Carlsbergfondets Podcast

Er vi alene i universet? Har der været liv på Mars? Hvorfor er det kosmiske interessant, og hvad ligger der i spændingsfeltet mellem videnskab, kunst og spiritualitet? Det forsøger leder af Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet Morten Bo Madsen og kunstner Lea Porsager at besvare i denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen.

Bliv klogere på den røde planet, fysikkens kunstneriske kvaliteter og det ukendtes uendelige tiltrækningskraft. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde. Dette gjorde sig tilsyneladende også gældende for brygger J.C. Jacobsen. Hvad de færreste ved er nemlig, at bryggerens kone Laura Jacobsen havde afgørende betydning for Carlsbergs opbygning og historie.

Det fortæller historiker, dr.phil. Birgitte Possing, der bl.a. har beskæftiget sig med Laura Jacobsens centrale rolle i dannelsen af et af de første europæiske vidensnetværk, som bidrog væsentligt til bryggeriets succes. Men hvem var J.C. Jacobsens magtfulde hustru, og hvorfor lod generationer af historikere Laura forsvinde i historiens tåger? Lyt til samtalen mellem Birgitte Possing og journalist Nynne Bjerre Christensen og bliv klogere på kvinden bag Carlsberg.

#3 2022

Var der for få konkurser under coronakrisen? Og hvornår ophører hjælpepakker med at have en gavnlig effekt på samfundsøkonomien?

Professor Philipp Schröder ser tilbage på tiden med corona, hvor han var med i en økonomisk ekspertgruppe, der rådgav regeringen i forhold til at styre dansk økonomi gennem krisen.

Philipp Schröder er en af Danmarks fremmeste forskere inden for studier af makroøkonomiske dynamikker. Som en naturvidenskabsmand, der kigger på celler i et mikroskop, betragter han som leder af forskningscenteret 'FIND - Research Centre for Firms and INdustry Dynamics' den økonomiske udvikling og samfundsmæssige forandringer som udslag af decentrale beslutninger truffet af mennesker ude i virksomhederne.

Hør ham også fortælle om, hvad en stor offentlig sektor betyder for et lands økonomi. Hvorfor konkurser ikke kun er en dårlig ting. Og hvorfor den darwinisme, der styrer markedsøkonomien, faktisk tjener os godt.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Philipp Schröders talent for tal banede vejen for en karriere som både forsker og rådgiver'

#2 2022

Hvad karakteriserer trusselsbeskeder? Hvordan undersøger man dem og med hvilket formål? Og hvordan får man adgang til dem, når de ofte indgår i fortroligt efterforskningsmateriale?

Tanya Karoli Christensen forsker i dansk sprog og grammatik med særlig fokus på sproglige trusler, der fremsættes på skrift. I sine undersøgelser tager hun afsæt i grundforskningens principper og tilgange. Men af og til hjælper hun også politiet med at opklare kriminalsager, hvori der indgår trusselsbeskeder.

Udover at forske i trusselsbeskeder er Tanya Karoli Christensen optaget af de sproglige karakteristika i huskesedler, dagbøger, notitser, sociale medie-tekster m.v. Disse giver nemlig også et indblik i danskernes uformelle skriftsprog, som hun i øvrigt drømmer om at skrive "det store korpus" om.

Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Læs stort portræt: Tanya Karoli Christensens optagethed af dansk grammatik førte hende langt ind i en verden af trusler

De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun, at forskningen indtil videre havde taget fejl: Jordens kerne er ikke todelt, men tredelt.

Inge Lehmann revolutionerede dermed forståelsen af klodens kerne. Forfatter Lotte Kaa Andersens har skrevet bogen 'Den inderste kerne' om Inge Lehmann og kaster i samtale med kulturjournalist Elisabeth Skou Pedersen nyt lys over den videnskabelige verdensstjerne. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.

I andet afsnit af "Dansen med corona" dykker vi ned i de rumlige og følelsesmæssige konsekvenser af pandemien, når det gælder vores liv i byen. Forskerne, Henriette Steiner og Kristin Veel fra Københavns Universitet, undersøger pandemien i et humanistisk forskningsperspektiv, hvor de bringer viden i spil fra områderne kulturhistorie, kunst, byforskning og digitale medier.

COVID-19 pandemien har bølget frem og tilbage og påvirket vores liv siden foråret 2020. Nu er alle restriktioner afblæst, og vi skal 'lære at leve med virus'. Men hvad har vi egentlig lært i løbet af de sidste to år? Det er tid til at reflektere over og fortælle vores historier om tab, om håb og om de erfaringer, vi har gjort, siden vi begyndte dansen med corona.

Podcasten tager udgangspunkt i de to forskeres bog 'Touch in Times of Corona'.

Download bogen gratis

COVID-19 pandemien har bølget frem og tilbage og påvirket vores liv siden foråret 2020. Nu er alle restriktioner afblæst, og vi skal 'lære at leve med virus'. Men hvad har vi egentlig lært i løbet af de se sidste to år? Det er tid til at reflektere over og fortælle vores historier om tab, om håb og om de erfaringer, vi har gjort, siden vi begyndte dansen med corona.

Forskerne, Henriette Steiner og Kristin Veel fra Københavns Universitet, undersøger i to afsnit pandemien i et humanistisk forskningsperspektiv, hvor de bringer viden i spil fra områderne kulturhistorie, kunst, byforskning og digitale medier. I første afsnit kommer vi omkring dating- og smitteopsporings apps, det digitale kram og København under lockdown.

Podcasten tager udgangspunkt i de to forskeres bog 'Touch in Times of Corona'

Download bogen gratis

#1 2022

Hvor stor en betydning har havet for kulstofkredsløbet på Jorden? Hvad fortæller marint plankton om både bio- og artsdiversitet i verdenshavene? Og hvilken rolle spiller havet i klimaforandringerne?

Spørger man professor Katherine Richardson er svaret, at havet er en overset, men yderst vigtig spiller i de dynamikker og interaktioner, der bestemmer både klima og miljø på Jorden. Hør hende fortælle om vigtigheden af at tage havet alvorligt i denne podcast. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Udviklingen af kunstige minihjerner vinder frem i den medicinske forskning. Det lyder måske som science fiction, men der er egentlig tale om små klumper af levende celler fremdyrket af stamceller i en petriskål. Kan de kunstige hjerneceller på sigt transplanteres ind i mennesker? Og rummer de nøglen til at kurere neurologiske sygdomme? Bliv klogere på minihjernerne i selskab med professor Martin Røssel Larsen og videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergård. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.

I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader, men for 100.000 år siden spankulerede store uldhårede mammutter rundt i Nordeuropa. Istidsdyrenes forsvinden er endnu uafklaret i forskningen – for var det menneskets eller klimaets skyld, at arterne uddøde? Det diskuterer DNA-professor Eske Willerslev og biologiprofessor Jens-Christian Svenning, der er uenige om forklaringen. Samtalen er fra sidste års Bloom festival.