I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte.

Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer.

»Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om:

Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker.

Medvirkende:

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links: ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema

»Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.« Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke.

Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før.

I denne uges podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i deres bekymring.

I ugens podcast kan du naturligvis også høre lidt om nogle af de andre aktuelle historier på Videnskab.dk. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer, vanen tro, en Top 3 over ugens mest interessante historier.

Medvirkende:

Vært og Producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred. 

Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, 'akademisk berøringsangst' og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet. 

Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner. Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, mener, at undersøgelsen er meget spændende, og hun ser frem til at bruge undersøgelsens resultater i hendes forskning om køn og seksualitet.

Men det skal ikke kun handle om sex, og denne uges nyheder på Videnskab.dk har også været vidt omkring. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer en top tre over ugens historier, som blandt andet har været præget af opdagelsen af zombiemyrer, der hærger de danske skove – og kan smitte mennesker.

Medvirkende:

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på: 

For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien.

Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet.

Podcasten byder også på et nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør Jonas Salomonsen kort gennemgår tre historier fra ugens løb.

Medvirkende:

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg.

På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – »med tryk på kvinde,« forklarer Lif Lund Jacobsen I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.

Medvirkende:

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch