantiske internetforbindelser.
Dernæst skal det handle om de 290.000 m3 spildevand, som Hofor og Novafos havde planlagt at udlede til Øresund, mens man lukkede for Lynetteledningen og afprøvede dens holdbarhed inden et byggeri ved Svanemøllen. Det er nu udskudt til efteråret efter en veritabel shitstorm – men var protesterne overdrevne i forhold til problemets størrelse?
Endelig skal vi tale om de to kæmpe vindmølleparker og tilhørende bæredygtige brændstofproduktion, der ifølge regeringens planer skal stå klar om ti år. Dermed skal der sættes gang i opskaleringen af de forsøg, der har været med Power-to-X, altså konverteringen af grøn strøm til f.eks. brint.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed
Flaskehalse presser internettet
Shitstorm udskyder spildevandsudledning i Øresund
Analyse: Stram tidsramme kan sætte energiøer under pres
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Simon Freiesleben, Adam Fribo og Jens Ramskov
I denne uges Transformator handler det først om de danske affaldsforbrændingsanlæg, som er kastet ud i et rivegilde mellem politikere, branchefolk, industri og fagfolk om, hvorvidt vi overhovedet skal blive ved med at brænde affald af, eller om landets 28 forbrændingsanlæg skal udfases. Nogle eksperter finder det fuldt realistisk, mens andre peger på, at udsigterne til, at al affaldet kan genanvendes, er meget lange.
Den danske app til opsporing af coronasmittede, som skal udvikles af Netcompany, kommer til at basere sig på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem. Dermed har de danske myndigheder sadlet om i forhold til de tidligere udmeldinger om, at appen skulle bygge på en central opbevaring af brugernes data, hvilket har vakt bekymring for datasikkerheden og privatlivets fred.
Fagfolk i åben strid om fremtiden for dansk affaldsforbrænding
Er Danmark klar til en fremtid uden affaldsforbrænding?
Danmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning
Derfor vinder antivaccine-bevægelsen frem
Ingeniørens artikelsamling om corona-pandemien
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og direktør i Future Navigator, Louise Vogdrup-Schmidt og Thomas Djursing
Der er nu gået syv uger, siden Mette Frederiksen på et pressemøde varslede en kollosal omvæltning i alle vores liv. Siden er tusinder blevet fyret, og mange har lært at savne det forhadte storrumskontor, når de med et barn på armen har forsøgt at arbejde hjemmefra. Men det har også givet os nogle erfaringer med, hvor meget der egentlig kan lade sig gøre, når man er tvunget til at holde møder på afstand via en skærm, og i denne uges Transformator taler vi med en fremtidsforsker om, hvor mange af disse nye vaner, der vil blive hængende, når den normale hverdag en gang indfinder sig.
Rekruttering er en af de aktiviteter, der har været umulig at gennemføre på traditionel vis. Derfor har krisen også været et gennembrud for jobsamtaler via videomøder, som man kan læse på Ingeniørens erhvervsmedie Tech Management.
Vi slutter på Mars hvor den nye superavancerede rover Perseverance (vedholdenhed) vil lande til næste år spækket med instrumenter og kameraer. Målet er at finde prøver, der kan bevise, om der engang har eksisteret liv på Mars, og på et senere tidpunkt at bringe dem hjem til nærmere analyse.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Ingeniørens artikelsamling om coronavirus
Corona speeder brugen af digital rekruttering op
Verdens mest avancerede rover skal svare på det store spørgsmål
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Andreas Lindqvist, Mie Stage og Trine Reitz Bjerregaard
I denne uges Transformator sammenligner vi den danske corona-strategi med vores skandinaviske nabolande. For mens svenskerne betaler en høj pris i antal dødsfald for at holde samfundet åbent under epidemien, har nordmændene holdt fast i deres inddæmningsstrategi, hvor de med stor succes afbryde smittekæder og beder nære kontakter som samboende familiemedlemmer om at gå i karantæne, hvis der er en smittet i hustanden. Det har resulteret i en dødelighed, der ligger på under det halve af Danmark.
Vi skal også tale om vacciner – når de engang kommer. Allerede mens forskerne arbejder på at udvikle en vaccine, udtrykker flere forskere frygt for, at de rige nationer vil hamstre vacciner eller holde på nationalt producerede covid-19-relaterede lægemidler i en grad, der gør det svært at få dækket behovet bredt set på kloden.
Både når regeringen lukker samfundet ned og nu gradvist åbner det igen, træffer sundhedsmyndighederne valg på vores vegne, der indebærer en risiko. Men ifølge Ingeniørens lederskribent bør disse valg ikke kun træffes på baggrund af epidemiologerne sundhedsfaglige vurderinger. Andre videnskaber må på banen. Er der f.eks. risiko for langvarige skader hos små børn, der ikke får fysisk nærvær i løbet af dagen? Og hvad gør en samfundsmæssig recession ved selvmordsraterne?
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Norge fortsatte inddæmningsstrategi - og har under halvt så mange døde som Danmark
Ny strategi: 42.000 danskere skal dagligt testes for covid-19
Eksperter frygter hamstring af corona-vacciner
SSI-forsker: Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine
Leder: Flere videnskaber må på banen i fase 2’s risikoanalyse
Bedre luft og lys styrker elevers indlæring
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet, Louise Olifent og Jens Ramskov
Denne uges Transformator handler bl.a. om den danske vindmølleindustri, der er med til at profilere Danmark som et grønt foregangsland. Men når en vindmølle er slidt op og skal rives ned igen, er affaldshåndteringen ikke særlig grøn. Glasfiber er billigt at fremstille, men svært at genanvende, og derfor deponeres størstedelen af vingeaffaldet på lossepladser efter at være hugget i mindre stykker.
Corona skal vi også tale om, nu hvor samfundet skal lukkes langsomt op, og Sundhedsstyrelsen har skiftet til en inddæmningsstrategi. Professor i klinisk mikrobiologi ved Panuminstituttet Niels Høiby har været en af de hårdeste kritikere af den hidtidige teori om, at der skulle opbygges flokimmunitet i befolkningen, og han ser strategiskiftet som et tegn på, at myndighederne har set over grænsen til de andre lande.
Vi slutter af i Arktis, hvor den globale opvarmning får permafrosten til at miste grebet i jorden. Det får flere steder det faste fundament under lufthavne, veje og huse til at vakle. For eksempel viser modelberegninger, at mellem 20 og 70 cm af den øverste del af permafrosten mange steder i Grønland vil tø inden 2100.
Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.
Ringe affaldshåndtering af udtjente vindmøllevinger: De ender på losseplads
Glasfiber fra Vindeby Havmøllepark endte på losseplads i Aalborg
Professor: Antistoftest giver upræcise resultater
Fundamentet vakler under Arktis: Permafrosten er vågnet
Når permafrosten mister grebet mærker Arktis konsekvenserne
Der går snildt to år, før vi kan give en vaccine
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns universitet
Svend Tøfting, trafikekspert hos IDA, er formand for interesseorganisationen ITS Danmark og blogger på ing.dk
Trine Reitz Bjerregaard, ansv. chefredaktør, Teknologiens Mediehus
Denne uges Transformator handler om, hvordan vi efter ugers nedlukning af den danske samfundsmaskine får sat den i gang igen – uden på den ene side at sætte for mange menneskliv over styr og på den anden side uden at ødelægge en økonomi, der ellers lige var blevet så sund og rask.
Vi taler med en epidemiekspert, en trafikforsker og en arbejdsmarkedsforsker om, hvordan maskinen skal startes igen – og om de læringer, vi utvivlsomt vil trække ud af en af moderne tids værste kriser.
Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i ugens leder på den ene side glæder sig over, at dansk erhvervsliv både kan og vil bidrage i en krisesituation som den, vi står i, og på den anden side ærgrer sig over, at vi først kommer i gang nu – i tredje uge af epidemien. Hun slår til lyd for, at vi inden den næste store epidemi får lavet en dejebog for, hvilke produkter der er brug for, og hvilke indenlandske virksomheder og institutioner der kan levere, når det bliver nødvendigt.
Test, planer og tryghed er nøglen til genåbning af Danmark
Sådan genåbner vi Danmark
Kronik: Vi må have en klar teststrategi til næste bølge af covid-19
Leder: Lad os få udpeget Danmarks kriseleverandører
From the publisher's feed

29 Listeners

102 Listeners

1 Listeners

7 Listeners

14 Listeners

11 Listeners

5 Listeners

88 Listeners

2 Listeners

3 Listeners

2 Listeners

5 Listeners

1 Listeners

0 Listeners

4 Listeners