Teknisk set
Download on the App Store

Teknisk set episodes

  • Uge 3: Levende robotter, syntetiske diamanter og bakterier, der laver beton

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Jens Ramskov, Laurids Hovgaard, Mie Stage og Christian Rantorp

    I denne uges Transformator præsenterer vi tre nye teknologiske løsninger på klodens og menneskehedens problemer.

    Først kan du høre om biologiske maskiner eller robotter, der befinder sig i gråzonen mellem levende og døde organismer. Amerikanske forskere anvender levende materialer til at fremstille små, selvreparerende robotter, der f.eks. kunne anvendes til at bringe medicin rundt i kroppen på en patient.

    Dernæst skal det handle om kunstige diamanter, som nu også finder anvendelse i fremstilling af computerchips, hvor de kan erstatte sicilium. Diamanterne fungerer nemlig som halvledere og kan håndtere langt højere temperaturer end normalt, hvilket fjerner behovet for køling.

    Den tredje teknologi, vi berører, er beton, som traditionelt har et meget solidt CO2-aftryk, da det kræver store mængder energi at fremstille den cement, der skal binde sand og sten sammen. Nu har en amerikansk opstartsvirksomhed imidlertid fundet en bakterie, der er god til at slynge sig om sandkornene og pakke dem ind i kalciumkarbonat, når den fodres med vand med carbamid og en række næringsstoffer.

    El-løbehjul er emnet for ugens holdning fra redaktør af Ingeniørens Pro-medie MobilityTech Christian Rantorp. Han mener, at det er alt for tidligt at dømme løbehjulene ude på trods af de mange ulykker og kritikken af, at de ligger og flyder på fortovene i de større byer.

    Links

    Nu kommer de levende robotter

    Bakterieproduceret beton skal gøre byggepladsen mere CO2-venlig

    Diamanter – elektronikkens nye bedste ven

    Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-løbehjul

    Storbrand ved Stavanger Lufthavn: Brandchef efterlyser sprinkleranlæg

    Bilsalget slog rekorder i 2019: Danskerne vælger større og mere CO2-udledende biler

    ID.3 er landet – men den er for dyr

    38 min
  • Uge 2: Lynetteholm vil få store konsekvenser. Kina mørklægger Crispr-skandale. Teknologiløfte er forfejlet

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard

    Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.

    Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.

    Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.

    Links

    Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder

    »Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser

    Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana

    Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar

    Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien

    Pejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?

    41 min
  • SPECIAL: Deepfake-videoer kan få hvem som helst til at sige hvad som helst

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Magnus Boye

    I denne specialudgave af Transformator ser vi nærmere på kunstig intelligens og de mere suspekte muligheder, teknologien giver for at skabe falske videoklip med f.eks. politikere. Videoer, der kan påvirke opinionen f.eks. i en valgkamp, og som det ofte kan være for sent at dementere bagefter, når ‘skaden’ er sket. Og inden længe vil det endda ifølge eksperter være umuligt at afgøre, om et klip er ægte eller falsk. Og hvad kan vi så tro på?

    Udviklingen i AI-teknologien er også kommet så langt, at software selv kan skrive tekster, der i nogle tilfælde kan være svære at skelne fra menneskeskrevne, generere ‘nye’ ansigter af personer, der slet ikke findes, eller efterligne menneskestemmer, hvilket også kan bruges til svindel via telefon.

    I studiet har vi besøg af journalist Magnus Boye, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.

    Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:

    (kræver abonnement)

    25 min
  • SPECIAL: Hvordan skal vi forsvare os mod droner?

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Andreas Lindqvist

    I denne Specialudgave af Transformator handler det om droner – eller rettere sagt, hvordan vi kontrollerer og om nødvendigt bekæmper dem. Vi har nemlig i dag meget få midler til at forsvare os mod lavtflyvende elektronik, men det vil forandre sig i de kommende år. Allerede i dag er dronebekæmpelse i en milliardindustri, og herhjemme har det nordjyske selskab Mydefence udviklet udstyr til sporing og radiojamming af droner, som blandt andet er afprøvet i Syrien og Afghanistan.

    I studiet har vi besøg af journalist Andreas Lindqvist, som har skrevet om de nye forsvarssystemer mod droner i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.

    Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:

    Dronerne kommer – nu er spørgsmålet bare, hvordan vi stopper dem (kræver abonnement)

    22 min
  • SPECIAL: Nyt syn på neandertalerne: De lignede os meget

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Thomas Djursing

    I denne specialudgave af Transformator hænger vi ud på en bar. Døren går op, og ind træder en ægte, lyslevende neandertaler. Gæsterne i baren vender sig måbende og stirrer forfærdede på dette primitive abelignende væsen, der står pustende, behåret og foroverbøjet med sine grove træk, et vildt udtryk i øjnene – og naturligvis en kølle ved sin side.

    Eller sådan troede man indtil for nylig, at neandertalerne så ud. Men ny forskning afliver myten, og i virkeligheden ville de ikke skille sig mere ud fra mængden, end andre folkeslag ville gøre i en dansk bar. Desuden tyder meget på, at de både

    var omsorgsfulde, udnyttede lægeplanter, fremstillede lim og smykkede sig med skaller og muligvis også malede med pigment på hulevægge. Og så bærer vi europæere selv ca. to procent af deres dna.

    I studiet har vi besøg af tendensredaktør Thomas Djursing, som har skrevet om kunstig intelligens og deepfake i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.

    Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:

    En neandertaler gik ind på en bar... (kræver abonnement)

    24 min
  • SPECIAL: Her er det vigtigste danske forskningsresultat i 2019

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Jens Ramskov

    I denne specialudgave af Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2019. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde.

    I år handler det både om elektrisk fremstilling af hydrogen og methanol, kvanteforskning, biodiversitet i bjerge, løsningen på et matematisk problem samt MFR-vaccinationer, og hvorvidt de øger risikoen for autisme.

    Jens Ramskov er i studiet og fortæller om årets nominerede – og udpeger selvfølgelig vinderen af Videnskabens top 5, som man kan læse mere om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2019. Hen over jul og nytår bringer vi i en stribe specialudgaver interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.

    Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2019:

    (kræver abonnement)

    Vinder: Hydrogen og methanol uden energifrås

    Nomineret: Dansk kvanteforskning er helt i top

    Nomineret: Bjerge giver livet mangfoldighed

    Nomineret: 50 år gammelt matematisk problem løst

    Nomineret: En gang til: Vaccinationer giver ikke autisme

    32 min
  • Uge 51: Vi kigger i krystalkuglen for 2020: Hvilke tendenser vil vi se?

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske, Sanne Wittrup og Ulrik Andersen

    I denne uges Transformator tager vi krystalkuglen ned fra hylden, støver den af og beder Ingeniørens tendensredaktør og tre fagjournalister om at give deres bud på, hvilke tendenser inden for den teknologiske udvikling, der vil tage fart i det kommende år. Og vi stiller Thomas Djursing spørgsmålet: Hvorfor er det så svært at spå om fremtiden – hvilket mange har brændt fingrene på tidligere.

    Først handler det om vejtransport, hvor Bjørn Godske spår om udviklingen inden for elbiler, selvkørende biler og brintbiler.

    Dernæst energiområdet, hvor Sanne Wittrup forudser, at hotte emner bliver ‘power-to-x’, altså konvertering af grøn strøm til brint, methanol eller ammoniak; integration af de grønne brændsler inden for industri og transport; det voksende behov for transportveje for grøn energi i systemet samt en fortsat diskussion om biomasse: Er det nu så bæredygtigt?

    Inden for byggeriet ser Ulrik Andersen vigtige tendenser inden for bæredygtighed, hvor man i udlandet begynder at indføre bæredygtighedsklasser; energirenovering, hvor Danmark paradoksalt nok har droslet ned; indeklimaproblemer på bl.a. skoler; nye byggematerialer og nye værktøjer til effektivisering af byggeriet.

    Links

    Disse teknologiske tendenser vil præge 20’erne

    Forudsigelser, der floppede

    Analyse: Ny lov strammer op om klimaindsats

    Vi ignorerer nybyggeriets største klimabelastning

    (Nogle af artiklerne er muligvis ikke publiceret endnu)

    37 min
  • uge 50: Ure og biler ringer forgæves efter hjælp. Radon i mange nye huse

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Laurids Hovgaard, Ulrik Andersen og Henning Mølsted

    I denne uges Transformator tager vi et smugkig under juletræet, hvor der i mange tilfælde i år vil befinde sig et smartwatch, der ifølge reklamerne selv kan ringe 112, hvis dit hjerte går i stå. Og i garagen, hvor din bil måske har en nødknap, der også kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke. Problemet er bare, at alarmcentralerne slet ikke er klar til at håndtere disse nye typer opkald.

    Jorden under dit hus kan med en vis sandsynlighed indeholde den giftige og kræftfremkaldende gasart radon, og derfor skal nye huse bygges på en måde, så den ikke trænger ind i boligen. Men ifølge ny undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet (SBi) har lavet i samarbejde med Videncentret Bolius, lever 11 procent af nybyggede huse ikke op til grænseværdien.

    Det kommende Cybersikkerhedsråd bliver det 18. i rækken af offentlige instanser, der har til opgave i en eller anden grad for at højne it- og datasikkerhed i Danmark for offentlige midler. Derfor er der brug for en solid forårsoprydning, som konsoliderer og samordner de alt for mange råd og enheder, der indsamler den samme viden parallelt, lyder det i ugens lederartikel.

    Links

    Alarmcentraler i nødråb: Automatiske nødkald giver falsk tryghed

    Målinger afslører: Selv nye huse kan have for meget radon

    Leder: Nu kommer det 18. it-sikkerhedsorgan: Spredt fægtning i Danmarks it-forsvar

    31 min
  • Uge 49: Udbuddet af elbiler vokser, men danskerne er mere til SUV’er

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard

    I denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.

    Ugens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.

    Til slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing & eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. Læs mere om morgenmødet her

    Links

    Danmarks klimamål drukner i biler

    Fossilbilerne er det største klimaproblem

    Danskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser

    VW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn

    Leder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner

    38 min
  • Uge 48: Vi har bestilt en Cybertruck og afsløret det ultimative identitetstyveri

    Vært: Henrik Heide

    Medvirkende: Mads Lorenzen, Christian Rantorp og Bjørn Godske

    I denne uges Transformator fortæller Mads Lorenzen først om, hvordan en bankkunde blev udsat for et identitetstyveri, efter at hendes bank havde sendt et kodekort, som kriminelle havde bestilt blot ved at oplyse hendes CPR-nummer.

    Dernæst handler det om bilisternes hjælpere, de adaptive fartpiloter, som lægger sig i en fast afstand til den forankørende bil. De kan dog bidrage til at øge trængslen, fordi de ikke er lige så dårlige som bilisterne selv til at holde afstand, fortæller Christian Rantorp fra Ingeniørens PRO-medie MobilityTech. Det giver mindre plads på vejen.

    Biler er også emnet i vores sidste indslag om Teslas nye cybertruck, som Elon Musk præsenterede som umulig at banke hul i. Men helt så stealth var den heller ikke, da ruderne fik med en forhammer. Ingeniørens motorblogger, Bjørn Godske, har selv bestilt en af slagsen – mest for sjov.

    Links

    Banker sjusker med nøglekort: Åbner for »ultimativt ID-tyveri«

    Derfor er bankerne det svageste led i NemID

    Nyt studie: Adaptive fartpiloter kan øge trængslen

    Skidt uge for Musk: Først eksploderede Starship og så gik bil-fremvisning helt galt...

    Motorbloggen har bestilt en Cybertruck

    Nasa hjælper ESA med faldskærme til Mars-rover

    Stærekasser driller ved udrykninger: Politiet har blitzet sig selv 1064 gange på halvandet år

    To slag i minuttet: Forskere har målt blåhvalers hjerterytme

    30 min

About Teknisk set

From the publisher's feed

Den ugentlige podcast fra Ingeniøren, som er din tydelige frekvens i en kompliceret verden. Her går vi i dybden med de teknologiske tendenser og nyheder, som på godt – og nogle gange ondt – påvirker…

More shows like Teknisk set

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

102 Listeners

TechTopia by Ingeniørforeningen, IDA

TechTopia

1 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

7 Listeners

RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

RumSnak

14 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

11 Listeners

Frigear by FDM

Frigear

5 Listeners

Genstart by DR

Genstart

88 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Prompt by DR

Prompt

3 Listeners

Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

2 Listeners

Ubegribeligt by DR

Ubegribeligt

5 Listeners

Supertrends by Supertrends

Supertrends

1 Listeners

Vildt Naturligt by DR

Vildt Naturligt

0 Listeners

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

4 Listeners