Inden for de sidste 10-15 år er antallet af koloskopier nærmest eksploderet. Ny teknologi er med til at finde flere forstadier til kræft, men det rejser også spørgsmålet: Er vi nået så langt i diagnosticeringen af tarmkræft, at vi nu skal til at se på, hvem der faktisk har mest gavn af de koloskopier, der bliver lavet? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang.

Medvirkende: Gunnar Baatrup, professor, Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

I dag opdager parrene først, at de er genetisk disponeret, når de står med et sygt barn.

Teknologien gør det muligt, men hvilke og hvor mange sygdomme, man skal teste for, bliver i disse år diskuteret i lægefaglige kredse. Det samme gør en række etiske dilemmaer.

Vi dykker ned i begge dele i denne udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, når vi besøger Laura Sønderberg Roos, afdelingslæge på Klinisk-Genetisk Afdeling på Rigshospitalet.

Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

I de kommende år vil andelen af ældre nydiagnosticerede kræftpatienter stige. Mange vil være i stand til at modtage operationer, men en mindre gruppe sårbare ældre vil selv vælge behandlingen fra eller blive vurderet til at være for skrøbelige.

Med et større fokus på patientforløbsvejledning og geriatrisk udredning vil flere patienter kunne tilbydes standardbehandling, der vil øge chancerne for overlevelse.

Medvirkende: Henrik Ditzel, professor, overlæge og forskningsleder ved Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Selvom mange i Danmark overlever at blive for tidligt født, så kan for tidlig fødsel få voldsomme konsekvenser blandt andet på grund af risikoen for hjerneskade hos de for tidligt fødte børn. Men ved at give magnesium sulfat lige inden fødslen kan man mindske risikoen for cerebral parese.

Tilrettelæggelse og produktion Karen Sigrid Jacobsen

Medvirkende Hanne Wolf, Lene Drasbek Husom

I disse uger lægger tusindvis af danskere overarm til et lille, men længe ventet, stik. Vaccinationsprogrammet mod COVID-19 er i fuld gang efter et år, hvor incidenstal, podepind og spikeprotein er blevet en del af vores hverdagssprog. I denne udgave af Ugeskrift for Lægers videnskabspodcast kigger vi på det arbejde, som COVID-19-vaccinerne står på skuldrene af, og perspektiverne i de nye vacciner.

Mere end 200 sygdomme i Danmark er mere eller mindre relateret til alkohol. Danskerne er kendt for at drikke meget, men hvordan påvirker det egentlig vores sundhed? Det handler Ugeskriftets videnskabelige podcast om denne gang.

Medvirkende:

Maja Thiele, forsker i leversygdomme og alkohol

Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Hvornår er et menneske uegnet til at køre bil? Det kan være svært at finde et entydigt svar på dét spørgsmål, især når der er tale om såkaldte lette til moderate kognitive svækkelser.

I denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast besøger vi Michael Forbord Fischer, læge og ph.d.-studerende på Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Han mener, at reglerne om kørselsforbud ved kognitive svækkelser bør være tydeligere, for som de er udformet i dag, sætter de især de praktiserende læger i en vanskelig situation.

Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Ph.d.-studerende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter har et højt fagligt niveau, og deres forskning får ofte international opmærksomhed. Men vi kan blive endnu bedre til at udnytte ph.d.ernes kompetencer, for en stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden.

stor del af dem ender med at lægge forskningen på hylden.

Det vil kræve en særlig indsats at skabe tid og mulighed for at kombinere forskning og klinisk arbejde. Det mener Helene Nørrelund, overlæge og leder af ph.d.-skolen på Health på Aarhus Universitet, som vi taler med i denne udgave af Ugeskriftets Videnskabspodcast.

Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

#84 - ECMO-behandling by Ugeskriftets podcast

Da Viagra i slutningen af 1990’erne kom på markedet, var det en revolution inden for behandlingen af problemer med rejsning. Men det har også medført nogle måske lidt for urealistiske forestillinger om, hvad en rejsning er. Samtidig er der mange muligheder for at hjælpe de næsten 50% af mænd over 40 år , der i større eller mindre grad har rejsningsproblemer.

I denne episode besøger vi Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor vi snakker med læge og ph.d. Mikkel Foged.

Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen