Vov at Vide

Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori. 

Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år. 

Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografiske historie. Og hvordan den ældgamle bakterie påvirker vores helbred.

Medvirkende: 

Vært og research: Marie Barse
Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. 

Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed? 

Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med. 

Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få naturressourcer - i Grønlands tilfælde for eksempel fisk - i stedet for at jagte drømmen om at etablere en nordisk velfærdsstat på verdens største ø?

Det og meget andet, får du svar på i denne episode af Vov at Vide. 

Medvirkende: 

Vært og research: Marie Barse

Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide.

Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet.

Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden.

Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide.

Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet

Vært og research: Marie Barse

Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær.

Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for. Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg. Tænk lige tilbage: Var du sulten da, du købte ind? Eller helt vildt glad? Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os. Der er altså større sandsynlighed for, at vi kommer til at købe noget, vi egentlig ikke havde brug for, hvis vi er glade. Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick.
Og det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast.  Når vi er sultne sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, aberne. Jacob Lund Orquin forsker i forbrugeradfærd, og han skal udvikle en matematisk model, som kan forudsige, hvilke produkter i supermarkedet vi med størst sandsynlighed vil få øje på og efterfølgende købe. Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven.

18 procent tjekker deres mobiltelefon om natten, efter de har lagt sig til at sove. Det kan ødelægge nattesøvnen - og måske få konsekvenser for helbredet.

Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget og bussen og på cyklen, på wc og også i soveværelset. Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt. I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod. Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentlig burde sove. Via spørgeskemaer til 25.000 danskere har forskerne allerede fundet ud af, at 18 procent tjekker mobilen om natten, efter de er faldet i søvn. Og blandt de unge mellem 16-25 år er det hele 30 procent. Men når vi tjekker mobilen, vågner vi mere, og får sværere ved at falde i søvn igen. Og dårlig søvn giver dårligt humør, dårlig hukommelse og medvirker måske til stress. Forskerne har da også fundet et sammenfald mellem megen brug af mobilen og stress og hovedpine. Blandt dem, der bruger mobilen om natten flere gange om ugen, lider markant flere af hovedpine og føler sig stressede. Læs mere på smartsleep.ku.dk

 Lyt med, og hør mere om forskningsresultaterne. Her får du gode råd til, hvordan du kan få mobilen ud af din nattesøvn.

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.
Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.

Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter?
Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd.

Medvirkende:

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: [email protected]

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«
 
Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.
 
Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.
 
Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion.
 
I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven.
 
Medvirkende:

 
Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse
 
Teknik: Kristian Højgaard
 
Kontakt: [email protected]
 
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.

Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.

Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.

Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget?

Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide.

Medvirkende:

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: [email protected]

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter.

Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse.

Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015:

Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro.

Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995.

Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide.

Medvirkende:

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: [email protected]

Musik: Jais Baggestrøm Koch

I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler.

Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller.

Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset.

Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller.

Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi.

Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft.

Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt: [email protected]