Carlsbergfondets Podcast

#11 2022 Hvordan stod det til med Københavns befolknings rettigheder under 1700-tallets enevælde? Havde befolkningen nogen rettigheder? Og hvis ja, hvad gjorde man så, hvis man var utilfreds med noget?

Ulrik Langen er professor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og forsker i København under Enevælden. I et igangværende forskningsprojekt gransker han klager fremsat af borgerne til Københavns bystyre, som var det sted, hvortil klager om alt fra ægteskabelige problemer til ulovligt byggeri skulle gå.

Hør i denne podcast Ulrik Langen fortælle om klagekulturen i Enevældens København.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: Ulrik Langen har gjort det til en akademisk specialitet at give fortællingen plads i historievidenskaben

Kundskabstørst og disciplin, barrierer og modstand. Som kvinde har det gennem tiden ikke været uden omkostninger at forfølge en videnskabelig drøm og karriere. Hør professor emerita Birgitte Possing præsentere tre danske videnskabsdronninger, der alle er eksempler på kvinder, som trodsede tidsånden og blev pionerer inden for deres felt.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1935 forandrede Inge Lehmann verdens opfattelse af jordens indre og fastslog, at jordens kerne var fast. Hør seismologen Trine Dahl Jensen fortælle om hvorfor Lehmanns opdagelser var så banebrydende i hendes tid, og bliv klogere på, hvordan de fortsat former vores forståelse af jorden.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

#10 2022

Hvorfor er det vigtigt at kortlægge afgrøders fulde genom? Og hvordan forædler man planter, så de trives bedst og dermed giver det bedst mulige høstudbytte til gavn for både ølbrygning og fødevaresikkerheden i verden?

Birgitte Skadhauge er leder af Carlsberg Laboratoriums mangeartede forskning, som blandt andet baserer sig på den navnkundige Emil Chr. Hansen, der udviklede den første metode til rendyrkning af gær og fik afgørende betydning for Carlsberg.

Hør Birgitte Skadhauge fortælle om laboratoriets videnskabelige arbejde med alt fra gærforædling til kortlægning af humlens genom – alt sammen med vores fælles fremtid for øje.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Birgitte Skadhauge er gået hele vejen fra studentermedhjælp til leder af Carlsberg Laboratoriums samlede forskningsindsats'

Hvad er forbindelsen mellem algoritmer og antikke tekstiler? Hør historieprofessor og tekstilforsker Marie Louise Bech Nosch fortælle om 1800-tals-matematikeren Ada Lovelace. I dag betragtes hun som "verdens første programmør", og i hendes noter finder man bl.a. verdens første algoritme.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

I 1967 opdagede den nordirske astrofysiker Jocelyn Bell Burnell det banebrydende fænomen pulsarer. Efterfølgende blev hun dog forbigået, da resten af hendes forskerhold fik Nobelprisen for opdagelsen. Hør astrofysiker Anja C. Andersen fortælle om sin kollega, der forandrede astrofysikken – og siden er blevet en markant stemme for kvinder i forskning.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvad vil det sige at være menneske i det moderne samfund? Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske teoretikere, og hendes tanker om samfundets største spørgsmål trækker spor helt op i nutiden. Hør idéhistoriker Mikkel Thorup fortælle om Arendt og forstå hvorfor, hun bliver ved med både at fascinere og forarge ham.

Alt for ofte har kvinderne manglet, når videnskabshistorien skulle skrives. I serien 'Min Dronning' møder Nynne Bjerre Christensen en række førende danske forskere. Hver især peger de på en kvinde i videnskabshistorien, der har haft særlig indflydelse på deres liv, arbejde og syn på verden.

Samtalerne er optaget under Golden Days 2022.

Hvordan påvirker klimaforandringerne biodiversiteten i verdenshavene? Og kan kunsten spille en rolle i reetableringen af økosystemer?

I denne særudgave af Videnskab|Lidenskab fra årets Folkemøde på Bornholm mødes professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson med kunstnergruppen SUPERFLEX til en samtale om alt fra planteplanktons funktion i verdenshavene til fisks æstetiske præferencer. Samtalen kommer også ind på, hvad vi kan lære af naturens cirkulære kredsløb. Vært er journalist Nynne Bjerre Christensen.

Trolddomsafstraffelser, heksekunst og heksens mytologiske ophav er omdrejningspunktet for denne samtale mellem historiker og hekseekspert Louise Nyholm Kallestrup, kunstner Rasmus Myrup og journalist Nynne Bjerre Christensen. Hør blandt andet om de fem vilde år fra 1617 til 1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet.

Og bliv klogere på heksens tætte forbindelse til naturen og på hvordan det kunstneriske arbejde med outsidere, hekse og afvigere kan tale ind i vores samtid og genfortolkes ud fra et nutidigt perspektiv. Videnskab|Lidenskab udforsker, hvad der sker, når en kunstner og en forsker sættes over for hinanden for at tale om samme emne ud fra deres respektive faglighed.

#9 2022

I fremtiden får vi i stigende grad brug for at kunne genanvende plast. Men hvordan gør vi det med et materiale, der på grund af dets struktur er stort set umuligt at nedbryde?

Professor Troels Skrydstrup forsker i, hvordan plasttyperne polyurethan og epoxy, der blandt andet anvendes til vindmøllevinger, kan nedbrydes og dermed genanvendes.

Det kræver i første omgang, at plastens "byggesten", der hænger sammen som perler på en snor, nedbrydes og sættes sammen igen. Og det er ikke så ligetil, som det måske kunne lyde.

Vært er Nynne Bjerre Christensen

Læs stort portræt: 'Troels Skrydstrup er gået fra grundforskning til anvendt forskning og vil nu knække koden til at genanvende plast'