Teknisk set

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre.

Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling.

Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen.

For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt.

Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

Links:

• Dansk supercomputer leder efter kunder: »Flere af os spekulerede over, hvad vi egentlig skulle bruge den til« | Ingeniøren

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

På den videre tur ind i Ukraine fortæller østeuropaekspert Vibe Termansen, der blandt andet har skrevet bogen "I skyggen af Rusland", videre om de omstændigheder fra vores fælles europæiske fortid, der har sat den vante verdensorden over styr.

Vi får svar på, hvorfor Ukraine aldrig kom med i Nato. Om Putin har ret i, at Nato lovede ikke at udvide mod øst. Hvor Ukraine ikke har atomvåben. Og ikke mindst, om den nuværende ubalance på kontinentet kan sammenlignes med situationen i 1939, hvor man gav Adolf Hitler et stykke af Tjekkoslovakiet i håbet om at undgå en større krig.

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Links:

• Kom med, når vi kører konvoj af gamle biler til tropperne i Ukraine | Ingeniøren

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Det er uvurderligt viden midt i den sjette store masseudryddelse, hvor 28 procent af alle plante- og dyrearter ifølge forskerne nu er i risiko for at uddø. Algoritmen kan finde mønstre i mørket, hvor selv den mest rutinerede kratlusker må give fortabt. Mønstre, der kan fortælle, om menneskets forsøg på at genoprette biodiversiteten overhovedet har nogen virkning.

Hør om...

..at dyr har langt mere bevidsthed, end vi troede.

.. en af verdens mest truede sælarter, der ikke bare kommunikerer med enkelte ord, men konstruerer sætninger.

..hvorfor delfinen slet ikke er så klog, som vi går og forestiller os

..hvordan hvalerne holder sammen på flokken

..hvordan hunde visualiserer ord på samme måde som mennesker.

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Og nu har vi så generativ AI til rådighed overalt. Om få år kan vi forlænge listen af tabte humane kompetencer med denne: Engang kunne vi få skøre, kreative ideer, fordi vores hjerne af sig selv satte vidt forskellige punkter sammen til nye betydninger og mening.

Man kan hævde, at vi fint overlever i et moderne samfund uden en skudklar lille tabel i hovedet og evnen til at finde tilbage til hotellet. Men sagen er pludseligt en helt anden, når det handler om kreativt vidensarbejde. Den arbejdsplads i vores hjerner, hvor nye løsninger til nye udfordringer skal findes. Løsninger, der ikke hviler på gammelkendte metoder og rutiner. Hvis vi også overlader den del af hjernen til maskinerne, sygner den hen og går til pause, netop fordi AI bygger på det vi ved og de mønstre, der er lagt på forhånd.

Det sker allerede, kan forskerne måle. I ugens Transformator fortæller redaktør for DataTech, Therese Moreau, om perspektivet, når vi overlader idearbejdet til algoritmerne.

Men vi skal også lige finde en forklaring på, hvordan politiet kom på sporet af det belastende materiale hjemme hos tidligere minister Henrik Sass-Larsen.

Og endelig skal vi have en forklaring på, hvorfor togene skulle holde stille i 50 timer på Sjælland og derefter køre meget uregelmæssigt i ugerne derefter. Vi giver et lille hint: Softwareopdatering.

Links:

• Ekspert: I fremtiden kan vi blive nødt til at rationere mad | Ingeniøren

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Links:

• Minister foreslår ændring for elbilejere med solceller: »En revolution for lademarkedet« | Ingeniøren

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Ved siden af de store biogastanke står et power-to-x anlæg, der udnytter overskydende strøm fra vedvarende energikilder til at producere brint. Ved koblingen med biogasanlægget kan teknikerne udnytte den CO2, som udgør 40 procent af rå biogas, men som i dag oftest blot udledes til atmosfæren, da det kun er biogassens metan, der kan sendes på gasnettet. Resultatet er ny gas - kendt som e-metan - der kan sendes ud i nettet sammen med den øvrige gas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kommer man af med CO2 fra biogassen og udnytter den overskydende el var VE på nettet.

Koblingen af brint og CO2 til gas sker dog ikke af sig selv. Hemmeligheden er en af de ældste enkeltcellede organismer, vi kender til. De såkaldte arkæer. Mikroorganismerne, der har deres navn fra græsk archaios, som betyder ‘oprindelig’ eller ‘gammel’, findes overalt lige fra kogende gejsere og syreholdige komaver til huden på menneskekroppen.

I bioreaktorerne i Glansager sidder arkæerne på små stykker plastik i reaktoren, hvor mikroorganismerne omsætter brint og kuldioxid, mens de vokser.

I denne uges Transformator skal vi på rundtur i anlægget, der drives i et samarbejde mellem Nature Energy og Andel og have et bud på, hvordan vi i fremtiden kan bruge VE til at reducere CO2, producere gas og varme og specialproduceret gødning til markerne i en - omend noget kompliceret - arbejdsgang.

Men der er to historier mere. For det første et bud på, hvorfor og hvordan vi bliver nødt til at spise anderledes i fremtiden, hvis vi skal i mål med klimaforandringerne. Og for det andet historien om de konsekvenser, det kan have, når vi giver politiet udvidede beføjelser til at hente alt indhold ud af folks smartphones ved mistanke om selv mindre forbrydelser.

Links:

• Hør hvordan komfur, kemi og verdenskrig har formet vores madvaner | Ingeniøren

Vært:

Medvirkende:

I denne uges Transformator

Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende.

Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine?

Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid?

Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat.

Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.

Links:

• Uden amerikansk atomparaply: Her er tre veje, Europa kan gå | Ingeniøren