Naturmødet i sig selv giver ikke nødvendigvis unge i sårbare positioner det, de har brug for. Der skal en særlig og målrettet indsats til, peger de unge selv på i et projekt fra Center for Ungdomsforskning. I denne episode kan du høre, hvad 14-årige Pelle får ud af sine udflugter i Hjørrings natur med pædagog Maiken Jensen.

Bålhygge og ristede skumfiduser. Det lyder hyggeligt, men der skal en særlig og målrettet pædagogisk naturindsats til, for at unge i sårbare positioner kan få bedre trivsel ud af naturmøder. Det viser et projekt fra Center for Ungdomsforskning.

Må et barn sige nej til en kammerat, der vil være med til at lege? Det diskuterer panelet i denne episode af serien Dilemma, der sætter fokus på etikken i pædagogikken. Og som altid er der hverken et rigtigt eller forkert svar.

Hvad er trivsel for udskolingselever? Og hvordan kan pædagogers kompetencer bruges til at skabe bedre trivsel i de ældste klasser? Det har forskerne David Thore Gravesen og Lea Ringskou fra Via University College undersøgt med projektet 'Pædagogen som trivselsaktør i udskolingen'.

Hør, hvad de har fundet ud af, og kom også med til Klubben Hybenvej i Viborg, hvor pædagogerne har deltaget i forskningsprojektet og fortæller om, hvad de har lært.

Efter mange år i skyggen taler flere nu om, at fritidsområdet står overfor et comeback. Kortere skoledage og en tro på fritidspædagogikken som et værn mod stigende mistrivsel blandt børn og unge skaber fornyet opmærksomhed om, hvad klubber, SFO'er og fritidshjem kan. Men hvad findes der af forskningsbaseret viden om det fritidspædagogiske rum? Det har forskerne Lea Ringskou og David Thore Gravesen kortlagt. Hør forskernes kritiske analyse, og kom også med til Vesterbro Ungdomsgård i København, hvor pædagog Signe Lardell får mange kram, mens hun fortæller om fritidspædagogikkens styrker.

Du står i en elevator med alt for mange mennesker omkring dig. Sådan kan det nogle gange føles, når du som barn i en daginstitution prøver at sætte rammerne for din leg. Det mener lektor og ph.d.-studerende ved DPU Nils Falk Hansen. Han har undersøgt, hvad daginstitutionelle rammer kan have af betydning for børns mulighed for at drage grænser i deres leg, og hvad pædagogen har af muligheder for at handle.

Børnene på Rævestuen er spændte. De ved, at Antons mor har en stor kage fra bageren med. Sådan en med slik på toppen. Ikke som når Ellen har fødselsdag. Så får man bare en bolle med et lys i ude fra køkkenet.

Kagen bringer pædagogen Martin i et dilemma. For på den ene side tror han ikke på, at man kan udligne den sociale forskel mellem børnene ved at bestemme, hvem der må dele hvad ud. Men på den anden side skærer det ham i hjertet, når han oplever uligheden udfolde sig på børnenes fødselsdage. Så hvad skal han gøre?

Det spørgsmål tager et panel bestående af pædagoger og en forsker op i denne udgave af serien Dilemma.

Medvirkende: Pædagog Anne Mette Skjødt Petersen, børnehusleder Maj Luffe Andersen og postdoc Søren Engelsen.

Vært: Rikke Bergquist 

Johan og Asim leger på det grønne gulvtæppe i børnehaven Solstrålen. De hygger sig, men pædagogen Ulrik er i et dilemma. For Johans mor har sagt, at hendes barn ikke må lege med 'de brune børn'. Hendes udsagn strider både mod pædagogens egne og børnehavens værdier, men hvordan kan Ulrik stå på mål for dem og samtidig bevare en god relation og et godt forældresamarbejde? Det diskuterer panelet bestående af en filosof og to pædagoger i denne udgave af serien 'Dilemma'.

Medvirkende: Maj Luffe Andersen, Anne Mette Skjødt Petersen og Søren Engelsen.

Vært: Rikke Bergquist

OPDATERET: Han har været en markant stemme i debatten om børns vilkår og trivsel i en menneskealder. Nu har professor emeritus Per Schultz Jørgensen mødt det ultimative vendepunkt i sit eget liv. Men lige til det sidste havde han stadig meget på hjerte. Blandt andet om den stigende mistrivsel blandt børn og unge og pædagogers rolle i at forebygge og bekæmpe den. Det skal ske gennem fællesskabet, som børn kan og skal bidrage til. Også for deres egen skyld. Hør mere i dette interview, der blev et af hans sidste, og hvor han også svarer på de spørgsmål, som journalist Rikke Bergquist har taget med til ham fra danske pædagoger.

Der er mange systemer, der skal undersøge trivslen i daginstitutioner og advare om mistrivsel blandt børnene eller dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt pædagogerne. Men der er flere blinde vinkler i systemerne, viser Unni Linds forskning. Hverken trivselsrapporter eller APV'er tager nemlig højde for, at børn og pædagogers trivsel hænger sammen, og det påvirker handlemulighederne, advarer forskeren.