Børns kreativitet, fantasi og mulighed for at fordybe sig trives godt i skoven. Så godt, at forsker Mathilde Sederberg og hendes kollega måtte udvide deres undersøgelse af, hvordan børn og pædagoger i roterende børnehaver bevæger sig, leger i og bruger de naturlige omgivelser. Hør om forskningen, og kom også med til skovbørnehaven Krudthus i Nordsjælland, hvor pædagog Hildur Johnson arbejder med naturdannelse og naturpædagogik - og meget gerne fortæller om det til andre pædagoger.

"Når jeg bliver hørt, så føler jeg, at jeg hører til."

Sådan har en medarbejder beskrevet sit behov for indflydelse for Malene Friis Andersen. Man har længe vidst, at indflydelse har afgørende betydning for, om man er glad i sit arbejdsliv. Nu har psykologen og stressforskeren undersøgt, hvorfor det er så vigtigt for os at have indflydelse på vores arbejde. Og hun har fundet frem til tre områder, hvor behovet især gør sig gældende.

Man kan nemt blive lidt kort for hovedet, når privatlivet gør ondt. Det er svært at undgå at tage følelserne med på jobbet. Men hvad så, hvis hvis man som pædagog kommer til at lade det gå ud over børnene? Er det nogensinde i orden at råbe ad børn? Og hvordan kan andre pædagoger både ytre deres bekymringer og hjælpe en kollega uden at sætte den gode arbejdsrelation over styr? Det diskuterer deltagerne i denne udgave af Dilemma, BUPL’s podcast om etikken i pædagogikken.

Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Lilian Bjelke og Karen Prins. Vært: Bille Sterll.

Diskrimination mod børn. Det er, hvad en ny og endnu ret ukendt forskningsretning, 'childism', vil gøre op med. For forskning viser, at børn og unge udsættes for et systematisk troværdighedsunderskud, hvor de underordnes voksnes synspunkter og interesser, simpelthen fordi de er børn. Hør, hvordan forsker Maria Hedegaard arbejder med det nye begreb, og få også et bud på, hvordan børn og unges perspektiver kan tages mere alvorligt i skoler og institutioner. 

Vilde drenge og stille piger. Superhelte og prinsesser. Biler og dukkekroge. Stereotype kønsforståelser eksisterer i høj grad i børnehaver, viser forskning, og kønsopfattelserne bygger på tre væsentlige faktorer. Men forskningen peger også på, at pædagoger kan gøre en stor forskel for mangfoldigheden. Spørgsmålet er så, om det er rimeligt, at pædagoger skal tage ansvar for ligestilling mellem køn i samfundet. Mød forskerne Kira Saabye Christensen og Karen Prins og hør, hvorfor det er svært at være en 'rigtig dreng' og et institutionsbarn på samme tid.

Læs mere om forskningen her

Samtalegrupper for børn og unge fra skilsmissefamilier er blevet et udbredt tilbud. Men hvis aktiviteterne i grupperne ikke tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser med deres forældres brud, risikerer de at gøre mere skade end gavn. Sådan lyder advarslen fra Pernelle Rose, der har forsket i skilsmissegrupperne. Hør, hvad børnene og de unge selv siger til gruppesamtalerne i dette interview, som journalist Marie Bille står bag.

”Ingen børn tager skade af tydelighed og struktur,” lyder svaret fra kollegerne, når Tina spørger, hvorfor de i børnehaven bruger specialpædagogiske redskaber til børn på normalområdet. Men passer det? Eller kan struktur og faste rammer blive for meget af det gode, fordi børnene så ikke lærer at håndtere en kompleks og uforudsigelig hverdag? Det diskuterer panelet i denne udgave af Dilemma.

Det støjer, når mennesker er samlet, og især når der er børn. Pædagoger er et af de fag, der er værst plaget af støj. Men sådan behøver det ikke at være. Tag med til Børnehuset Trehøje nær Roskilde. Her arbejder pædagog Natasha Elmdam og kollegerne med både rummenes indretning, organiseringen af arbejdet og deres pædagogik. Alt sammen for at få støjen ned og skabe et roligt miljø til gavn for både børn og pædagoger.

Tillid, tid og… tid! Det er noget af det, der skal til for at skabe grobund for evalueringskultur i daginstitutionerne. Er rammerne på plads, er pædagogerne virkelig gode til at gå praksis efter i sømmene og finde ud af, hvad der skal styrkes. Det viser projektet ’Evalueringskulturens betydning for pædagogers selvrefleksioner, læringsmiljøets kvalitet og det gode børneliv’ som forsker Christina Haandbæk Schmidt har stået i spidsen for. Projektet løfter dog også sløret for et stort problem.

Læs mere om forskningen i Børn&Unge: kortlink.dk/2py9n

Hvordan lyder langsom pædagogik? Det kan være svært at indfange lyden af ro, langsommelighed og fordybelse. Men det prøver Børn&Unge Podcast alligevel på i denne episode, hvor journalist og podcastproducent Rikke Bergquist taler med den britiske forsker Alison Clark og besøger Børnehuset Tinsoldaten for at få svar på, hvad tid betyder for pædagogik, og hvordan man lykkes med at sætte tempoet ned.

I indslaget bliver der brugt følgende lydklip: